Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header

Referat mandag den 2. december 2013

Referat fra møde i Patient- og pårørenderådet for kræftområdet,
Vejle Sygehus

Tidspunkt: Mandag den 2. december 2013 kl. 13.00 – 15.00


Sted:  Hos praktiserende læge Klaus Østergaard-Nielsen, Vedelsgade 1, 1. sal, 7100 Vejle. ”Lægerne Vedelsgade.”

Deltagere: Patient- og pårørenderådet for kræftområdet på Vejle Sygehus:
Arne Klintebjerg, patient
Gerda Volkmann, pårørende
Jan Nielsen, patient
Jens Peter Haurum, patient
Sejer Grimstrup, pårørende
Tom Jerwiarz, pårørende
Trine Læssø, pårørende
Willy Mathiesen, patient
Anette Friis, Rådgivningsleder, Kræftens Bekæmpelse
Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør

Afbud:  Gerda Videbech, patient
Conny Sjøgren, sekretariatschef, Patient- og Sygehussekretariatet
Ejler Ejlersen, ledende overlæge, Medicinsk Afdeling
Helle Gangelhof, oversygeplejerske, Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Susanne Lauth, programchef og oversygeplejerske, Onkologisk Afdeling
Thomas Skjødt, ledende overlæge, Røntgenafdelingen

Referat:  Mette Vejstrup Madsen, direktionsassistent

1. Velkommen v/formandskabet og Klaus Østergaard-Nielsen
Trine Læssø bød velkommen – særligt til rådgivningsleder Anette Friis, som afløser Peter Borup Sørensen som repræsentant for Kræftens Bekæmpelse i rådet. Trine takkede også Klaus Østergaard-Nielsen mange gange for muligheden for at holde mødet i hans praksis. Under dette punkt fremlagde Tom Jerwiarz desuden en kort beretning om rådets aktiviteter siden første møde i december 2012. Den er vedhæftet referatet her. Der var enighed om, at rådet er kommet godt fra start.

2. Referatet fra mødet den 7. oktober
Der var ingen yderligere bemærkninger til referatet. Godkendt på forhånd.


3. Kræftbehandlingen set fra en praktiserende læges synsvinkel v/Klaus Østergaard-Nielsen
Under punktet deltog også sygeplejerske Lisbeth Schou, som er en central brik i kommunikationen med patienterne om blandt andet kræft.
Klaus fortalte om, hvordan han ser sin rolle i og samarbejdet med patienter/pårørende og sygehus i et kræftforløb: Minimum 90 % af de diagnoser, der bliver stillet i forbindelse ved mistanke om kræft, bliver stillet af praktiserende læger, som så videresender patienten til næste instans. I den forbindelse er det en stor fordel at ligge tæt på Vejle Sygehus, hvor man får hurtige svar, og hvor Thomas Skjødt jo er pioneren inden for forkortelse af svartiden. (For 20 år siden kunne man snildt vente 10 – 20 uger på svar.)


Klaus karakteriserede kort den praktiserende læges rolle som følger: ”Vi er ikke eksperter i cancer men kender typisk patienten gennem mange år og har viden om deres familie, netværk, sygdomshistorie osv. Vi kan ikke behandle kræft, men vi kan behandle patienter.” Som praksislæge eller –sygeplejerske har man stor erfaring med kræftpatienter – i at støtte dem og deres familier. Angst, ubehag, bekymringer og frygt er langt hen ad vejen det samme for alle. Herudover har patienter og deres familie ofte brug for at vende informationer fra sygehuset med andre, og her kommer praksislægen også ind. Undersøgelser – fx Baseline-undersøgelsen fra Vejle Sygehus - viser desværre, at patienterne bekymrede for, om samarbejdet mellem praksis og sygehus fungerer godt nok. Så det er en meget vigtig sammenhæng at have fat i for os professionelle.


I en praksis som Klaus’ ser man ca. 8000 patienter om året, hvoraf mange hundrede mistænkes for at have kræft og måske 50 – 60 tilfælde diagnosticeres.

Herefter drøftede rådet, hvad det er patienterne har brug for, og kommentarerne var blandt andet:

  • Det er vigtigt, at den praktiserende læge melder sig på banen, jeg oplevede, at de trak sig, da min mor blev indlagt.”
  • Lægecenter Korsør har udarbejdet et såkaldt ”cancerbrev”, som Lægerne Vedelsgade også bruger. Brevet er vedhæftet referatet. Det inviterer til samtale, og patienterne har taget vældig godt imod det. Kun positiv respons.(HUSK at Lægecenter Korsør skal krediteres for at have fået ideen, hvis nogen bringer ideen videre, hvad man i øvrigt er velkommen til.)
  • Lisbeth: Vi hører faktisk mest til de pårørende. De er tit et skridt længere end patienten og har også brug for at blive lyttet til, da de jo bærer meget derhjemme. Det kan være spørgsmål som ”hvad skal man sige til børnene” og praktiske ting, fremtiden mm., der vendes med dem.
  • Valg af behandlingsform - som ofte er valg mellem pest og kolera – hvad er praksis’ rolle her? Klaus: Vi mener, vi bør give vores bedste faglige råd, og det er lettere, når man kender deres netværk.
  • Rehabilitering er en meget vigtig faktor – man skal tage sig af hele mennesket.
  • Hvordan er holdningen generelt blandt praktiserende læger – er I ikke bare ildsjæle hos jer? Klaus: Alle praktiserende læger vil mene, at samarbejdet mellem praksis, sygehus og patienter/pårørende er meget vigtigt. Men nogle har måske lidt berøringsangst i forhold til systemet – hvem skal tage sig af hvad? Det er forskelligt rundt omkring. Men måske kan et initiativ som ”cancerbrevet” hjælpe til med, at flere ”rækker fingeren i vejret” og melder sig på banen.
  • Det er vigtigt, der er et beredskab, som træder automatisk i kraft, når en får en diagnose. Og en del patienter har også andre sygdomme end cancer, der samtidig skal tages højde for. Klaus: ”Vi er nødt til at hjælpes ad! Sygehuslægerne kan ikke nå det hele selv, for der kommer flere og flere patienter i længere og længere forløb.”
  • Hvordan bruges ny teknologi i disse forløb? Klaus: Vi er med i projektet om ”Doctors Partnership”, hvor vi blandt andet drøfter videokonferencer som en mulighed. Her var rådet også inde på, hvordan folk oplever og accepterer ny teknologi. Der er en revolution på vej her. Der er også en etisk dimension i spørgsmålet – der er forskel på mennesker.
  • På spørgsmål fra Klaus: Det er helt OK og naturligt, at sygeplejersker (og ikke nødvendigvis læger) håndterer kommunikationen med patienter og pårørende. Sygeplejersker har tit et godt blik for den hele patient.
  • Forslag fra Anette: Måske kan Kræftens Bekæmpelse have en rolle, når det drejer sig om at udfordre praksis lidt – fx i forhold til at få udbredt et initiativ som ”cancerbrevet”?

Mette sørger for kopi eller link til ”Dagens Medicin”, hvor der er en artikel om Klaus’ oplæg på en konference om emnet.  

4. Kort status på patientskolen “Klædt på til kræft”. Orientering v/Helle Adolfsen
Helle Adolfsen orienterede: Initiativet er godt i spor og starter efter planen op først i det nye år. Willy og Sejer har været med i udviklingen og kunne bekræfte, at de havde deltaget i et vellykket forberedende møde, hvor præst, psykolog og en sygeplejerske også deltog. Der er desuden en lille film på vej ud. Mette hører Susanne om detaljer for start og materialer om det.

5. Mødeplan for 2014
Er det muligt at flytte tirsdag den 4/2 til en mandag (som er den sædvanlige mødedag?) Mette undersøger og melder tilbage.

6. Eventuelt
Under dette punkt orienterede Helle Adolfsen om, at et af rådets medlemmer – Marianne Vestergaard – desværre døde den 10. oktober. Der har været i tvivl om, hvordan vi skulle håndtere det, da hverken formænd eller sekretariatet har været vidende om dødsfaldet før et godt stykke tid efter den 10. oktober, og sygehuset jo ikke må videregive den type af informationer til udenforstående. Rådet ønsker at sende en buket med tak til Mariannes pårørende, og det sørger sekretariatet for her op til jul. Susanne Lauth har foreslået, at emnet tages op på det kommende møde i 2014 i forhold til eventuel fremtidig håndtering, og det var der tilslutning til. Sejer foreslog, at man tilføjer en passus om det i forretningsordenen.

Anette orienterede om en pjece om ”Kræft og seksualitet”, som Kræftens Bekæmpelse har udgivet. Den sættes også på det kommende møde, da emnet jo er et af rådets fokusområder.
 


Siden er sidst opdateret 20-02-2014.
Kontakt: Organkirurgisk Afdeling K - Svendborg Sygehus



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt