Øjenlågsoperation med frysemikroskopi
Formålet med denne metode er at sikre størst mulig helbredelse af BCC (basalcelle karcinom).
Før operationen
Lægen undersøger dig og I vil sammen tage beslutningen om en eventuel operation.
Sygeplejersken vil måle dit syn og tale med dig om operationen og forløbet efter operationen.
Du bedes medbringe:
- Briller
- Oplysningsskemaet som du har fået tilsendt
Operationstid
Operationstiden vil du enten få med hjem, ellers får du den tilsendt senere.
Du skal selv huske
Inden operationen skal du hente eventuelle øjendråber eller øjensalve, du skal bruge efter operationen.
Recept sendes elektronisk til apoteket ved forundersøgelsen.
Når du møder til operation
Før operationen vil du blive tilbudt afslappende og smertestillende medicin.
Selve operationen
Der foretages 2 operationer på samme dag.
Operationerne foregår i lokal bedøvelse.
1. operation
Huden bliver renset og lokalbedøvet med nogle små stik.
Knuden på øjenlåget fjernes under mikroskop.
Du får en klap for øjet.
Prøven undersøges med frysemikroskopi, for at sikre at alt det syge væv er fjernet – svaret foreligger efter 1½ - 2 timer.
I ventetiden venter du i vores venteværelse.
2. operation
Foregår i lokalbedøvelse sidst på formiddagen og kan vare 1-2 timer.
Huden lukkes pænt med fine tråde.
Bedøvelse
Begge operationer forgår i lokal bedøvelse.
Ved hjælp af en tynd kanyle får du sprøjtet lokalbedøvelse ind i huden omkring øjenlåget.
Bedøvelsen kan spænde og nogle synes, at det gør ondt.
Du vil kunne mærke en berøring af huden under operationen.
Hvad sker der efter operationen
Du får øjensalve i øjet og på øjenlåget.
Øjensalve
Efter aftale med lægen skal du måske bruge øjensalve i øjet og på det opererede omåde.
Lægen laver en recept, så du kan købe øjensalven på apoteket.
Dine hænderne skal vaskes grundigt, før du smører øjensalve på det nyopererede område.
Skal øjensalven bruges i øjet trækkes forsigtigt ned i nederste øjenlåg, og der lægges ca. 1 cm strimmel af salve ned i folden.
Synet bliver kortvarig sløret.
Skal øjensalven bruges på såret, smøres det på med en vatpind eller en finger.
Hvordan ser dit øjenlåg ud efter operationen
Du kan forvente, at huden omkring øjet vil være misfarvet og hævet i flere uger.
Det er ikke ualmindeligt, at det kan bløde lidt fra såret.
Hvis det bløder: hold med et let tryk på såret med et rent gazestykke i 5 minutter.
Kontrol og fjernelse af tråde foregår efter aftale i Øjenambulatoriet.
Dannelse af ar
Dér hvor man har lavet den kirurgiske snitlinje kommer der et lille ar.
Infektion
Det er sjældent at patienter får en infektion i forbindelse med en øjenlågsoperation.
Misfarvning af huden
Misfarvning og hævelse i øjenomgivelserne i dagene efter operationen er normalt.
Efter 1-2 uger vil det oftest være forsvundet, men i nogle tilfælde kan det vare i længere tid.
Blødning
Let blødning fra såret er normalt det første døgn.
En større blødning omkring eller bag ved øjet er sjælden, men kan være alvorlig.
Du skal ringe til øjenafdelingen
Hvis du har blødning fra såret og denne blødning ikke stopper efter tryk på såret i 10 minutter gange 3.
Sådan kommer du i kontakt med os
Hverdage kl. 08:00 - 15:00
Telefon 7940 6450
Hvis du får akut brug for hjælp efter afdelingens lukketid
Efter kl. 15:00 og i weekenden kan du ringe på tlf 7940 5000.
Du vil blive stillet videre til vagthavende øjenlæge.
I weekenden vil du få kontakt til vagthavende øjenlæge på Odense Universitetshospital.