Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header

Referat fra opstartsmøde i implementeringsgruppen 06.12.10

 

 

Referat fra opstartsmøde i implementeringsgruppen

den 06.12.10

 

Deltagere:

Bente Christensen, Hanne Gustaffson, Dorthe Madsen, Jane Thinggaard Knudsen, Bodil grøn, Birgitte Sachmann, Anni Sjøberg, Margit Ivang Christensen, Pia Madsen, Erna Juhl, Anne Styrup Bang, Claus W. Henriksen, Lotte Bang Sandager, Lisbeth Jørgensen, Anna Husted Jakobsen.

 

Referat:

Velkomst med præsentationsrunde. Herefter en kort gennemgang af organiseringen og det udarbejdede materiale. Det aktuelle materiale er vedhæftet som filer.

Patient informationsfolderen foreslås gennemlæst af nogle brugere inden den endeligt sættes i tryk. Tilbagemeldinger modtages gerne.

 

Den overordnede organisering omkring projektet er nu ved at være på plads. Det fremgår i løbet af mødet et det er meget forskelligt fra afdeling til afdeling og fra kommune til kommune hvor langt vi er med planlægningen. Dvs. dannelse af arbejdsgrupper, overvejelser omkring arbejdsgange, indkøb af mobiltelefoner osv. Alle udtrykker dog positive forventninger til projektet.

 

Undervisning i anvendelse af Sårdatabasen er planlagt til den 5. + 6. og 19. + 20. januar hvorefter dataindsamling til projektet kan påbegyndes. Der er dog flere opgaver som skal løses inden da. Vigtigst er det, at mobiltelefoner er indkøbt og software er installeret inden undervisningen. Flere udtrykker bekymring for om dette kan nås inden januar.

 

Leverandøren af Sårdatabasen vil ikke komme med en positivliste over mobiltelefoner. De synes, vi skal bruge det, vi har. Eneste krav er, at der skal være et godt kamera med autofokus og internetadgang. Tidligere anbefalede de Nokia, og i de tilfælde sygehuse og kommunerne ikke har noget i forvejen, de vil bruge, kan vi anbefale en Nokia model (med autofokus og internetadgang). Iphone kan ikke bruges, da den ikke har autofokus. Der anbefales derfor, at sygehusene og kommunerne tager fat i leverandøren for at afklare og evt. teste, om deres egne mobiltelefoner virker, eller om dem, som de har i tankerne virker (Dansk Telemedicin: 3169 5565 eller 4925 2565)

 

På Sygehus Lillebælt (fremover forkortet med SLB) og i Kolding kommune har vi efter mødet bestilt Nokia N8 mobiltelefoner hjem, i Fredericia kommune anvendes HTC Desire, i Vejle kommune HTC touch pro2 og i Middelfart Nokia 2730 classic.

 

Hver kommune og afdeling skal udarbejde lokale arbejdsgange. Der skal ligeledes udarbejdes en tværsektoriel samarbejdsaftale. I samarbejdsaftalen skal vi have beskrevet hvilke forventninger vi har til hinanden omkring de telemedicinske konsultationer, kommunikationen mellem sektorerne o. lig. Eksempler herpå kan være:

  • De oplysninger som skal foreligge i Sårdatabasen forud for den telemedicinsk konsultation skal være opdaterede dvs. foto og data må maksimalt være et døgn gamle.
  • Akutte henvendelser forgår via telefon.
  • Ved ikke-akutte henvendelser vil afdelingerne bestræbe sig på, at svare samme dag.
  • En fælles overskrift på korrespondancerne i Medimail/Edifact – i Svendborg anvendes overskriftenTeleSår

Den tværsektorielle aftale skal vi have arbejdet på plads henover den næste måned. I bedes derfor alle overveje hvilke ønsker og tilbud i har til aftalen. Forslag kan mailes til anna.husted.jakobsen@slb.regionsyddanmark.dk , jeg vil så forsøge af samle forslagen og sende et udkast rundt i januar måned. Udkaste til samarbejdsaftalen kan vi drøfte på næstkommende møde.

Materiale fra Fyn er vedhæftet som inspiration.

 

Ved opgørelse i SLB ses der, at der årligt (2009 + 2010) er knap 100 diabetespatienter med fodsår fordelt på de 3 ambulatorier som deltager i projektet. Dvs. Ortopædkirurgisk ambulatorium på Vejle Sygehus, Ortopædkirurgisk sårambulatorium på Kolding Sygehus og sårambulatoriet i Karkirurgisk center. Opgørelsen viser endvidere fra hvilke kommuner patienterne kommer. Se vedhæftede fil.

Ud af de knap 100 patienter årligt, må vi forvente at en del ikke opfylder inklusionskriterierne. Patienterne er ulige fordelt mellem kommunerne og vi risikerer, at der i enkelte kommuner er så få patienter, at  der ikke er mulighed for, at opnå den fornødne sikkerhed i anvendelse af de telemedicinske arbejdsredskaber og arbejdsgange. Set i lyset af dette og planen om at de telemedicinsk arbejdsgange skal kunne rulles ud og anvendes i forbindelse med behandlingen af andre sårpatienter, besluttes følgende: Sårdatabasen og de telemedicinske arbejdsgange kan i projektforløbet også anvendes til andre sårpatienter end dem som indgår i projektet. Vi skal blot være sikre på at de patienter som indgår i projektet (såvel interventions- som kontrolgruppen) er tydeligt markeret i Sårdatabasen. Markeringen foretages i forbindelse med oprettelsen af patienten i sårdatabasen. Ansvaret herfor ligger på sygehusene hvor forløbene startes. Projektpatienter mærkes i Sårdatabasen under Kodei patientoversigt med enten Pro-T (telemedicin) eller Pro-K (konventionel) alt efter randomisering.

Hver sygeplejerske fra kommunerne som deltager i telemedicins projektet, kan melde ind med en ikke-projekt-sårpatient der går i et ambulant forløb, som de gerne vil anvende de telemedicinske arbejdsgange til. På sygehusene kan vi udvælge nogle sårpatienter som vi vurdere kan have fordel af de telemedicinske arbejdsgange.

 

Dokumentation i de elektroniske journaler i afdelinger og kommuner blev drøftet. I projektperioden skal der dokumenters i såvel de elektroniske journaler som i Sårdatabasen. Det er muligt at sende kopi af notater fra Sårdatabasen til eget EPJ/EOJ-system. Afkrydsningsskemaer og foto kan ikke sendes mellem systemerne. Alle kommuner er oprettet som edi-modtagere i Sårdatabasen. Det kan også lade sig gøre at sende kopi af at notat den anden vej, altså fra ens eget EPJ/EOJ-system, så skal Sårdatabasen oprettes i ens eget system. Kontakt gerne Lisbeth med henblik på dette (lisbeth.irene.joergensen@ouh.regionsyddanmark.dk)

 

Anna orienterede om inklusion/eksklusion og randomisering af patienter i projektet.

Lisbeth orienterede om evalueringsaktiviteterne i projektet:

  • Inklusionsskemaet som udfyldes når patienten inkluderes og afsluttes.
  • Skemaer til tidsregistrering ved alle kontakter (kommuner og sygehuse).
  • Spørgeskemaet SF36 som udfyldes af patienten ved inklusion og afslutning (eller efter 6 måneder, hvis patienten ikke er afsluttet)
  • Ved afslutning af projektet fokusgruppe interview med fokus på brugertilfredshed.

Lisbeth sender en mappe til hver afdeling og kommune.

I projektperioden udleveres skemaer og mappe til patienterne på sygehuset ved inklusionen.

 

Næste møde bliver den 31.01.11 kl. 13.00 – 15.00 Kolding Sygehus i TKS-lokalet (som sidst). Mødeindkaldelse sendes ud når vi nærmer os datoen.

Forslag til efterfølgende møder: den 11.03.11 og den 09.05.11

 

Med venlig hilsen

Anna Husted Jakobsen

Tlf.: 7636 2350, E-mail: anna.husted.jakobsen@slb.regionsyddanmark.dk

 


Siden er sidst opdateret 11-02-2011.
Kontakt: admtda



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt