Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
Header
Sygehus LillebæltpilPresserumpilNyhedsarkivpilNyheder 2015pilNyheder 1. kvartal 2015pilInternationalt forskningsprojekt skal vise, om vågne respiratorpatienter klarer sig bedre

Internationalt forskningsprojekt skal vise, om vågne respiratorpatienter klarer sig bedre

Kolding Sygehus medvirker i stort, internationalt forskningsprojekt, der skal vise om respiratorpatienter klarer sig bedre, hvis de er vågne i stedet for bedøvede. Læge og Ph.D.-studerende Helene Korvenius Nedergaard fra Intensivafdelingen håber, at det kan forbedre livet for de allermest syge patienter.

Af Tine Glindvad Polat, Sygehus Lillebælt kommunikation.

Det har nærmest været et dogme på Intensivafdelinger, at man lægger respirator-patienter i kunstig koma. De senere år har ny forskning vist, at det har en lang række fordele for patienterne, hvis de ikke bedøves selvom de er koblet til en respirator.

Et stort, femårigt forskningsprojekt, NONSEDA-studiet, dykker længere ned og undersøger  effekterne af at være vågen respirator-patient.
Projektet har fået knap 12 millioner fra Det Strategiske Forskningsråd og der bliver inddraget 700 patienter fra Odense Universitetshospital (OUH), Kolding Sygehus, Århus og Esbjerg i Danmark samt to hospitaler i Norge og ét i Sverige.

Helene Korvenius Nedergaard, læge Anæstesi KS
Læge og ph.D.-studerende Helene Korvenius Nedergaard håber at kunne bevise, at patienter, som har været i respirator, kommer sig hurtigere, hvis de ikke har været bedøvet undervejs.

Hurtigere ud af respirator

På Kolding Sygehus er det læge Helene Korvenius Nedergaard, som er tovholder på forskningsprojektet, som hun også skriver en Ph.D. om.
Hun skal inddrage 200 patienter inden udgangen af 2016, som bliver inviteret ind på afdelingen tre måneder efter deres udskrivelse. Her bliver de testet af en neuropsykolog, som undersøger om patienterne har fået post traumatisk stress (PTSD) syndrom i forbindelse med at de har været i respirator, hvilket er et kendt fænomen.

- Vi ved, at det er rigtig barskt for patienterne at være så kritisk syge, at de skal i respirator. Hvis de så vågner op og skal leve videre efter en længere periode, som bare er et stort sort hul, så kan det give nogle voldsomme psykiske efterreaktioner. Vi tror på, at dét at være vågen og kunne udtrykke at man er bange, spørge ind til sin behandling og kommunikere med sine pårørende betyder, at patienterne kommer sig bedre psykisk efter udskrivelsen, fortæller Helene Korvenius Nedergaard.

Beundring over velvilje fra patienterne

Der er allerede inkluderet 74 patienter fra Intensivafdelingen i Kolding i projektet, og Helene Korvenius Nedergaard er fuld af beundring over den velvilje, patienter og pårørende viser.

- Vores tese er, at patienterne hurtigere kommer sig, hvis de har været vågne med naturlig søvn, mens de var i respirator. Det kan vi kun bevise ved at patienterne fortæller os, hvordan det har været, og det er der heldigvis 85 procent af dem vi inviterer, der gør. Det er fuldstændig fantastisk at opleve, at de her svækkede og ofte ældre mennesker ulejliger sig op til os og stiller sig til rådighed og svarer på alle vores spørgsmål. Det havde vi slet ikke turde håbe på, fortæller Helene Korvenius Nedergaard.


Alle kræfterne er væk

Udover at teste patienterne for PTSD, er det også en del af forskningsprojektet at undersøge, om patienternes kognitive færdigheder og deres fysiske funktionsniveau bliver påvirket, når de er vågne mens de er i respirator.
Det foregår ved hjælp af forskellige test som håndgrebsstyrke, ultralydsscanning af lårmusklen, hvor langt patienten kan gå på seks minutter og udfyldelse af et livskvalitetsskema.

- Min hypotese er, at de respirator-patienter, der har været vågne, har en højere grad af fysisk funktion og en højere grad af uafhængighed efterfølgende, fordi de rører sig mere, end de patienter, der er bedøvede. Blot i løbet af én uge forsvinder op til 25 procent af muskelmassen, og derfor oplever mange patienter at deres kræfter er helt væk, når de endelig er hjemme igen og skal til at få en dagligdag til at fungere. Det giver stor livskvalitet at kunne gøre dagligdags ting, som at tage tøj på og gå på toilettet, fortæller Helene Korvenius Nedergaard.

Overbevisende resultater

Et randomiseret studie med 140 respiratorpatienter, halvdelen vågne, halvdelen sovende, som professor Palle Toft og overlæge Thomas Strøm fra OUH fik publiceret i The Lancet i 2010, viste overbevisende resultater. Patienterne der havde været vågne, lå væsentlig kortere tid i respirator, var kortere tid på intensivafdelingen og havde en kortere hospitalsindlæggelse, og forskerne så også en tendens til længere overlevelse.  Det er dé resultater, som har banet vejen for den store bevilling til NONSEDA-studiet, som Palle Toft sidder i førersædet for.

- Studiet på OUH var ikke stort nok til at kunne afgøre om det at være vågen, bedrer overlevelsen, og det er jo det allervigtigste for vores patienter, forklarer Helene Korvenius Nedergaard.

Tror på det kan redde liv

For Helene Korvenius Nedergaard er det et stort privilegie og en kæmpe udfordring at være med i det ambitiøse forskningsprojekt. Faktisk er hun så dedikeret, at hun tre måneder efter sit første barns fødsel, nu er tilbage på Ph.D-forsker pinden igen.

- Jeg tror på, at det her kan være med til at forbedre eller måske endda redde liv for vores allersvageste og mest syge patienter. Derfor føler jeg mig forpligtet overfor de mennesker, som engagerer sig og bruger deres tid på at hjælpe os, siger Helene Korvenius Nedergaard.

Resultaterne af Non Seda-projektet bliver præsenteret i 2018.

Resultater fra overlæge Thomas Strøms phd., som blev publiceret i verdens førende videnskabs-tidsskrift The Lancet i 2010, viser at:

•Ingen bedøvelse øgede antallet af respirator frie dage

•Ingen bedøvelse forkortede tiden på intensivafdelingen

•Ingen bedøvelse forkortede den totale hospitalsindlæggelse

 


Siden er sidst opdateret 31-03-2015.
Kontakt: admtda



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt | Tilgængelighedserklæring