Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header

Referat d. 17. august

Referat fra møde i Patient- og Pårørenderådet for Patienternes Akutsygehus, Kolding

Tidspunkt:   Torsdag den 17. august 2017 kl. 13.00 – 15.00

Sted:            Mødelokale Storebælt, Kolding Sygehus

Deltagere:   Patient- og pårørenderådet (”PPR”) for Patienternes Akutsygehus i Kolding:

  • Aase Gilling, pårørende
  • Axel Svinth Paraschiv Junker, pårørende (formand)
  • Bettina Schielder Bjerg, patient (næstformand)
  • Hanne Andersen, oversygeplejerske, Medicinske sygdomme og Akutafdelingen
  • Lotte Møgelby, oversygeplejerske, Organkirurgi
  • Mogens Pedersen, patient
  • Pica Andersen, ledende radiograf, Røntgen og Scanning
  • Ritha Helweg, pårørende
  • Sidse Petersen, oversygeplejerske, Kvindesygdomme og fødsler
  • Steen Schmidt, ledende overlæge, Ortopædkirurgi
  • Tage Brinch, patient

Afbud:       Allan Truelsen, Bjarne Nielsen, Helle Adolfsen, Kim Houlind

Referat:     Mette Vejstrup Madsen, sekretariat, HR Afdelingen

1.  Velkommen v/formanden

Axel bød velkommen til mødet.

2. Godkendelse af referat fra mødet den 8. juni 2017

Referatet blev godkendt.

3. En sygdomshistorie v/NN

NN fortalte på baggrund af mange års erfaringer med rollen som pårørende. Pårørende oplever ofte at blive ignoreret eller være i vejen i stedet for at være den ressource, de kunne være. NN’s mand har en kronisk lidelse i lungerne, der desværre kan være svær at se og behandle rigtigt for ikke-lungespecialister. NN fortalte om en akut indlæggelse på Kolding Sygehus for 3 år siden, hvor hun vidste, hvad der skulle gøres, men hvor personalet ikke lyttede til hende. Alt på akutstuen foregik roligt og professionelt i godt teamwork, men de var længe om at finde ud af, hvad der skulle til, og det kunne NN have fortalt dem, da hun havde været i situationen flere gange før. Resultatet blev en mindre effektiv behandling og unødvendige bekymringer for NN og patienten. Egen læge (praktiserende læge) lytter og hjælper, men NN har en bøn: Lyt mere til de pårørende, og sørg for at få patienterne hen, hvor specialet er. Det sparer mange unødvendige undersøgelser og besværligheder. NN og hendes mand har selv opsøgt en privatpraktiserende lungemediciner med speciale i bronchiectasi i København, og det har været en lettelse og afhjulpet nogle symptomer. De gør nu alt, hvad de kan selv, for at undgå at komme på sygehuset. Den efterfølgende dialog rummede blandt andet emner som:

  • I skal ikke i akut modtagelse men direkte ind på afdelingen, som fx nyrepatienterne. Superspecialisterne er ikke i akutmodtagelsen (Steen, Hanne)
  • Vi arbejder hårdt på at blive bedre til det akutte - især for kronikere – og på at bruge de pårørende. Jeg er glad for, din oplevelse er tilbage til 2014, for jeg tror og håber, kvaliteten er steget. I det akutte er der meget ofte fokus på patienten, men vi skal blive bedre til også at samle de pårørende op. Lungeafdelingen ligger nu i Vejle (tidligere Fredericia), og vi vil meget gerne hjælpe videre dertil og også lave et notat til journalen, så det ikke sker for fremtiden (Hanne)
  • Læger burde generelt blive bedre til at bruge de pårørende. Hvorfor sker det ikke? Det er utroligt opslidende og stressende at være pårørende (Tage, Aase). Der er en udvikling i gang nu, hvor der er meget fokus på de pårørende. Før i tiden betragtede man dem mest som besværlige og ønskede ikke at have dem på en akutafdeling eller en fødestue, fordi nogle blev utilpasse og så også skulle behandles. Enkelte pårørende kan desuden fylde for meget på en uhensigtsmæssig måde og give forkerte oplysninger, og det kan også tænkes at spille ind (Steen, Sidse, Pica)

Axel rundede af: Mange tak for fortællingen. Vi vender tilbage samspillet med hjemmepleje og egen læge på et af de næste møder. Aase anbefalede bladet ’Hjerteliv’ med tema om pårørende – link til det her.

4. Patienttøj og sengetøj v/Ritha

Kan vi afhjælpe manglen på farver? ’Et blegt menneske, i et hvidt rum, i hvidt tøj, i hvidt sengetøj’ – det kan altså blive meget trist i længden. Hvad kan vi gøre, så folk ikke også begynder at ’føle sig mere hvide’, end godt er? Kunne der fx være lidt mere farve på væggene, eller kunne patienterne måske opfordres til at bruge eget tøj mere? Farver betyder noget for ens velbefindende. Rådet var enigt om, at flere farver var at foretrække, men at der skal tages højde for eventuelle hygiejneproblemer og besværligheder ved undersøgelser ved brug af eget tøj. Der er en regional arbejdsgruppe i gang med at se på typer af patienttøj, størrelser, snit og farver. Helle Adolfsen er med i styregruppen og kan give en status på næste møde. Mette fortalte, at PPR for kræftområdet også har behandlet emnet.

5. Toprocentsbesparelserne og deres mulige effekt på patienter. Drøftelse v/Bjarne

Bjarne havde ønsket punktet sat på, men viste sig at være blevet indkaldt til operation, så Axel introducerede. Drøftelsen kredsede om, hvordan centrale initiativer og krav som dette bliver udmøntet regionalt og på de enkelte sygehuse. På dagen var der udmeldinger fra bl.a. klinikledelserne på Riget, der stillede spørgsmålstegn ved patientsikkerheden. Hvordan kan man som patient/pårørende vide, hvornår man når ’et loft’ for den nødvendige sikkerhed?

De tilstedeværende afdelingsledere var enige om, at besparelserne er et politisk spørgsmål, som ledere på alle niveauer skal håndtere. Hvis man som patient eller pårørende føler sig utryg ved personalets aktivitetsniveau eller kommunikation, skal man henvende sig til afdelingsledelsen, som vil tage affære. Region Syddanmark har valgt en model, hvor man arbejder på at forbedre arbejdsgange og reducere spild og regner med at nå de ønskede besparelser på den måde. Her kan man mere tale om ’2 % - effektiviseringer’ (Steen). Desuden har man undtaget akut- og medicinske afdelinger for besparelser, fordi man kunne se, at de var ved en grænse. Der var enighed om, at der nok er brug for en eller anden type af regulering á la de 2 % til erstatning for markedskræfterne.      

Konklusionen var, at Region Syddanmark har valgt en klog strategi, og der var ros til Sygehus Lillebælts direktion for at fremme et tydeligt værdisæt, der bakker ledere op, hvis de står i en situation, hvor der skal vægtes imellem hensyn til økonomi og patientens tarv. Her ’vinder’ patienten.                  

6. PPRlisten  - herunder aktiviteter og samarbejder med PPR. Siden sidst og på vej

Aktiviteter

  • Aase har deltaget i et interview om hoftenære brud hos ældre for forsker Charlotte Abrahamsen

  • Pica spurgte om nogen ville deltage i ansættelsesproces vedr. en mellemleder i Røntgen og Scanning. Efter mødet er det dog blevet klart, at det først kan blive aktuelt om et år, så Pica vender tilbage til den tid

  • Hanne orienterede om, at Medicinsk Afdeling har aftalt med en patient, de selv har fundet, at hun deltager på en kommende forbedringsworkshop. Hanne hører hende, om hun vil komme i PPR og fortælle om sine erfaringer.

Axel gennemgik PPRlisten, og vi trimmede den lidt i forhold til afslutning af punkter.

  • Mad til patienterne og Allans initiativ vedr. patientklovnene kommer på næste møde
  • Tablets til hæmodialysen: Der er indkøbt 10 og de sættes op forventeligt inden for 2 uger. En fundraiser hjælper med at søge om penge til flere.

Formændene vil generelt gerne også bruge listen som i TV-programmet ’Kontant’, når de vender tilbage et år efter, og ser hvad der er sket.

7. Mødedatoer 2018 v/Mette

Datoerne for møder i 2018 er: 1. februar, 12. april, 14. juni, 30. august, 11. oktober og 13. december 2018, kl 13 – 15 i direktionens nye mødelokale på Kolding Sygehus. (Augustmødet flyttes fra 23/8 til 30/8). Mette booker i de ansatte medlemmers outlook-kalendere.

8. Eventuelt

Mogens og Aase er forhindret til mødet den 5/10.

9. Måling af patienttilfredshed fortsat. Hvordan får vi patienters og pårørendes oplevelser endnu mere på banen? (Fortsat drøftelse)

Konstitueret kvalitetschef Lonnie Sander Terkildsen deltog og foreslog en inddeling af PPR’s tidligere diskussionspunkter i 1) strategisk, 2) organisatorisk og 3) individuelt niveau. Modellen kan bruges til at tænke med og giver bedre overblik og en idé om, hvordan PPR kan påvirke. Strategisk niveau refererer til direktionen, og her befinder fx PPR sig. Organisatorisk niveau vil typisk være på afdelingsledelsesniveau og feedback på individuelt niveau ligger i det daglige arbejde på afdelingerne.

Der var enighed om, at dialog og feedback fra patienter og pårørende er et centralt emne for PPR at holde fast i. Kvalitetsafdelingen vil meget gerne samarbejde med PPR om dette. Feedbacken skal kunne gives hurtigt og nemt, og det kræver stor opmærksomhed – nærmest et ’bombardement’ af beskeder om, at sygehuset gerne vil høre fra patienter og pårørende på alle kanaler: Både i velplacerede postkasser, på infoskærme og meget gerne via en intern SLB-kanal til sengestuerne. Hanne og Steen følger op på SLB-kanalen. Nogle medlemmer af PPR er blevet bedt om at give feedback, andre er aldrig. Der er et særligt stort behov for at række ud til de pårørende.

Fra PPR’s synsvinkel virker det som om, der er brug for endnu mere koordinering af kommunikation og kvalitetsudvikling på tværs af sygehuset omkring hele dette felt. Sygehuset har høje ambitioner, og de kunne godt signaleres og samles op på mere synligt for patienter og pårørende.  


Siden er sidst opdateret 22-02-2018.
Kontakt: Organkirurgisk Afdeling K - Svendborg Sygehus



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt