Dette er tekstversionen af Trine Møldrup Jakobsen
Klik her for at komme til den grafiske version af Trine Møldrup Jakobsen

Forside - Læs op - Sitemap


Trine Møldrup Jakobsen


Trine Møldrup Jakobsen

Ph.d. studerende

Læge Trine Møldrup Jakobsen
Øjenafdelingen, Vejle Sygehus

E-mail: Trine.Moldrup.Jakobsen@rsyd.dk

 


Ph.d. projekt


Ortho-K linser til behandling af myopi hos en gruppe danske børn
Et randomiseret 18-måneders prospektivt 1:1 studium af behandlingseffekt, sikkerhed og tilfredshed samt identifikation af mulige prædiktorer for udvikling af myopi
 

Projektbeskrivelse


Nærsynethed (myopi) er den hyppigste lidelse i øjet, og forekomsten er af uafklarede årsager stigende i hele verden inklusiv Danmark. Nærsynethed kan korrigeres med briller, kontaktlinser eller kirurgisk, men ved høje grader af nærsynethed er der risiko for synstruende lidelser som nethindeløsning, grøn stær, grå stær og væske, blødning og arvævsdannelse i øjets ”gule plet”, hvor skarpsynet sidder, hvorfor det er ønskværdigt at kunne bremse udviklingen. Natlinser (ortho-K linser), har i asiatiske studier vist over tid at bremse udviklingen af nærsynethed hos børn. Natlinser er formstabile kontaktlinse, der skal specieldesignes til hver enkelt bruger. De tages på inden sengetid, og derefter sover man med dem om natten. Den umiddelbare gevinst ved natlinser er, at de i løbet af natten ændrer hornhindens form således, at når de tages ud den efterfølgende morgen, kan man se normalt uden brug af briller eller linser. Når brugen af natlinserne ophører finder øjet tilbage til sin naturlige form, og man skal igen bruge linser eller briller i dagtiden for at kunne se normalt. Om natlinser også kan bremse udviklingen af nærsynethed hos danske børn og unge vides ikke, da der er så store genetiske og miljømæssige forskelle at resultaterne fra Asien ikke direkte kan overføres på danske børn.

Formålet med dette studie er at undersøge

  1. om natlinser kan bremse udviklingen af nærsynethed hos skandinaviske børn,
  2. at undersøge livskvalitet hos børn, der bruger natlinser i forhold til børn der bruger briller,
  3. at undersøge sikkerheden ved brug af natlinser og
  4. undersøge mulige prædiktorer for udvikling af nærsynethed
     

Projektperiode


1. oktober 2017 - 30. september 2020

 

Hovedvejleder


Associate Professor Flemming Møller, Øjenafdelingen, Vejle Sygehus, IRS, SDU

 

Medvejledere


Dr Anders Søndergaard, Øjenafdelingen, Vejle Sygehus.

 

Publikationer og aktiviteter


Se link til Trine Møldrup Jakobsen's publikationer, aktiviteter m.v. på SDU.dk - link




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk