Dette er tekstversionen af HOPE-opholdet rinder ud, rejsebrev 4
Klik her for at komme til den grafiske version af HOPE-opholdet rinder ud, rejsebrev 4

Forside - Læs op - Sitemap


HOPE-opholdet rinder ud, rejsebrev 4


Denne uge må jeg sige, at jeg føler, vi er kommet meget ned i detaljerne. Måske også en anelse mere, end jeg har følt behov for især på det kliniske område. Det er meget tydelig, at personalet i klinikken er af den opfattelse, at der er behov for en klinisk uddannelse for at kunne rådgive om økonomi.

Mandag morgen startede til gengæld meget positivt.

Vi startede dagen med Koordination/Organisation und Therapieeinteilung. Det lyder rigtigt tørt, men det omhandler, hvordan patienten hurtigst muligt får sat et genoptræningsprogram igang. Ofte har koordinatorerne kun en enkelt linje ud fra hvilken, de skal vurdere, hvilken terapi der skal bookes tider til. For at udnytte tiden bedst muligt for patienten skal de helst i gang samme dag, som de indlægges. Samtidig skal koordinatorerne ombooke når en patient afrejser i utide.

Logopädie

Over middag skulle jeg til talepædagog. Først for ca 25 år siden begyndte forsikringerne i Schweiz at betale hertil. Børn undersøges desværre først, når de er omkring 5 år for taleproblemer, hvilket er sent. På klinikken har de ca. en talepædagog for hver 20. neurologiske seng. Altså har de 5 stillinger og herudover 1½ i Fruh Reha (lige under intermidiær) og 1 til ambulant.

De tager sig af synkebesvær, afasi og motorik. Afslutningsvis deltog jeg i en gruppeterapi, hvilket var meget sjovt. Her lærte jeg, at vi bruger hele kroppen til at tale med, således har kropsholdningen betydning for udtale. Her blev talt med dialekt, og jeg må indrømme, at her var der til tider kommunikationsudfald.

Pädiatrisches Therapizentrum

Sidst på eftermiddagen gik det videre hos Pädiatrisches Therapizentrum, som er udelukkende ambulant. Det var rigtig spændende, og jeg fik lov til at være med hos tre børn, som skulle genoptrænes. Det første barn på 12 år havde for to år siden haft en hjerneblødning, men kunne stadig ikke bruge højre arm/skulder rigtigt. Andet barn på 9 år havde spastisk lammelse i underkroppen, men kunne med stativ selv gå. Barnet blev spændt fast i en gå-robot i 30 minutter, samtidig med at terapeuten sørgede for at aflede og motivere. Her handler det om at lære hjernen at gå.

Det sidste barn på 13 år havde en medfødt skade på menisken, som først var blevet undersøgt og opereret for nylig. Som følge heraf havde betændelse i sener, nerver og muskler på bagsiden af benet. Terapien gik her ud på at få kroppens eget immunforsvar aktiveret og betændelsen løst op, så kroppen kan bekæmpe den.

Herudover skulle patienten selv træne dagligt for at blive smertefri. Helt tydeligt var det, at motivation og indsats hos de tre var vidt forskellig, heraf også de resultater som blev nået med behandling. Helt tydeligt var det, at forældrenes formidling og engagement i forhold til barnet spillede en væsentlig rolle i rehabilitationsudviklingen.

Tirsdag bød på en lang dag sammen med Plejen.
Klik her for at se i fuld skærm
Gratis planter

Dagen startede allerede 7.30. Her skulle vi deltage i ugentlig foredrag, hvor lægerne havde udvalgt forskellige patientspecifikke sager, som blev gennemgået. Et af dagens emner vedrørte en patient med Sklerodermi og hvor vanskelig denne var at spore i tide. Læs mere her om det på http://www.scleroderma.ch/

Formiddagen fortsatte med konference mellem læge, pleje og terapeuter. Efter gennemgang af to patienter, tror jeg nogenlunde jeg havde fundet gængen. Lægen og en erfaren sygeplejerske på afdelingen var mødeleder og udvalgte den patient, som blev gennemgået. Alle kom på skift med input, og alle skrev ned, eftersom der ingen elektronisk patientjournal findes.

Efter yderligere en time og efter gennemgang af en uanede mængde patientjournaler, havde jeg fået indblik i mange gode som grumme patientskæbner. Men hvad der her også var påfaldende, var debatten om ansøgning om forlængelse af kaution og utidig udtræden af behandlingen fra et behandlingssynspunkt.

Over middag gik turen ud på plejeafsnittene, hvor vi gennemgik de forskellige plejeafsnits opbygning. Frühreha er et afsnit lig intensiv, men her skal patienterne være stabile, de skal selv kunne trække vejret. I udgangspunktet gives ikke sondemad. Det er patienter som er svært rehabilitationskrævende.

Klik her for at se i fuld skærm
Obertorturm Rheinfelden
Næste kategori er Reha plus her er patienterne indespærret, man er simpelthen bange for at de løber væk som følge af demens eller anden forvirrende tilstand. I dette afsnit har man valgt at lave et terapiafsnit i forbindelse hermed, idet mange af patienterne fortsat har brug for træning i at spise. Basale færdigheder. De resterende afsnit er åbne og varierer primært som følge af forsikringsforhold og plejetyngde. Herudover havde vi en rigtig god samtale med både lederen af plejen og den sygeplejerske med mangeårige erfaring, som førte os rundt.

Aftenen bød på en rundvisning i Rheinfelden, med dens gamle bymur, klostre og mange kirker. Byen ligger på begge sider af Rhinen, det vil sige både i Tyskland og Schweiz. http://www.tourismus-rheinfelden.ch/de/stadtfuehrungen/

 

Onsdag i hotelleri, personalwesen og dagklinik

Onsdag formiddag gik med en detaljeret gennemgang af det, de i Schweiz kalder hotelleri. Med andre ord restaurant, køkken - herunder udbringning af mad, rengøring – som var delvist udliciteret, portører – inkl. postomdeling, logistik – herunder varebestilling, varemodtagelse, forskellige depoter (som der kun udleveres fra på bestemte ugedage) og udbringning heraf og slutteligt indkøb – i denne forbindelse hvorledes ordrerekvisitioner, modtagelse og rekvisitioner er organiseret.

Eftermiddag besøgte vi sekretariatet og personalwesen. Først besøgte vi sekretariatet, som til min overraskelse også har marketingfunktion, hvilket underbyggede, at det ikke kun var en rehabilitationsklinik, men også havde indgået et jointventure – hvor der var etableret et motionscenter og ambulatorium i forbindelse med banegården i Basel.

Samtidig havde klinikken etableret et dagscenter for rehabilitationspatienter, der manglede det sidste for at få hverdagen derhjemme til at hænge sammen. Herudover tilbød klinikken kurser for fagfolk som et led i videreuddannelse. Endelig havde rehabilitationsklinikken også stiftet en klinik sammen med den lokale Golfklub, hvor forskellige tilbud fra rehabilitation i forbindelse med skader til forebyggende fysioterapi blev udbudt. Personalwesen, har stort set de samme opgaver, som jeg kender herhjemme fra.

Herpå var det officielle program ved Reha Rheinfelden slut, og der var egentlig bare tilbage at pakke kufferten og drage til Hplus i Bern.

Klik her for at se i fuld skærm
Slotsruin
Men aftenen bød på et uventet tilbud. I personaleafdelingen havde vi fået at vide, at en kinesisk læge lige var ankommet og på en uges udvekslingsophold. Da vi så hende i cafeteriaet, hilste vi på og snakkede kort. Det viste sig snart, at hun var indbudt til - sammen med en kvindelig overlæge - at besøge en slotsruin og bagefter skulle de ud og spise lokalt.

Vi blev indbudt til at tage med og endte med en dejlig aften på en lokal gårdrestaurant med heste. Det var rigtig hyggeligt og noget af en udfordring pludseligt at skulle beherske to sprog samtidig, da den kinesiske læge primært talte engelsk og Kitija udelukkende tysk. Selv den schweiziske læge måtte tage sig selv i pludseligt kun at tale tysk til den kinesiske læge. Det endte selvfølgelig med nattepakkeri.

Torsdag og fredag hos H+

Torsdag og fredag blev tilbragt i Bern hos Hplus, hvor der blev knoklet for at få udarbejdet en præsentation over det Schweiziske sundhedsvæsen under årets emne "den kroniske patient" i et klinisk og ledelsesperspektiv. Sidst på eftermiddagen skulle Susanne Henzel fra Østrig og bagefter Kitija Janela fra Letland fremlægge deres præsentationer af deres lande.

Og sent blev aftensmaden indtaget på en lokal kvarters restaurant. Det var gourmetmad, som blev serveret i en lille forhave, som lå i en af Berns indre bys kvarterer. Fredag var sidste dag. Efter den sidste gennemgang af præsentationen blev der ved tretiden mulighed for en sidste tur i Berns gamle by og en dejlig middag. Ca. kl. 8.30 steg jeg på toget til Basel, hvorfra nattoget gik til Hamborg. Det var en perfekt tur hjem, eftersom det var lykkedes mig at tilkøbe en rigtig sovekupé hos SBB – der skal absolut ikke lyde nogen ros herfra over hjælpsomheden hos vores/SLBs rejsearrangør Via travel.

Den 5. og sidste uge

Denne uge har været et flot og grundigt konferenceprogram med kanaludflugt fra Islandsbrygge til Danske Regioner og retur. En lang dag med mange og gode indlægsholdere, som blev afsluttet med en aften i Tivoli. En lige så lang dag med præsentationer fra alle 19 deltagerlande og en virkelig flot gallamiddag på Nationalmuseet. Afsked og udveksling af adresser og en sidste spadseretur i et solbadet København.

Slutteligt vil jeg gerne sige TUSIND TAK til alle som har bidraget til en uforglemmelig udveksling.




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk