Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
Header

Patient i Diagnostisk Center

Her kan du se speciallæg Bent Andersen og Winnie Sørensen i hvide kitler. De ser på et blodtryksapparat.

Foto: Internt foto.

I Diagnostisk Center undersøger vi patienter med uklare symptomer med henblik på, at udrede for evt. sygdom.

Vi modtager akutte medicinske patienter, som ikke har behov for akut indlæggelse til udredning.

Vi har et tæt samarbejde med røntgen og andre afdelinger, hvorfor vi kan tilbyde patienter hurtige og fleksible forløb.

Hvordan er forløbet i Diagnostisk Center?

  • Henvisning:    Du bliver henvist til Diagnostisk Center enten fra egen praktiserende læge eller fra anden sygehusafdeling.
  • Kontakt:          Du bliver bedt om at svare på et spørgeskema inden du kommer. Skemaet kan du sende retur eller tage med ind ved første besøg. 
  • Første besøg: Tag gerne en pårørende med. Når du kommer i Diagnostisk Center får du skrevet en journal. Ved behov får du en udredningsplan med eksempelvis supplerende blodprøver, CT skanning, røntgen billeder, PET CT. Hvis det er muligt får du lavet undersøgelserne samme dag ellers hurtigst muligt derefter.
  • Andet besøg: Andet besøg er typisk 1½-2 hverdage efter første besøg. Du får tid til svar på de supplerende prøver og evt. videre forløb. Alt efter svar får du information om dit videre forløb i relevant afdeling.
  • Yderligere opfølgning kan ske enten på sygehus eller via telefon.

Hvordan finder du Diagnostisk Center?

Følg den gule streg i gulvet fra hovedindgangen, tag elevatoren til 2. sal, hold til venstre, når du kommer ud af elevatoren.

Hvordan melder du afbud/ændrer i tiderne?

Ring til Diagnostisk Center på 79 40 53 61, hvis du ønsker at melde afbud eller ændre dine tider.

Hvem skal du ringe til ved spørgsmål?

Du kan ringe til Diagnostisk Center i hverdagene mellem kl. 8.00-15.00 på telefon 79 40 53 61 ved spørgsmål.

 

 

 


Siden er sidst opdateret 07-08-2020.
Kontakt: admtda



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt | Tilgængelighedserklæring