Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header

For fagprofessionelle

Organkirurgi varetager diagnostik, behandling og pleje af patienter inden for det organkirurgiske speciale, dvs. godartede lidelser i mavetarmkanalen. Ondartede lidelser i øvre del af maven udredes og behandles i samarbejde med kirurgisk afdeling A, Odense Universitetshospital og kræft i nederste del af mavetarmkanalen kan diagnosticeres i afdelingen, mens behandling og pleje varetages af Organkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus.

Organisering
Afdelingen af et sengeafsnit med 26 senge samt et ambulatorium med kompetencer inden for stomi- og sårpleje. Desuden råder afdelingen over behandlingsafsnit med dagkirurgi, endoskopi og operationsgang.
Der indlægges årligt ca. 3700 patienter, foretages 2.900 operationer og 4.500 kikkertundersøgelser samt godt 13.000 ambulante kontakter.

Opgaver
Afdelingen varetager udredning, behandling og pleje af akutte patienter i Sygehus Lillebælts optageområde på ca. 300.000 indbyggere.

Akutte patienter indlægges via den Akutte fælles modtageafdeling.
De planlagte opgaver omfatter udredning, behandling og pleje af patienter inden for galdevejskirurgi inklusiv ERCP, brokkirurgi samt godartede mavetarmsygdomme.

Endelig er afdelingen kompetencecenter for patienter med syretilbageløb i spiserøret.
Organkirurgi varetager den indledende udredning i pakkeforløbet for tarmkræft samt kræft i spiserør og mavesæk med kikkertundersøgelse.

Organkirurgi er sammen med afdeling for ”Kvindesygdomme og fødsler” Center for godartet robotkirurgi.


Siden er sidst opdateret 31-10-2017.
Kontakt: Bettina Gubi - Psykiatrien i Region Syddanmark



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt