Skip til primært indhold

Forsknings- og udviklingsberetning 2021

Forsknings- og udviklingsberetning 2021

Forord

Kære alle sammen

Igen i år er det en stor fornøjelse at skrive forord til den årlige forskningsrapport.

Det er en glæde at se den mangfoldighed og mængde, som forskning og kvalitetsudvikling har i vores afdeling. Og at der arbejdes med det hele i så høj grad på trods af, at corona stadig ikke har sluppet taget i vores hverdag. Vores medarbejdere, som forsker og udvikler, er i høj grad med til at optimere kvaliteten i behandlingen for hver enkelt patient.

Årsrapporten er en glimrende anledning til at se tilbage på året der gik. En af de minderige dage var, da vi i juni mødtes for at holde projekteftermiddag. Igen havde Hanne Irene gjort et flot forarbejde for at sammensætte et program med en buket af, hvad der foregår af forskning og udvikling i vores afdeling. Det var imponerende at høre om alt det arbejde, I, som forsker og udvikler, har udført, og det var en meget stolt afdelingsledelse, som gik hjem den dag!

Et andet højdepunkt fra året var, da professor Hanne Irene Jensen holdt tiltrædelsesforelæsning i Kolding. Et imponerende program med forelæsere fra ind- og udland, og en reception, der både var festlig og hyggelig.

Tak for indsatsen til medlemmerne af forskningsudvalget: Agnete Kaltoft (anæstesisygeplejerske), Daniel Broholm (fysioterapeut), Nick Pfaff Steen (overlæge), Pawel Berezowicz (overlæge), Stine Kähler (overlæge) samt Hanne Irene Jensen (professor).

Og en særlig tak til Hanne Irene Jensen, som utrætteligt superviserer, støtter og formidler forskning på Anæstesiologisk Afdeling, Vejle-Middelfart.

Til slut en tak til alle jer, som hver dag er med til at undres, undersøge, organisere, formidle og implementere forskning og udvikling i vores afdeling. Det er jer, som fylder denne årsrapport ud.

God læselyst og godt nytår til jer alle!

Afdelingsledelsen


Forskningsprojekter

PH.D.

Afklaring af patienters og plejehjemsbeboeres ønsker for den sidste tid
Formålet med projektet er at fremme kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og patienter, borgere og plejehjemsbeboere om den sidste tid gennem udvikling og afprøvning af et dokument, der sikrer, at ønsker for den sidste tid er kendt, dokumenteret og retsgyldigt.
Modelforbilledet er det amerikanske POLST (Physician Orders for Life-Sustaining Treatment) dokument. På dansk er akronymet også POLST: Patient- Og Lægebeslutninger for den Sidste Tid. Det handler om ved kendte sygdomstilstande som f.eks. cancer, KOL og hjertesygdomme at få taget stilling på forhånd, så man undgår uønskede forsøg på genoplivning. Målgruppen for POLST er svækkede og syge borgere og patienter, hvor man ikke vil blive overraskede, hvis de dør indenfor 12 måneder, og der skal i alt inkluderes mindst 200 patienter og plejehjemsbeboere fra sygehusafdelinger, hjemmepleje/lægepraksis og plejehjem fra hele landet. Projektet er fuldt finansieret af fondsmidler.
Ph.d. studerende: Lone Doris Tuesen. Projektleder: Hanne Irene Jensen.
Status. Dataindsamling afsluttet, inkluderet 120 patienter + læger, sygeplejersker og pårørende. Tre artikler er accepterede. Revideret afhandling afleveret november 2021.


Overordnet

COVID-19. Behandlingsniveau og patientinvolvering i beslutninger

Corona-pandemien og den deraf følgende belastning af sundhedsvæsenet har været med til at tydeliggøre behovet for stillingtagen til behandlingsniveau. Formålet med projektet er at andelen og karakteristika af COVID-19 patienter, hvor der tages beslutning om begrænsninger i behandlingsniveau og graden af patientinvolvering i beslutningerne.
Projektet er en retrospektiv gennemgang af alle patienter indlagt med COVID-19 på Sygehus Lillebælt, Sygehus Sønderjylland og Sydvestjysk Sygehus i 2020.
Projektleder: Hanne Irene Jensen. Øvrige deltagere: Sevim Ozden, Gitte Schultz Kristensen, Mihnaz Azizi, Siri Aas Smedemark, Christian Backer Mogensen.
Status: Registrering er gennemført, dataanalyser er færdiggjort, og artikel er publiceret.

Anæstesi

Korrelation mellem temperatur og blokadevarighed

Perifere nerveblokader anvendes i vid udstrækning i forbindelse med kirurgi og postoperativ smertebehandling. Vurderingen af blokadens effekt og den analgetiske varighed vanskeliggøres, da den beror på kvalitative angivelser af smertefrihed ud fra subjektive målemetoder; filamenttest, kulde og berøring. Hvis temperaturen viser sig at være korreleret til varigheden af nerveblokaden, vil det have stor klinisk betydning, da temperaturen dermed vil kunne anvendes som en mere præcis objektiv målemetode til at vurdere nerveblokadens virkningsvarighed. Formålet med studiet er at undersøge korrelationen mellem temperaturændringen og nerveblokadens varighed.
Deltagere: Kandidatspecialestuderende Anita Doppke Andersen og Kirsten Lerche Voogd, Overlæge Christian Gerlif, ph.d. studerende Mette Aaby Smith, Hanne Irene Jensen
Status: Projekt er afsluttet med inklusion af fem raske forsøgspersoner (2 x 5 blokader). Specialet er forsvaret, og revideret artikel er sendt til Acta Anaestesiologica Scandinavica.

Smertecenter

Fibromylagi. FIQR

Fibromyalgi er en sygdom, som varierer i intensitet efter et uigennemskueligt mønster, hvilket dels kan være meget belastende i planlægning af hverdagen for patienter, dels kan gøre vurdering af behandlingen vanskelig. I USA er der derfor udviklet et skema, FIQR (Fibromyalgia Impact Questionnaire revised), der både kan vurdere sværhedsgraden og ændringer i tilstanden hos patienter med fibromyalgi. Formålet med undersøgelsen er at teste, om skemaet også er brugbart i en dansk sammenhæng. FIQR validitet undersøges ved hjælp af korrelationsanalyser med HADS og SF-36 for 100 patienter med kendt fibromyalgi. Projektet gennemføres som et fællesprojekt mellem Smertecentrene i Middelfart og på OUH.
Projektleder: Nina Kvorning. Øvrige deltagere: Simon Stockmann Poulsen, Morten Blichfeldt-Echardt, Hanne Irene Jensen, Karin Due Bruun.
Status: Dataindsamling afsluttet i 2021 med inklusion af 102 patienter. Dataanalyse og artikelskrivning er i gang.

Nedtrapningsprojekt

For nuværende findes der ikke et tilgængeligt behandlingstilbud i Region Syddanmark med fokus på patienter med et lægeskabt opioidforbrug eller -overforbrug, hvor patienterne efterspørger hjælp til aftrapning. Formålet med projektet er at optimere den tværfaglige behandling af patienter i opioidbehandling med overforbrug og/eller nedtrapningsproblemer og/eller misbrug, dels via øgning i tværfaglige kompetencer, dels via etablering af en prøveperiode med tilbud om nedtrapning og efterfølgende evaluering.
Projektansvarlig: Tommy Grøndahl Nielsen. Øvrige deltagere: Anette Hornbek, Bente Guldmann, Hanne Irene Jensen.
Status: Projekt afsluttet december 2020 med inklusion af 22 patienter. Artikel er skrevet og sendt til Danish Medical Journal.

Vurdering af sensibilisering hos kroniske smertepatienter

Kroniske smertepatienter beskriver af og til smerter, der ikke kan forklares med billeddiagnostik og almindelige parakliniske -og kliniske undersøgelser. Patienter, der mangler en årsag til deres smerter, lever i forskelligt omfang med skam og skyld. QST (Quantitative Sensory Testing) er en evident psyko-fysiologisk undersøgelse, der bidrager til vurdering af sensibiliseringstilstande i det centrale og perifere nervesystem og herved kan bidrage til øget forståelse for ”uforklarlige” smerter. Da den komplette QST-protokol er tids- og udstyrskrævende, har projektgruppen udarbejdet en afgrænset, klinisk anvendelig QST-protokol, som vi vil vurdere intertester og test-retest reliabiliteten af. QST-protokollen indeholder test af allodyni, hyperalgesi og tryksmertetærskel. Vi vil sammenholde de neurofysiologiske smertemekanismer med bredere bio-psyko-social faktorer. Projektet har tre faser: Pilot 1, hvor intertester reliabiliteten vurderes på kolleger. Pilot 2, hvor intertester og test-retest reliabilitet vurderes på ni personer med kroniske smerter. Del 3, hvor test-retest reliabilitet testes på ca. 40 kroniske smertepatienter.
Projektansvarlige: Daniel Broholm, Lotte Ladegaard Kristensen og Søren Henrik Thomsen, Smertecenter Middelfart.
Status: Pilot 1 blev afviklet i august-september 2021. Pilot 2 forventes afviklet primo 2022, og del 3 forventes afsluttet i 2022.


Kvalitetsudviklingsprojekter, overordnet

In House palliation

Ud fra strategien om palliativ indsats på Sygehus Lillebælt 2019-2020 har det palliative team pr. 1. september 2021 fået en In House funktion. I første omgang som pilot på Medicinsk og Urinvejskirurgisk afdeling i Vejle og på Hjerne- og Nervesygdomme afdelingen i Kolding. Formålet med funktionen er, at alle patienter med palliativt behov skal identificeres således, at en tidlig og målrettet palliativ indsats etableres. En læge eller sygeplejerske fra det palliativ team vil være tilgængelig på afdelingerne på hverdage og vil medvirke til kompetenceløft hos klinikerne på afdelingerne samt skabe lige adgang for patienterne til palliativ behandling uafhængig af diagnose.
Til februar 2022 planlægges en kvalitativ undersøgelse af hvordan sundhedsprofessionelle fra sengeafdelingerne samt sundhedsprofessionelle fra det palliative team oplever, at praksis er ændret på sengeafdelingerne efter etablering af In House funktionen. Derudover gennemføres audit på kritisk kald i Vejle og Kolding for september-november i 2021, 2022 og 2023.
Deltagere: Sundhedsfaglig kandidatstuderende Maybritt Klausen, Anette Hygum, Helene Korvenius Nedergaard og Hanne Irene Jensen.

Sikring af viden om behandlingsbeslutninger

Projektet blev igangsat i 2020 på baggrund af dels uønskede genoplivningsforøg på både sygehusafdelinger og plejecentre, dels den nye vejledning på området, hvor en væsentlig ændring er, at beslutning om ingen forsøg på genoplivning ved hjertestop nu også gælder ved sektorskifte. Formålet med projektet er forebygge uønskede genoplivningsforsøg og sikre videregivelse af ved sektorskifte. Projektet har deltagelse af otte kliniske SLB afdelinger og 29 plejecentre fra Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle.
Projektleder: Hanne Irene Jensen
Status: Der er gennemført en baseline undersøgelse: spørgeskemaundersøgelse, registrering af uønskede genoplivningsforsøg og audit på skriftlig information ved sektorskifte. Der er udarbejdet en pjece med praktiske anvisninger og der holdes oplæg på deltagende afdelinger om jura og etik omkring livets afslutning. I 2022 gennemføres follow-up undersøgelse.

Patient info. Valg og fravalg af behandling

En pjece til patienter og pårørende er blevet udarbejdet af en tværfaglig og tværsektoriel gruppe fra Sygehus Lillebælt og lægepraksis. Pjecen hedder ”Valg og fravalg af behandling i den sidste tid” og er information til patienter om deres muligheder, hvis de gør sig overvejelser om valg og fravalg af behandling i den sidste del af livet.
Pjecen er tænkt til at ligge i venteværelser i lægepraksis og i ambulatorier, hvor der kommer ældre patienter og patienter med kroniske sygdomme. Derudover kan pjecen udleveres til patienter, hvor det skønnes at være relevant. Patient- og klinikeroplevelser af pjecen vil blive undersøgt vha. interviews.
Projektleder: Hanne Irene Jensen
Status: Pjecen er sendt til alle relevante sygehusafdelinger og praktiserende læger i SLB’s optageområde. Endvidere bliver pjecen præsenteret ved oplæg i brugersammenhænge og gjort tilgængelig på biblioteker. Interviews forventes gennemført i sidste halvdel af 2022.

Anæstesi

SafeBrain

SafeBrain er et databaseprojekt initieret af anæstesipersonale i Nykøbing Falster med det formål at forebygge delirium i forbindelse med anæstesi. Forebyggelse af postoperativ delirium kræver en indsats, hvor man tager hånd om multiple faktorer i hospitalsmiljøet. For hver anæstesi registreres en række parametre, der kan have indflydelse på delirium. Hver sygeplejeske/læge kan trække data på, hvordan det går med deres patienter samtidig med, at de aggregerede datamængder vil være med til at identificere områder med plads til forbedringer. På sigt vil det også give mange muligheder for forsknings- og kvalitetsudviklingsprojekter.
Projektleder i Vejle: Lisa Friederike Irion. Øvrige deltagere: Sara Bøje Nielsen, Lise Kongsgaard; Lena Helsing Viborg; Dorte Nørgaard Christensen; Lina Pleckaitiene
Status: Alle tilladelser og samarbejdsaftaler med Nykøbing Falster er på plads, og afdelingen er i gang med at pilotteste databasen.

Opvågning, Middelfart

Vanlig opioid som præ-medicin til den rygkirurgiske patient

Et tidligere projekt vedr. smerter ved dræn hos den rygkirurgiske patient viste, at 6 ud af 31 patienter, som var i behandling med opioid, ikke havde fået deres vanlige opioid før operation.
På baggrund af disse data opstartes en undersøgelse af, om dette fund var enestående eller om der ses en tendens i forhold til præ-medicin til den rygkirurgiske patient.
Formålet med undersøgelsen er derfor at afdække praksisvirkeligheden i forhold til vanlig opioid som præ til den rygkirurgiske patient.
Den kvantitative undersøgelsen fandt sted i august 2021 og indbefattede 61 patienter.
Der registres operationskode, vanlig opioid, præmedicin samt VAS postopr. og smertestillende mm. af opvågningssygeplejerskerne og disse data sammenholdes efterfølgende mhp. resultat i forhold til præ-medicin til opioid brugere.
Projektleder: Anne-Mette Bøgehøj Sørensen
Status: Bearbejdning af data er i gang

Smertebehandling til den rygkirurgiske I-dese patient

I 2009, hvor kirurgisk rygcenter åbnede, smertebehandles I-deser, ligesom resten af landet, via epi-kateter og diverse smerteblanding, suppleret med smertestillende oralt. Epiduralerne virkede ofte ikke optimalt, og pga. høje VAS-scorer endte patienterne ofte med at få høje doser opioid, med efterfølgende bivirkninger i form af kvalme, almen utilpashed, sløvhed og lav resp.
Derfor opstartede en praksis med anlæggelse af smertekatetre interfascialt bilateralt og behandling med Robivacain 2mg/ml 6 ml/t med vakumpumpe i 2 døgn. Resultat var lavere VAS, langt færre opkaldt til vagthavende anæstesisygeplejerske og tilfredse plejepersonaler.
Siden hen er ketamin peroperativt kommet til ligesom løbende undervisning af personalet. Aktuelt er der hos både kirurger og plejepersonale stillet spørgsmålstegn ved, om behandlingen med robivacain i smertepumpe har en effekt.
På baggrund af dette opstartes undersøgelse af effekten af smertekateter til dese-opererede. Formålet er at tilbyde best practice til vores patienter på baggrund af en komparativ undersøgelse af 2 grupper I-dese opererede patienter. Behandling med robivacain pauseres fra 1. oktober 2021-1. januar 2022. Journalaudit foretages i januar 2022 med henblik på at sammenligne den postoperative smertebehandling ved dese-opererede patienter i efteråret 2020 med smertekateter og dese-opererede patienter i efteråret 2021 uden smertekateter.
Projektleder: Anne-Mette Bøgehøj Sørensen
Status: Indsamling af data januar 2022

Smertecenter

Piskesmældspatienter

På Smertecenter Middelfart ses en del patienter med whiplash associated disorder (WAD), og de behandles tværfagligt ud fra en faglig vurdering af patientens behov. Der arbejdes aktuelt ikke ud fra en specifik strategi hverken tvær- eller monofagligt. Formålet med projektet er at afdække hvilken effekt den fysioterapeutiske strategi, der bruges på smertecentret, har på kronisk WAD målt på fysiologiske parametre og patientoplevelser. Derudover er formålet at undersøge, om man ud fra en subgruppering af patientgruppen nærmere vil kunne præcisere hvilke(n) fysioterapeutiske intervention(er), den enkelte patient kan tænkes at profitere af, for derigennem at få et mere hensigtsmæssigt og effektivt forløb. Projektet er et observationsstudie med før- og eftermåling af effekt af nuværende fysioterapeutisk behandling.
Projektleder: Søren Thomsen
Status: Dataindsamling er i gang.

Praktiserende lægers overvejelser bag henvisning til tværfagligt Smertecenter

Patienterne med kronisk komplekse smerter er målgruppe for et forløb i tværfaglige smertecentre. Et konservativt skøn siger, at det drejer sig om 40-50.000 danskere, men der er stor variation i antallet af henvisninger fra de enkelte lægehuse.
Via semi-strukturerede interview med praktiserende læger, der hyppigt henviser, og med praktiserende læger, der sjældent henviser, undersøges, hvad der kan motivere den praktiserende læge til henvisning til tværfaglig smertebehandling i Smertecenter, og hvad der kan være et motiv imod eller en barriere for henvisning. Ligeledes undersøges hvilke forventninger og ønsker, praktiserende læger har til tværfaglig Smertebehandling.
Projektleder: Overlæge Christina Høegh Reisenhus
Status: Planlæg af undersøgelse er i gang.
Brug af akupunktur på danske smertecentre
Akupunktur anvendes i forskellig grad på danske smertecentre til behandling af patienter med kroniske smerter, men der er ikke viden om udbredelse af behandlingen. I forbindelse med den nordiske diplomuddannelse i smerter (SSAI uddannelse 2021-2023) undersøges brugen af akupunktur behandling inkl. NADA/øreakupunktur i de tværfaglige smertecentre i Danmark, både i offentligt og privat regi via en spørgeskemaundersøgelse.
Projektleder: Overlæge Tram Nguyen LeFevre. Øvrige deltagere: Carsten Boe Pedersen, Jette Højsted, Hanne Irene Jensen
Status: Spørgeskemaet er udarbejdet og pilottestet. Undersøgelsen forventes gennemført primo 2022.

Intensiv

Læringsrum, Vejle Sygehus

Vejle sygehus har brug for et læringsrum, der skal kunne benyttes, når læring og undervisning skal i fokus. Der har igennem mange år været efterspørgsel på et fysisk rum, hvor anatomiske modeller og sygefaglig udstyr, som kan indgå i undervisning og læring, kan være tilgængeligt. Det vil være en styrkelse for sygehuset at have et fysisk rum, hvor alle ved, at her helliger man sig læring. Det vil give en god signalværdi for nye kollegaer, studerende, læger, elever, patienter og pårørende, at SLB prioriteter læring og udvikling af faglig viden højt. Tanken bag projektet bygger på et miniprojekt fra januar 2021, hvor alle kliniske afdelinger er spurgt om behovet herfor. Alle afdelinger på SLB Vejle bakker op om et Fælles Læringsrum, som kan benyttes af alle ansatte på Vejle Sygehus.
Projektleder: Intensivsygeplejerske Bente Aaby Mathiasen
Projektet er støttet via SLB Ideforum.

Tryksår – korrekt identificering og behandling

Både kroniske og akut dårlige patienter er i stor risiko for at udvikle tryksår bl.a. pga. immobilisation og dårlig ernæringstilstand. Formålet med projektet er a) At plejepersonalet bliver i stand til at identificere og klassificere tryksår korrekt, så korrekt behandling iværksættes med henblik på hurtigst mulig sårheling og forebyggelse af forværring; b) At undersøge, hvordan det påvirker plejepersonalet, når der opstår et tryksår hos patienterne under indlæggelsen; c) At medvirke til et arbejdsmiljø, som mindsker psykisk belastning og dårlig samvittighed for både den nyuddannede og erfarne sygeplejerske. Projektet består af en baselinemåling baseret på en spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskernes viden om identificering af tryksår, en intervention bestående af et e-læringsprogram om tryksår (identifikation og behandling), samt en effekt måling også via spørgeskema med henblik på at vurdere sygeplejerskernes viden efter afprøvning af e-læringsprogrammet.
Projektleder: Intensivsygeplejerske Inger Abildgaard Bliksted, Klinisk sygeplejespecialist Sabrina Schøler Jensen, lektor Hanne Irene Jensen. Projektet er støtte af Udviklingsrådet SLB med 32.250 kr. og af Forebyggelsespuljen SLB med 38.700 kr.
Status. Baselinemåling er gennemført. E-læringsprogram er udviklet. Opfølgningsundersøgelse gennemført i juni 2021. Artikel er skrevet og sendt til Sygeplejersken.

Opfølgende samtale med efterladte

Formålet med initiativet er at give pårørende mulighed for at bearbejde en sorgfyldt og ofte svær oplevelse sammen med en fagperson. Derigennem søges at imødekomme eventuel tvivl, frustration, misforståelser og ubesvarede spørgsmål, som kan opstå efter forløbet, eller som den pårørende måske ikke har magtet at give udtryk for i den aktuelle situation. De pårørende får mulighed for at fortælle om deres sorg og afslutte kontakten til afdelingen på en ordentlig måde.
Når en patient dør i afdelingen, tilbydes den nærmeste pårørende en telefonisk samtale 3 – 5 uger efter dødsfaldet. De første måneder er det få sygeplejersker, der foretager opkaldet. På sigt vil det være den sygeplejerske, der har plejet patienten og de pårørende i den allersidste tid, der foretager opkaldet.
I samtalen tages der udgangspunkt i den nuværende situation, tiden før og omkring dødsfaldet i afdelingen og fremtiden. Der fortælles om tilbud til efterladte, såfremt man oplever et behov for dette.
Initiativet er startet af Ellen Thomsen, Bente Skovlyst og Louise Rønsholt. Øvrig deltager: Anne Margrethe Vandelbjerg.

Excellent Sygepleje som tænkehorisont

Tænkehorisonten er udviklet i Onkologisk Afdeling, og ambitionen er, at den skal forankres i sygeplejen på hele SLB i løbet af 2021-2022. At der er tale om en tænkehorisont betyder, at det at udøve excellent sygepleje er en måde at tænke, være, handle og organisere sygepleje på.
Excellent sygepleje består af 7 elementer: Velvære, relation, etik, personcentrering, faglighed, tillid og nærvær, hvor det overordnede mål for sygeplejen er, at den enkelte patient skal opleve velvære.
Der er i hver afdeling valgt en til to ambassadører og ligeledes nogle medambassadører. Ambassadørerne modtager undervisning i de 7 elementer og formidler herefter videre til medambassadører og kollegaer i egne afsnit.
Inden start er der lavet en baselineundersøgelse af den sygepleje, som patienterne oplever. Efter endt undervisning i excellent sygepleje vil der blive lavet en ny undersøgelse af den sygepleje, som patienterne oplever.
Undervejs i forløbet laves der evalueringen af undervisningen i Excellent sygepleje.
I Anæstesiafdelingen er ambassadørerne Agnete Kaltoft og Ellen Thomsen
Status: Undervisning er i gang

Forskningsaktiviteter

Afholdt projekteftermiddag for hele afdelingen d. 16.6.2021
Program:
• Venestatus hos onkologiske patienter v/Anne Gunnersen/Agnete Kaltoft
• Patienters ønsker for den sidste tid v/Mette Aaby Smith
• Excellent sygepleje v/Ellen Thomsen
• Goal directed fluid removal with furosemid v/ Pawel S. Berezowicz
• Vurdering af sensibilisering hos kroniske smertepatienter v/Lotte L. Kristensen/Daniel Broholm/Søren H. Thomsen
• DROP-IN (venflonanlæggelse) v/Tina Kreilgaard og Louise Hedegaard Holm
• Opioid-nedtrapning v/Tommy G. Nielsen
• Nervesygdommen CRPS v/Christian Gerlif
• Blueberry (Dexa til tons. børn) v/Nick P. Steen
• Piskesmældspatienter v/Søren H. Thomsen
• Korrelation mellem temperatur og blokadevarighed v/Kirsten L. Voogd/Anita D. Andersen
• Tryksår. E-læringsprogram v/Inger A. Bliksted
• Praktiserende lægers henvisning til Smertecenter v/Christina H. Reisenhus
• Højdosis steroid til ortopædkirurgiske patienter v/Hans Mandøe
• Smertebehandling til rygpatienter v/Anne-Mette B. Sørensen
• Læringsrum v/Bente Aaby Mathiasen
• Viden om Behandlingsbeslutninger v/Hanne I. Jensen

Derefter indlæg ved professor Mikkel Brabrand, Fælles Akutmodtagelse Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og OUH: Syg eller ikke syg, dét er spørgsmålet?”

Afholdt minikurser i litteratursøgning og statistik
Derudover afholdt journalclub for anæstesilæger og tværfagligt for smertecentrets personale

Publicering

Titze C, Hasenbring MI, Kristensen L, Bendix L, Vægter HB. Patterns of Approach to Activity in 851 Patients With Severe Chronic Pain: Translation and Preliminary Validation of the 9-item Avoidance-Endurance Fast-Screen (AEFS) Into Danish. Clin J Pain 2021;37:226-236.

Ris I, Broholm D, Hartvigsen J, Andersen TE, Kongsted A. Adherence and characteristics of participants enrolled in a standardised programme of patient education and exercises for low back pain, GLD:D Back- a prospective observational study. BMC Musculoskeletal Disorders 2021. 22:473.

Vaegter H, Christensen LO, Enggaard TP, Holdggard Snr DEM, Lefevre TN, Eltved R, Reisenhus CH, Licht TW, Laustsen MM, Hansson SH, Jensen PF, Larsen TRF, Alpiger S, Mogensen BG, Høybye MT. Socio-Demographics, Pain Characteristics, Quality of Life and Treatment values Before and After Specialized Interdisciplinary Pain Treatment: Results from the Danish Clinical Pain Registry (PainData). Journal of Pain Research 2021;14;1215-1230.

Rasmussen AM, ….. Steen NP,…..Aasvang EK. Waking up in pain – a prospective unselected cohort study of pain in 3702 patients immediately after surgery in the Danish realm. Reg Anesth Pain Med. 2021;46:948-953

Kaltoft A, Jacobsen YI, Tangsgaard M, Jensen HI. ISBAR as a Structured Tool for Patient Handover During Postoperative Recovery. J Perianesth Nurs 2021 (E-pub ahead of print).

Høj B, Jensen HI, Thomsen E, Sønderkjær VS. Inddragelse af patient og sengeafsnit i overflytningen fra intensiv til sengeafsnit. Draabe-nyt.dk 2021.

Bruun KD, Jensen HI, Blichfeldt-Eckhardt MR, Vaegter HB, Toft P. Performance of the 2016 diagnostic criteria for fibromyalgia in a tertiary care pain rehabilitation setting: a diagnostic accuracy study. Scand J Pain 2021 (E-pub ahead of print).

Frivold G, Ågård AS, Jensen HI, Åkerman E, Fossum M, Alfheim HB, Rasi M, Lind R. Family involvement in the intensive care unit in four Nordic countries. Nurs Crit Care 2021;1-10 (E-pub ahead of print).

Christensen L, Jensen H, Kristensen S, Goldinger M, Gjedsted J, Christensen S, Sprung C, Avidan
A, Mentzelopoulos S, Bülow HH. Treatment limitations in intensive care units. Dan Med J 2021;
68:1-9.

Jensen HI, Åkerman E, Lind R, Alfheim HB, Frivold G, Fridh I, Ågård AS. Conditions and strategies to meet challenges imposed by the COVID-19-related visiting restrictions in the intensive care unit: A Scandinavian cross-sectional study. Intensive Crit Care Nurs 2021 (E-pub ahead of print).

Specht K, Primdahl J, Jensen HI, Elkjær M, Hoffmann E, Boye LK, Thude BR. Frontline nurses’
experiences of working in a COVID-10 ward – A qualitative study. Nurs Open 2021;1-10.

Klausen MB, Gamst LH, Jensen HI. Implementation of extended possibility for CPAP in general wards: A quality inter-professional intervention project. J Healthc Qual Res 2021;36:275-285.

Schram A, Paltved C, Christensen KB, Kjærgaard-Andersen G, Jensen HI, Kristensen S. Patient safety culture improves during an in situ simulation intervention: a repeated cross-sectional intervention study at two hospital sites. MBJ Open Qual 2021;10.

Mortensen WCP, Bendix L, Jensen HI, Varnum C, Rasmussen LE, Lauridsen JT, Borbye-Lorenzen N, Skogstrand K, Toft P, Vægter HB, Blichfeldt-Eckhardt MR. The effect of pre-analytical handling on the stability of fractalkine, monocyte chemoattractant protein 1 (MCP1), interleukin 6 and interleukin 8 in samples of human cerebrospinal fluid. J Immunol Methods 2021;494;113057

Kjærgaard-Andersen G, Ibsgaard P, Paltved C, Jensen HI. An in situ simulation program: a quantitative and qualitative prospective study identifying latent safety threats and examining participant experiences. Int J Qual Health Care 2021;33(1).

Jensen HI, Ozden S, Kristensen GS, Azizi M, Smedemark SA, Mogensen CB. Limitation of life-sustaining treatment and patient involvement in decision-making: a retrospective study of a Danish COVID-19 patient cohort. Scand J Trauma Resusc Emerg Med 2021;29:173

Jensen HI, Thude BR, Boye LK, Gram BV, Primdahl J, Elkjær M, Specht K. A cross-sectional study of COVID-19 pandemic-related organizational aspects in health care. Nurs Open 2021; 1-10.

Tuesen DT, Bülow HH, Ågård AS, Strøm SM, Fromme E, Jensen HI. Patient-physician conversations about life-sustaining treatment: Treatment preferences and participant assessments. Palliat Support Care 2021. (E-pub ahead of print).

Thude BR, Primdahl J, Jensen HI, Elkjær M, Hoffmann E, Boye LK, Specht K. How did nurses cope with the fast, comprehensive organisational changes at Danish hospital wards during the COVID-19 pandemic? An interview study based on nurses’ experiences. BMJ Open 2021;11:e049668

APPFWU01V