Dette er tekstversionen af HOPE 2013 Dorte Dall-Hansen
Klik her for at komme til den grafiske version af HOPE 2013 Dorte Dall-Hansen

Forside - Læs op - Sitemap


HOPE 2013 Dorte Dall-Hansen


 

Krankenhaus des Barmhertzigen Schwestern, Wien
Skilt på gaden, der viser indgangen til Krankenhaus des Barmhertzigen Schwestern, Wien
Indgangen til Krankenhaus des Barmhertzigen Schwestern, Wien
Indgangen til Krankenhaus des Barmhertzigen Schwestern, Wien
Gården foran moderhuset, hvor jeg bor
Gården foran moderhuset, hvor jeg bor
Scönbrunn
Scönbrunn
Vinduesmosaik i Kirche am Steinhof
Kirche am Steinhof

Jeg er udviklings- kvalitetskoordinator på Ortopædkirurgisk Afdeling KS.

Jeg blev for alvor opmærksom på HOPE-udveklsingsprogrammet i efteråret 2011 - midt under akkreditering - og synes det lød meget spændende.

Et af mine hovedarbejdsområder er paitentsikkerhed og da HOPE i år har temaet patientsikkerhed søgte jeg om at deltage og var så heldig at komme af sted. Jeg er kommet i udveksling til Østrig, hvor jeg skal være i Wien indtil d. 8. juni 2013.

Sundhedsministeriet og Wiener Krankenanstaltenverbund (KAV)

Den første uge er gået med besøg i sundhedsministeriet og besøg hos Wiener Krankenanstaltenverbund (KAV) – en organisation som er ansvarlig for alle Wiens hospitaler og plejehjem.

Vi har fået rigtig mange oplysninger om sundhedsvæsenet i Østrig med Fokus på kvalitet og patientsikkerhed. Jo mere jeg får at vide om Østrigs sundhedsvæsen jo flere områder i det danske sundhedsvæsen bliver jeg nysgerrig efter at vide mere om.

 

Algemeinen Krankenhaus der Stadt Wien (AKH).

Vi har også besøgt Østrigs største hospital Algemeinen Krankenhaus der Stadt Wien (AKH). På AKH gennemføres ca. 48.000 operationer på 63 operationslejer. På Sygehus Lillebælt er de tilsvarende tal Ca. 60.000 på 33 operationsstuer. Dermed ikke sagt at vores operationsstuer er mere effektive, da der på AKH udføres transplantationer af nyrer, lever, lunger og hjerter.

 

 

”Krankenhaus des Barmhertzigen Schwestern, Wien”.

Jeg har kun været en enkelt dag på det sygehus, hvor jeg skal være det næste par uger. ”Krankenhaus des Barmhertzigen Schwestern, Wien” (BHS,Wien). Sygehuset er et af sygehuse som Vinzenz Gruppe driver i Østrig. Det er et privat non-profit hospital og dermed en af de udfordringer Østrig har i sundhedsvæsenet: at der er mange forskellige interessenter i sundhedsvæsenet.

 

De andre deltagere

En anden spændende oplevelse er de andre deltagere i delegationen. Vi er 7 deltagere fra 5 lande: Finland, Grækenland, Letland, Spanien og Danmark. Se kort.

 

De første tre dage havde vi et fælles program. Nu er Inger fra Finland taget til sit værtshospital i Graz. Vi andre har stadig et par dage med fælles program hos Wiener Krankenanstaltenverbund.

Sprogligt er det en stor udfordring: vi har jo hvert vores modersmål,  en deltager kan ikke engelsk og to deltagere kan kun meget lidt tysk. Så det kan være en stor opgave at få lavet simple aftaler om f.eks. at spise sammen. Men vi lærer det.  

 

Lidt fra Wien

Der har været tid til en byrundtur, besøg i Kirche am Steinhof og besøg på patalogisk-anatomisk museum i ”Narretårnet”.

 

 

 




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk