Studie skal vise vej til vaccine mod farlig børneinfektion

På latin har bakterien det alt andet end mundrette navn, streptococcus agalactiae.

Bag det kringlede navn gemmer der sig en gruppe af bakterier også kaldet ’Gruppe B-streptokokker (GBS), der findes naturligt i tarmen, i urinvejene og – hos mange kvinder - i skeden uden, at det i langt de fleste tilfælde fører sygdom med sig.

Men i enkelte tilfælde kan GBS føre en alvorlig, potentiel livsfarlig infektion med sig. For hvert år bliver en mindre gruppe nyfødte alvorligt syge, fordi streptokokken er blevet overført fra mor til barn under fødslen, uden at børnene er modstandsdygtige. I yderste tilfælde kan smitten føre til blodforgiftning eller meningitis.

Alle tilfælde siden 2000

Hvorfor bliver nogle børn syge, mens andre ikke gør? Og hvor stor en koncentration af naturlige antistoffer har et barn brug for ikke at blive syge af GBS? Det undersøger en læge fra Vejle Sygehus netop nu i et større forskningsprojekt.
- Vi vil gerne undersøge, hvad koncentrationen af antistoffer minimum skal være for, at man er beskyttet mod infektion i de første tre levemåneder, siger forskeren, May Murra, der er tilknyttet Klinisk Mikrobiologi.

Hun begynder inden længe et studie af alle de tilfælde siden år 2000, hvor danske børn er blevet syge af GBS. Studiet skal vise, hvor stor en mængde antistoffer, der er krævet for at være beskyttet mod infektionen. Det er vigtig viden, der kan få betydning for det minimumsniveau af beskyttelse, som de vacciner mod infektionen, der er ved at blive udviklet rundt om i verden, skal have. Én af de vaccineudviklere samarbejder May Murra med.
- Hypotesen er, at dem, der bliver syge op til tre måneder efter fødslen, naturligt har et meget lavt niveau af antistoffer. Hvorimod de nyfødte, der er raske, har et højere niveau, de har fået af moderen gennem graviditeten. Vaccinen skulle så gerne dække på et niveau over minimumsniveauet af naturlig beskyttelse, forklarer hun.

Barnet kan blive smittet via ’fødselskanalen’ – hvis moderen er bærer af GBS i enten vagina eller endetarm, og den smittemåde er den mest hyppige. Der kan også ske smitte gennem direkte kontakt til en bærer af GBS i op til tre måneder efter fødslen. Men under graviditeten kan moderen, hvis hun bliver vaccineret, udvikle antistoffer, som kan blive overført til barnet via moderkagen, så barnet ikke bliver sygt af GBS.

Muligt at bruge prøverne

May Murra gør i sit studie blandt andet brug af de såkaldte PKU-prøver, som alle nyfødte får lavet i de første to-tre dage efter fødslen – i form af en hælblodprøve. De mange blodprøver har gennem årene været tørrede og frosset ned i Danmarks Nationale Biobank, der har givet forskeren tilladelse til at gøre brug af dem.

Forinden har hun via et andet studie vist, at det er muligt at ekstrahere – altså udtrække - materialet fra den tørrede blodprøve, som gør det muligt at analysere for GBS-antistoffer. Et studie, der er baseret på de kvinder, der i en bestemt periode i 2023 fødte på Kolding Sygehus, og som forinden havde givet tilladelse til at deltage i projektet, hvor både prøver fra kvinderne og deres børn indgik.
- Vi ville se, om det overhovedet er muligt at måle på det materiale. Og det viser sig, at hvis man behandler kortet og materiale på den rette måde, er det muligt, fortæller hun.

Derfor kan hun indlede det næste studie, hvor May Murra altså skal undersøge, hvornår et nyfødt barn er beskyttet i det første leveår – baseret på koncentrationen af GBS-antistoffer.

Forskningsprojektet er endeligt afsluttet i foråret 2026.