Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header

HOPE rejsebrev 2

HOPE-udveksling, Lissabon 2012. Rejsebrev 2.

Efter en dejlig weekend i Porto, begyndte vi mandag den 21. maj på 2. uge i Lissabon med besøg på på cardiologisk afdeling. Det lidt specielle ved denne afdeling er, at de har et team, som kører ude blandt patienterne/borgerne, hvor de foretager kontroller, medicinerer osv. lægerne og sygeplejerskerne mener ikke, at sygeplejersker i primær sektoren er i stand til at foretage de samme observationer og har kompetencer til at reagere på symptomer eller patientens tilstand. Umiddelbart virker det som den omvendte verden i forhold til, hvad vi forventer af primærsektoren i DK. I øvrigt er der heller ingen korrespondance mellem hospitalet og praktiserende læge, så den praktiserende læge ved kun, hvad der foregår omkring patienten på hospitalet, hvis patienten selv orienterer den praktiserende læge og evt. beder om udskrift af sin journal til lægen. På afdelingen var der ud over almindelige senge til indlagte patienter også intermediære senge. Der blev også foretaget anlæggelse af pacemaker lokalt afdelingen. Afdelingen havde desuden en dagklinik, hvor patienter enten var indkaldt til kontrol/medicinering eller patienter i et forløb kunne møde, hvis de selv følte forværring i deres tilstand. I løbet af dagen, kunne der blive travlt med mange patienter, hvilket deres ambulante aktivitet på 40.000 besøg årligt bekræfter (tæller dog både ambulatorie og dagklinik). Sengeafdelingen har ca. 1400 indlæggelser om året.

Tirsdag den 22. maj begyndte dagen på det store hospital Santa Maria. Her blev vi modtaget af Ceu (betyder sky eller himmel), en midaldrende dame, som bestemt vidste, hvad hun ville. Ceu præsenterede os for en generel gennemgang af udfordringerne i sundhedsvæsenet i Portugal samt for de administrative udfordringer på Santa Maria og Pulido Valente sygehusene. Umiddelbart er den største udfordring for portugiserne, at primærsektoren ikke er veludviklet nok. Desuden har de en stor udfordring, idet ca. 50 % af befolkningen ikke har mulighed for at betale for behandlinger og/eller ydelser de modtager pga. lav indtægt. Denne befolkningsandel forventes at stige i de kommende år, så problemet kan jo ligeledes forventes at blive større.

På det administrative område arbejdes der efter forskellige servicemål, som vi kender det fra DK. Samtidig har direktionen fastsat yderligere nogle mål på baggrund af en evalueringsrapport fra EU, som hospitalsenheden forventes at opnå eller stræber efter at blive bedre til. Dertil skal blot tilføjes, at hospitalet i indeværende år skal spare den nette sum af 90 mill. Euro samt dække et underskud på 66. mill. Euro fra sidste år! – Og her er det måske værd at nævne, at det ikke er en mulighed at nedskære på eksisterende ressourcer medmindre, det er på baggrund af naturlig afgang. Målene er blandt andet at nedbringe indlæggelsestiden, effektivisere, nedbringe omkostninger i forbindelse indkøb og udbetaling af overarbejde.

Onsdag den 23. maj skulle vi på ekskursion til et privat hospital, som efter min forstand nok mere ville gå under betegnelsen rehabiliteringscenter. Hospitalet er ejet af en bank og bliver drevet som privat virksomhed således, at de primært har patienter med private sundhedsforsikringer. Patienter fra det offentlige modtages dog også, men i mindre udstrækning. Allerede, da vi ankom til hospitalet, fornemmede vi, at det var noget helt andet, end det vi hidtil havde oplevet. Dels lå hospitalet utrolig dejligt med udsigt over floden, og dels så var der pænt, ordentligt og fredeligt. Rigtig pæne afdelinger, stuer, fællesarealer osv. hospitalet har 112 senge, hvor af de 38 senge købes af den offentlige sygesikring.

Plejekonceptet på dette hospital var teambaseret, og hvert team består af i hvert fald læge, sygeplejersker, fysioterapeut, ergoterapeut og psykolog. I nogle tilfælde kan der være tilknyttet talepædagog, geriater, neurolog, socialrådgiver osv. Speciallæger tilknyttet hospitalet blev tilkaldt efter behov. Målet var klart og tydeligt: Flest mulige patienter skal rehabiliteres så godt, at de kan udskrives til eget hjem. Deres gennemsnitlige indlæggelsestid for patienter er 30 dage. 

Efter denne ekskursion, som var en del af vores regionale møde, hvor kun deltagerne fra Lissabon og vores lokale koordinatorer deltager, havde vi egentlig fri. Hele gruppen inklusiv koordinatorer tog til Expo-bydelen, hvor vi gik en tur. Bydelen er opstået i forbindelse med Lissabons værtskab for verdensudstillingen i 1998. Der er mange nye og moderne bygninger og bydelen ligger langs floden, så der er en dejlig atmosfære.

Da vi fik fri i rimelig tid, var det med at udnytte det, så Kristina fra Estland og jeg ville på stranden - omsider. Så vi tog toget (tager ¾ time foruden tiden med metroen) til Cascais – en lille by hvor floden udmunder og møder atlanterhavet. En skøn og hyggelig lille by, hvor stranden også er helt ok, men vandet er bare isnende koldt!!! 

Torsdag den 24 maj havde vi igen en kort dag, da der var nogle aktiviteter i programmet, som ikke kunne lade sig gøre alligevel. Vi mødtes med en gruppe af diætister, hvor vi fik en gennemgang af deres arbejde i hospitalskøkkenet, hygiejne principper, særlig diætkost – hvilke tilbud, de havde, deres samtaler med patienterne osv. Det er fuldstændig, som jeg forestiller mig, at det foregår i Danmark og efter de samme hygiejniske principper.  Dette blev også til et kort og improviseret besøg (Det var en aftale, som var kommet i stand mens vi var hos diætisterne) på hospitalets arbejdsmedicinske klinik som også undersøger og udreder ansatte på hospitalet. Klinikken bestod af en læge og en sygeplejerske – begge kunne meget sparsomt engelsk, så af den grund blev introduktionen til afdelingen lidt kort.

Igen gik turen om eftermiddagen til Cascais, hvor Kristina og jeg fik set lidt mere af byen og området omkring byen. Blandt andet måtte vi ud til en stor strand lidt uden for byen – ved det rigtige Atlanterhav, som Kristina formulerede det. Hun er meget fascineret at havet og bølgerne, og har ikke rigtig oplevet det før, så stranden her var det helt rigtige sted med store bølger og kitesurfere.

Fredag den 25. maj skulle alle deltagere mødes og forberede præsentationen til Berlin. Denne gang blev mødet afholdt i Lissabon i ”Ordem dos enfermeiros” – sygeplejerskernes organisations lokaler. Her blev gruppen præsenteret for nogle korte oplæg af bl.a. det geriatriske team fra Pulido Valente Hospital. Det initiativ, det geriatriske team på Pulido Valente har sat i gang, er noget helt specielt i Portugal og det første af sin slags i landet. Bagefter skulle vi selvfølgelig arbejde med præsentationen til Berlin.

Mercedes (Spanien), Kari(Finland) og David(England) blev i Lissabon i weekenden. Vi mødtes alle om aftenen med Francisco – vores nationale koordinator – for at spise ude. Stedet vi spiste var i den gamle bydel af Lissabon, hvor gaderne er smalle, stejle og brostensbelagte – et rigtig hyggeligt kvarter. Bagefter gik vi til en kinesisk bar, hvor udsmykningen er gammelt legetøj, gamle tinsoldater,flyvemaskiner, hatte, glansbilleder og meget mere, som alt sammen opbevares i glasmontre fra gulv til loft. Et meget fascinerende sted, som vi helt sikkert må tilbage til og se mere på.

 


Siden er sidst opdateret 02-04-2013.
Kontakt: admtda



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt