Forsøg med ny kræftmedicin viser lovende resultater

Situationen for patienter, som oplever tilbagefald er normalt meget dårlig. For nogle år siden ville omkring 10 pct. opleve at kræften kunne behandles, så den ikke længere kunne måles, halvdelen ville ikke overleve mere end seks måneder. Sådan ser det ikke ud længere.

På Sygehus Lillebælt begyndte man som det første sygehus i Danmark på forsøgsbasis at tilbyde patienter med tilbagefald af lymfekræft præparatet epcoritamab i 2019, og resultaterne med brug af lægemidlet ser ud til at gøre mange af patienternes udsigter mærkbart bedre.
- Med det her lægemiddel oplever 40 pct. af patienterne, at deres lymfekræft svinder i et omfang, så den ikke længere kan måles, og af de 40 pct., vil seks ud af ti patienter være uden yderligere tilbagefald de næste to år. Det er historisk godt, siger Michael R. Clausen, overlæge og leder af forsøget som udgår fra Hæmatologisk Klinisk Forskningsenhed (HKFE) på Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus.

Forsøgsordningen er vokset

Til at starte med gav man doser på 0,1 mg med en gradvis forøgelse op til 60 mg af medicinen til patienter med lymfekræft, for at afgøre om mennesker kunne tåle medicinen, et såkaldt "first in human" fase 1 forsøg. Da epcoritamab var uden alvorlige bivirkninger, og den positive effekt på sygdommen efterhånden blev tydelig, blev der blevet skruet op for doserne samtidig med, at medicinen bliver tilbudt i andre forsøg til patienter med andre former for lymfekræft og leukæmi.
- Fra man opdagede, at det virkede godt på en sygdom, har vi gradvist forsøgt at give det til patienter, som havde sygdomme, som er ”i familie” med aggressiv lymfekræft, og her virker det også rigtig godt, så det har bare udvidet sig mere og mere, siger Michael R. Clausen.

Han fortæller desuden, at man regner med at de omtalte tal, som har været præsenteret på internationale konferencer, offentliggøres inden for de næste måneder. 

Immunsystemet hjælper til

Medicinen er et bispecifikt antistof, der gives som 1 ml indsprøjtning i underhuden. Antistoffet har to specifikke målområder, et på overfladen af kræftcellen (CD20) og et på kroppens egne kræftbekæmpende immunceller, T-lymfeceller (CD3). På den måde bringes kroppens eget forsvarssystem tæt på kræftcellerne, og det stimulerer immunsystemet, som derved bliver mere aktivt og slår kræften ned. Da målområdet på kræftcellen er udtrykt på næsten alle de undertyper af B-celle lymfekræft ,som vi kender, er det en del af forklaringen på, at medicinen har vist sig at virke på mange undertyper, som der findes ca. 100 af.

Det betyder også, at der er bivirkninger ved længerevarende brug af medicinen, fordi det rammer nemlig også de raske immunceller som ser ud til at blive "trætte". Som med mange andre former for kræftbehandling må nogle patienter stoppe med behandlingen, når de ikke længere kan tåle den, men det ser ud til, at kræften holder sig væk alligevel. Det er også, hvad man forventer, at man kan opnå lange perioder uden sygdomsaktivitet, og så kommer immunsystemet sig lige så stille igen.
- Det er så at sige bagsiden af medaljen, men det er stadig opsigtsvækkende, hvor effektiv medicinen er. For os er det vigtigste, at vi kan tilbyde en effektiv behandling til vores patienter så de kan blive raske og vende tilbage til det deres virkelige liv. Det er det vigtige for de patienter jeg taler med siger Michael R. Clausen.

FAKTA:

• 500 mennesker diagnosticeres hvert år med aggressiv lymfekræft i Danmark. Omkring 20 pct. får tilbagefald.
• 1500 mennesker bliver diagnosticeret med en anden type lymfekræft om året i Danmark.