Dette er tekstversionen af Referat fra opstartsmøde i styregruppen 01.12.10
Klik her for at komme til den grafiske version af Referat fra opstartsmøde i styregruppen 01.12.10

Forside - Om sitet - Læs op - Sitemap


Referat fra opstartsmøde i styregruppen 01.12.10


 

Referat fra opstartsmøde i styregruppen

for implementering af telemedicin i behandlingen af diabetespatienter med fodsår.

den 01.12.10

 

Deltagere:

Helle Adolfsen, Dorthe Skjødt, Anna Marie Kaa Hansen, Mette Fjord Nielsen, Anne Dyrberg, Jonna Søegaard og Anna Husted Jakobsen.

 

Referat:

På mødet blev styregruppens rolle i forhold til projektet drøftet og der blev besluttet at nedskrive dette i et kommissorium for styregruppen – Er vedhæftet.

Implementerings gruppens opgaver blev også drøftet og er nedskrevet i et kommissorium – Er vedhæftet.

 

Projektleder funktionen blev kort præsenteret – Funktionsbeskrivelse for projektlederen er vedhæftet.

 

Forberedelserne til projektstarten er i fuld gang. Der skal således i december 2010 indkøbes mobiltelefoner hvis ikke man i forvejen har nogle egnede. Der skal installeres software så billeder kan sendes til sårdatabasen og testes, at it-systemerne kan kommunikerer med hinanden. Dette skal være på plads inden undervisningen i anvendelse af sårdatabasen afvikles fra den 5. januar 2011 -Estimeret tidsplanen for projektet er vedhæftet.

 

For at belyse patientgrundlaget for projektet er der trukket data for 2009 og 2010 (til og med oktober måned) – Oversigten er vedhæftet. Som det fremgår af oversigten har vi knap 100 patienter pr. år, som vil kunne indgå i projektet. En del af disse vil ikke kunne opfylde inklusionskriterierne og det kan da blive vanskeligt, at få patienter nok med i projektet til, at vi får erfaring nok med de telemedicinske arbejdsgange i kommunerne og på sygehuse. Der blev derfor besluttet at telemedicinen kan anvendes til andre patienter med sår. Blot skal vi være opmærksomme på, at der i Sårdatabasen tydeligt ses hvilke patienter som indgår i projekt og hvilke som ikke gør.

 

I et projekt er der mange dokumenter som skal være tilgængelige for alle involverede parter. Vi drøftede muligheden for at få lagt dokumenterne ud på nettet så de bliver tilgængelige for både kommuner og sygehuse. Der arbejdes i øjeblikket videre hermed.

 

Oplysning til borgerne omkring projektet blev drøftet, evt. som en artikel i Diabetesforeningens medlemsblad ”Diabetes”. Opgaven er givet videre til den regionale styregruppe.

 

Der orienteres om projektet på mødet i Lokal Samarbejdsforum den 8.dec. Den videre mødeaktivitet er planlagt således at der holdes et møde hvert kvartal på følgende datoer i 2011:

2. feb. kl. 08.00-09.00 +1. juni kl. 09.00- 10.00 +1. sep. kl. 09.00 – 10.00 +24. nov. kl.14.30 -15.30. Mødeindkaldelse sendes ud senere.

 

Budget udkast for de midler Sygehus Lillebælt er tildelt, blev efterfølgende drøftet og godkendt af deltagerne fra afdelingerne.

 

Med venlig hilsen Anna Husted Jakobsen, projektleder




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk