Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header
Sygehus LillebæltpilFagfolkpilHOPE Exchange 2014pilHOPE - rejsebrev fra Holland, 2014

HOPE - rejsebrev fra Holland, 2014

Gorinchem, Holland, 8.5.2014

Kære kollegaer på Sygehus Lillebælt!

Jeg har været så heldig at blive udtaget til HOPE exchange programmet i år 2014 og jeg har på nuværende tidspunkt befundet mig i Holland i næsten 2 uger.

Jeg skal lære hvordan det Hollanske sundhedsvæsen fungerer samt skal møde mennesker fra sundhedsvæsner i hele Europa. Det er spændende, udfordrende, udviklende og alt foregår på engelsk.

HOPE står for "Hospitals of Europe" og er et udvekslingsprogram, der har kørt i Europa i mange år. Der har allerede været flere af sted fra Sygehus Lillebælt.Se evt. HOPE.be eller SLB's hjemmeside/Hope.

Jeg er tilknyttet et sundhedssystem ved navn Rivas, der inkluderer Beatrixsygehuset i Gorinchem, samt alt indenfor rehabilitering, hjemmepleje og plejehjem samt sundhedsfremme og forebyggelse.
Alt er organiseret under samme organisation og ledet af 2 i en og samme ledelse. De kalder det en sundhedskæde. Det er en anden og en helhedsorienteret måde at drive sundhedsvæsen på, som oprindelig stammer fra projekter i USA. Der arbejdes ud fra "planetree" filisofi, hvilket bygger på en humanistisk tilgang til personer der behøver sundhedsassitance. Her i Holland er det kun Rivas ditrikt, der arbejder ud fra denne tænkning og det er tydeligt, at det gennemsyrer hele systemet med synlige værdier og visioner. Således har de samme journal gennem hele kæden af sundhedsydelser, hvilket sparer tid i overgangene og biokratiske beslutningesprocesser minimeres. Det er unikt i Holland og så vidt jeg kan forstå er det er unikt i hele Europa.

Jeg blev d. 28.4 budt velkommen af den ene af direktørerne, Kees Heijblom, der gav mig en introduction til organisationen og tænkningen bag. Jeg har en koordinator, som er manager/projektmedarbejder i sygehusstaben. Hun understøtter og står i spidsen for flere projekter som f.eks implementering af den nye fælles elektronisk journal på tværs af systemerne. Det er relativ nyt og indenfor den sidste måned at hele organisationen har samme journalsystem og det er selvsagt forbundet med nye udfordringer, som de i øjeblikket samler ind fra "marken".

Jeg følger et program for de 4 ugers udveksling, der bygger på både overordnet introduction til alle elementer i organisationen samt til at overvære praksis i hele organisationen, med særlig fokus på rehabiliteringsprocesser. Det er nyt og anderledes for mig at tænke sekundær og primær sektor sammen i en sundhedskæde uden grå zoner, og det virker visionært. Det er mit indtryk, at medarbejderne virker stolte af at arbejde ud fra det. Især er de meget bevidste om "planetree" tænkningen – netop det at sundhedsområdet også drejer sig om at personale og patienter/borgere føler sig imødekommet på det menneskelige plan.

Efter den første tid har jeg fået et lille indblik i Hollands arbejde med sikkerhed og kvalitet. Hvordan gør de det? Hvilke mål sætter de o.s.v. De arbejder her ud fra et Amerikansk system ved navn JCI – Joint Comission International. Det er mit indtryk, at der er relativ få, der arbejder ud fra denne model her i Holland. Der er som i Danmark nogle overordnede love og standarter og disse kan uden problemer rummes i JCI. Jeg er stadig ved at lære om det og kan ikke beskrive det nærmere her.

Jeg har været i rehabiliteringen på 2 forskellige centre tæt knyttet til et sygehus. Jeg har været i hjemmeplejen og på et par plejehjem. Så tænker I måske; hvad har det med Sygehus Lillebælt at gøre? Det kan man jo med rette tænke ikke kommer os ved, da vi i Danmark overlader dette til kommunens administratorer og økonomikasser, men på Rivas er det anderledes. Alt kommer os ved og det er stadig den samme organisation, de samme penge og sidst men ikke mindst- også de samme mennesker, der i følger planetree tænkningen. De er ikke til for systemets skyld, men systemet er til for det menneske, der mangler hjælp. Desuden skal mennesket der mangler hjælp/behandling/rehabilitering have det rart med rare omgivelse og rare og engageret personale. Det mærkes i min daglige færden, at der er stor gæstfrihed i hele organisationen – bl.a. blev jeg selv modtaget med 25 friske tulipaner på mit bord i mit lille værelse. Det gav mig allerede fornemmelsen, at jeg var ventet og at jeg ikke var ligegyldig og jeg blev glad.

Jeg bor i en et værelses lejlighed på et plejehjem under Rivas - med rød snor og det hele, så jeg er i sikkerhed :-) Jeg bor godt med lille tekøkken, eget toilet og bad. Desuden er der nye møbler, tv, pynt og jeg sover i en plejeseng :-)

Årets emne i HOPE udvekslingen er kvalitet først. I øjeblikket foregår der en stor kvalitetsmåling. Det er lidt svært at følge med, da en del foregår på Hollansk, men mine spørgsmål og mit fokus skal  være at finde ud af forskellige opfattelser af kvalitet i det Hollanske Sundhedsvæsen. Vi har blandt alle HOPE deltagerne her i Holland valgt at spørge personale på forskellige niveauer, managesment personale samt brugere af systemet om deres syn og opfattelse på kvalitet i deres sundhedsvæsen.

Næste nyhedsbrev herfra Holland kommer med oplevelser fra Beatrix Sygehuset. Jeg er på nuværende tidspunkt opstartet besøg på rehabiliterings afdelingen, røntgenafdelingen samt akutafdelingen og jeg er meget spændt på, hvordan de opfatter planetree tænkningen samt hvilke kvalitetstanker de gør sig.

For de der ikke kender mig: Jeg uddannet ergoterapeut, har arbejdet i terapiafdelingen i  Kolding 18 år. Jeg er til daglig klinisk underviser og har læst en Master i Humanistisk Sundsvidenskab og Praksisudvikling, hvor overgangen fra sygehus til hjem/kommune har haft mit fokus med hverdagsaktiviteter som omdrejningspunktet.

Med venlig hilsen

Birthe Schultz
Ergoterapeut,MHH
Terapiafdelingen
Kolding


Siden er sidst opdateret 17-06-2014.
Kontakt: admtda



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt