Dette er tekstversionen af Krop & Kræft
Klik her for at komme til den grafiske version af Krop & Kræft

Forside - Læs op - Sitemap


Krop & Kræft


Er du i behandling med kemoterapi på Vejle Sygehus, kan du måske have glæde af at deltage i vores træningsprogram Krop & Kræft.

Forskning har nemlig vist, at træning undervejs i behandlingen mindsker bivirkninger ved kemoterapi. Det er særligt bivirkninger som træthed og kvalme, der bedres.

Derudover fremmer den fysiske træning din trivsel og dit velbefindende, den øger din kondition og muskelstyrke og gavner i det hele taget din sundhed.

Når vi træner under Krop & Kræft

Træningen foregår i et tværfagligt samarbejde mellem Onkologisk Afdeling og Terapiafdelingen i lokaler i Kræftpatienternes Hus, Beriderbakken 9, Vejle. Det er læger på Onkologisk Afdeling, der kan afgøre, om du kan deltage i Krop & Kræft, og i givet fald henviser dig til tilbuddet.

Tid og sted

Vi træner i lokaler i Kræftpatienternes Hus, Beriderbakken ved Vejle Sygehus.
Træningsforløbet er tilrettelagt med 4 træningsdage ugentligt i en 6 ugers periode.

Lad dig inspirere af filmen herunder, og hør mere om Krop & Kræft hos personalet på din afdeling.




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk