Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header

Lise Nottelmann

Lise Nottelmann

Ph.d. studerende

Læge Lise Nottelmann
Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus

E-mail: Lise.Nottelmann@rsyd.dk

 

 

Ph.d. projekt


Tidlig integreret, specialiseret palliativ rehabilitering til kræftpatienter. 

Projektbeskrivelse


Baggrund og formål
Danske kræftpatienter har palliative behov, som de ikke føler sig hjulpet med (fysiske, psykiske, sociale eller eksistentielle problemer, som knytter sig til det at leve med en alvorlig sygdom).
WHO har siden 2002 anbefalet, at palliativ indsats opstartes tidligt i sygdomsforløbet og integreres med den sygdomsspecifikke behandling (onkologisk standardbehandling). Flere udenlandske studier peger på, at det er gavnligt for patienterne. Den videnskabelige evidens er dog stadig sparsom. På Vejle Sygehus har man opstartet et helt nyt tilbud om palliativ rehabilitering. Her tilbydes patienterne hjælp til deres symptomer/ problemer og gives mulighed for helt eller delvist at genopbygge tabte funktioner. Der er behov for, at det nye tilbud undersøges på en systematisk måde.
Formålet med dette studie er derfor at undersøge, om patienter med en kræftsygdom, der ikke umiddelbart kan fjernes ved operation, opnår en forbedring i livskvalitet og symptomkontrol ved at få et individuelt tilrettelagt rehabiliteringsforløb kort efter diagnosetidspunktet. Hele eller dele af forløbet tilrettelægges som gruppeintervention, hvilket er nyt i Danmark.

Metode og statistik
Studiet gennemføres som en randomiseret undersøgelse med 300 patienter. Kontrolgruppen vil modtage behandling i onkologisk afdeling som vanligt. Interventionsgruppen vil sideløbende med behandlingen i onkologisk afdeling blive indkaldt til en samtale med specialiseret læge og sygeplejerske i Palliativt Team, Vejle. Her vil man sammen med patienten vurdere, hvilket tværfagligt, palliativt rehabiliteringstilbud, der kunne passe til patienten. Der planlægges et 12-ugers tilbud med midtvejsevaluering. Pårørende inddrages, hvor det er relevant.
Alle forsøgsdeltagere vil blive bedt om at udfylde et spørgeskema, der omhandler symptomer/ problemer og livskvalitet. Spørgeskemaet udfyldes ved starten, halvvejs og til slut. Første gang er spørgeskemaet suppleret med et spørgsmål om, hvilket symptom/problem patienten synes, det er vigtigst at få hjælp til. Det er effekten af interventionen på netop det symptom/ problem, som er undersøgelsens primære endemål. Desuden undersøges effekten på den samlede livskvalitet og alle de symptomer/problemer, som indgår i spørgeskemaet, effekten på angst og depressive symptomer, de sundhedsøkonomiske konsekvenser og overlevelse.

Projektperiode


Forventet indlevering af thesis september 2018

Hovedvejleder


Overlæge MD Ph.D Lars Henrik Jensen, onkologisk afdeling, Vejle Sygehus

Medvejledere


Tidl. specialeansvarlig overlæge Tove Bahn Vejlgaard, Palliativt Team, Vejle Sygehus
Professor, overlæge, dr.med. Mogens Grønvold, Københavns Universitet.

Publikationer og aktiviteter


Se link til Lise Nottelmann's publikationer m.v. på SDU.dk - link


Siden er sidst opdateret 11-08-2017.
Kontakt: admtda



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt