Børn med astma får hjælp til vejrtrækningen

Hjertet banker derudad, og hovedet er svimmelt. Det prikker i fingrene og dunker i brystkassen.

For mange børn med astma er sådanne ubehagelige symptomer ikke sjældne. Men symptomerne, der umiddelbart kan skyldes astmaen, skyldes nogle gange noget helt andet. Nemlig dét der er kendt som dysfunktionel vejrtrækning.

Det er en uhensigtsmæssig måde at trække vejret på, for eksempel fordi vejrtrækningen er for hurtig eller foregår i brystkassen og ikke i mellemgulvet og maven. Det skaber nogle symptomer, der ganske vist er ubehagelige, men som typisk kan lindres ved hjælp af øvelser, som får kroppen til at slappe af og åndedrættet til at blive normalt.

Ingen medicin hvis den ikke hjælper

På Børne- og Ungeafdelingen på Kolding Sygehus har afdelingslæge og ph.d. Signe Vahlkvist netop indledt et større projekt, hvor hun skal blive klogere på, hvor udbredt dysfunktionel vejrtrækning er blandt børn og unge over 10 år med astma, og om det er muligt at hjælpe dem uden at give dem mere medicin.
- Vi skal finde ud af om, vi kan løse problemerne på andre måder end at øge medicinen. For man skal ikke have medicin, hvis man fejler noget, som medicinen alligevel ikke kan hjælpe på. Så skal man have hjælp på en anden måde gennem for eksempel vejrtrækningsøvelser, siger hun.

Børnelungefonden har doneret godt 200.000 kroner til projektet, hvor Signe Vahlkvist blandt andet bruger en metode, hvor hun ved hjælp af svarene fra et spørgeskema kan bedømme, hvor hårdt plaget barnet er af en række symptomer. Der er for eksempel spørgsmål om, hvor ofte barnet oplever brystsmerter, svimmelhed og en følelse af angst i kroppen. Svarene kan tilsammen give en score af maksimalt 64 point. Er scoren over 22 point, kan barnet være plaget af dysfunktionel vejrtrækning.

Kan lære at holde det ud

De børn, hvor scoren rammer det niveau, får herefter enten tilbudt den traditionelle standardbehandling på ambulatoriet, eller også får de fire konsultationer hos fysioterapeut Tine Detlefsen Hell fra Fysio- og Ergoterapien, som underviser børnene i en række gode, effektive vejrtrækningsøvelser, som de kan gøre brug af, når vejrtrækningen farer afsted. Når projektet er slut, kan Signe Vahlkvist så konkludere, om de fysioterapeutiske øvelser har gjort en forskel for de børn, der har benyttet sig af det.
- For nogle af de her børn handler det også om at lære ikke at gå i panik. Det er ikke farligt, når hjertet pludselig banker, og vejrtrækningen bliver hurtig. Men hvis du har astma, bliver du bange, hvis du pludselig har svært ved at få luft. Så tror du, det er et astmaanfald, og så kommer du ind i en ond cirkel, som er svær at komme ud af, siger lægen.

Undersøgelsen begyndte i februar i år og løber forventeligt i ét år. Til den tid ventes 800 børn at have svaret på spørgeskemaet. De foreløbige resultater indikerer, at et større antal børn lider af dysfunktionel vejrtrækning.
- Det ser ud til, at det er et ikke ubetydeligt problem. Det tyder på, at der er relativt mange, større børn, hvor det her kan være i spil, siger hun.

Mange kan være ramt

Og det er overordnet set positivt, for de børn kan forhåbentligt få hjælp via træningsøvelserne og dermed undgå at skulle trappe op i astmamedicinen, fortæller Signe Vahlkvist.
- Så kan vi lære dem at trække vejret på en mere hensigtsmæssig måde, fortæller hun.

Signe Vahlkvist fortæller, at hun går fuldt og fast ind for astmamedicin.
- Det er god og sikker medicin, der afhjælper astmasymptomer og forbedrer livskvaliteten betydeligt for patienter med astma. Problemet med de her symptomer er, at de kan fejltolkes som astmasymptomer af både patient og læge. Og her er svaret ikke altid mere medicin. Her har vi nok tidligere – fordi vi har fortolket symptomerne som astma – haft tendens til at øge astmamedicinen, hvilket ikke har virket, og det har måske ført til endnu mere medicin, forklarer hun.

Som en del af projektet får en del børn og unge med vejrtrækningssymptomer, som beviseligt ikke har astma, også tilbudt øvelserne.