Podcast

Podcasten i tekst

Læge: Velkommen til vores podcast, der fortæller om hvad det vil sige, at være henvist til lungepakken. Jeg hedder Malene, og jeg er en af de fem faste speciallæger der er tilknyttet lungepakken her i Vejle.
Vi har bygget programmet op således, at jeg først fortæller lidt om hvorfor du er henvist, og hvad der skal ske, mens du er her hos os, her i lungepakken. Bagefter, så vil jeg tale lidt om alle de tanker og følelser, som utvivlsomt vil dukke op, mens du venter på svar, og hvordan du kan håndtere dem.

Patient: Hvorfor er jeg blevet henvist til lungepakken?

Læge: Som hovedregel er du enten henvist fra sin egen læge, eller fra anden sygehus afdeling. Og det kan man blive af flere årsager. Enten ved, at man har nogle symptomer i form af for eksempel langvarig hoste. Nogle har hostet en lille smule blod op. Nogle har måske fået foretaget enten et røntgen billede, eller en scanning af lungerne, som så har vist nogle forandringer, som vi bliver nødt til at kigge lidt nærmere på. Og det er vigtigt at understrege, at bare fordi man har fået en henvisning til lungepakken, så betyder det ikke nødvendigvis, at du har kræft. Du har fået en henvisning, til det jeg kalder, super detektiverne. Det vil sige, at der er et eller andet vi skal have fundet ud af hvad er, og så er vi eksperter i, at få lavet de undersøgelser der skal til, og få sendt dig i den rigtige retning uanset hvad det drejer sig om. Faktisk over halvdelen af dem vi ser her i lungepakken, de har ikke kræft.

Patient: Hvad betyder forandringerne, når I siger det?

Læge: Og grunden til, at jeg siger det så u-specifikt, det er fordi, lige nu, der er det stadigvæk u-specifikt. Det kan være fugl eller fisk, eller ingen ting. Og det er derfor, du er blevet henvist til det vi kalder lungepakken, og lungepakken det er en del af lungemedicinsk afdeling, hvor vi laver nogle accelereret forløb. Det vil sige nogle hurtige forløb, hvor vi hurtigt kan få planlagt scanninger, og undersøgelser, for at vi netop kan få fundet ud af, hvad de her forandringer det er. Og det kan være det er fuldstændig fredelige ting. For eksempel, det kan være noget lungebetændelse, eller det kan være noget arvæv fra en tidligere lungebetændelse, men det kan selvfølgelig også være noget mere alvorligt, altså lungekræft. Og det er det, vi udreder her hos os. Igen skal du vide, at over halvdelen af dem der kommer hos os, de har ikke kræft.

Patient: Hvis jeg siger ja til at blive udredt, hvad er det så for et forløb jeg skal igennem hos jer?

Læge: Der er overordnet fire trin. Første trin, det er, at du får en henvisning til lungepakken. Den henvisning læser vi grundigt igennem, og ud fra den henvisning, planlægger vi hvad der så skal ske. Næste trin, det er, at du får en opringning fra vores sekretær, om hvornår du skal møde næste gang, og eventuel om du skal have lavet nogle scanninger inden du møder. Trin tre, du møder enten på vores røntgen afdeling, eller det

der hedder, nuklear medicinsk afdeling, til scanninger. Trin fire, der kommer du til svar på scanninger i lungepakken i ambulatoriet.
Der kommer du ind og taler med en yngre læge eller en sygeplejerske, og de skal så fortælle dig, hvad planen bliver fremadrettet. Og vi skal høre lidt mere om, hvad du er for en, og blandt andet spørger dig ind til, hvilken slags medicin du får og hvad du tidligere har fejlet, og så videre. Og du skal vide, at selvom du ser en yngre læge eller sygeplejerske, så er det en speciallæge der har set dine scanninger og lagt planen. Og det er også vigtigt, at du ved her, at vi kan sjældent fortælle, hvad det er det drejer sig om, bare ud fra en scanning. Der skal ofte flere undersøgelser til.

Patient: Så I laver nærmest en kalender over hvilke undersøgelser jeg skal til, så jeg har overblik?

Læge: Ja.

Patient: Hvor lang tid går der så, fra jeg får lavet min scanning til jeg får svar på min scanning?

Læge: Som oftest, så er det sådan, at man får lavet scanningen den ene dag, og så får svar den næst kommende hverdag. Det vil sige, at du bliver ikke kaldt ind i weekenden, mens du venter på at blive indkaldt, så skal du vide, at vi arbejder i kulissen. Det vil sige, at vi gennemser din scanning, og ser på beskrivelsen fra røntgenlægen, og her ud fra lægger en nøje tilrettelagt plan lige nøjagtig til dig. Du skal vide, at vi laver en masse undersøgelser her hos os, men vi sender ikke folk hjem, som efterfølgende har det skidt. Vi passer godt på folk.

Patient: Når I så finder ud af, hvad det er der er i lungerne, og om der overhovedet er noget, hvornår starter min behandling så?

Læge: Når du kommer til samtale den første i lungepakken, så er det alt for tidligt, at tale om behandling. For det første, fordi vi slet ikke er sikre på at du har kræft, og for det andet, så ved vi ikke hvor meget eller hvor lidt der er tale om. Når vi ved præcist, hvad det drejer sig om, og lad os nu sige der er tale om kræft, så skal vi have dig behandlet på den bedst mulige måde, og det forgår ikke på vores afdeling, men det forgår på andre afdelinger. Men dem skal vi nok sørge for at hive fat i, og få sendt dig i den rigtige retning. Så, vi er detektiverne, der finder ud af hvad der er på færde, men det er ikke os der behandler dig.

Patient: Hvis jeg så er blevet henvist, så har jeg noget ventetid, så hvad skal jeg gøre indtil jeg møder op hos jer?

Læge: Du skal gøre lige nøjagtig det du plejer. Der er ikke nogen restriktioner, og det er vigtigt, at du får talt med dine pårørende om, hvad det her, det måske kunne være, og hvad det måske ikke kunne være.

Patient: Mm…

Læge: Så, I får tankerne ud, og I man må gerne skrive tankerne ned, og der vil helt sikkert være en masse spørgsmål, og der er det en god ide, at tage spørgsmålene med til os, fordi, ellers glemmer man at få dem stillet, når man kommer herind.

Patient: Hvorfor er det en god ide, at skrive sine tanker ned?

Læge: Jeg synes, man skal skrive sine tanker ned fordi, så kan man både få vendt med sine pårørende, og også måske få vendt med os, hvad det er man er bange for.

Patient: Mm…

Læge: Hvad er det man er bange for, ved det forløb her? Er man bange for, at få at vide hvad det drejer sig om? Eller, er man bange for at få lavet undersøgelserne? Eller, hvad… hvad er det man… er man bange for, at skulle på sygehuset? Fordi, jeg ved, at når man først sidder inde og tale med enten en læge eller en sygeplejerske, så kan man ikke huske alle de spørgsmål man havde derhjemme. Så, skriv dem ned, ta´dem med, eventuel skriv svarene ned, mens man er inde og tale med lægen eller sygeplejersken.

Patient: Og det andet råd du talte om, det var det her, med at tale med sine pårørende. Hvorfor er det vigtigt?

Læge: Som udgangspunkt er det jo altid vigtigt, at tale med sine kære om, hvis der er noget der går én på, og selvfølgelig vil det gå dig på, at du har fået en henvisning til lungepakken. Det er da skræmmende, at tænke på at man skal igennem nogle… måske, nogle undersøgelser, her hos os, og at man måske kan have kræft. Men igen, husk nu på, at det er ikke alle der har kræft. Hvis man synes, det kan være svært at få sat ord på, på de tanker og følelser man går med, så kan du sammen med din familie, lytte til denne udsendelse.

Patient: Og, så sagde du, at man skulle fortsætte sit liv som man plejer.

Læge: Ja, det skal man.

Paient: Hvorfor det?

Læge: Fordi livet må ikke gå i stå. Heller ikke selvom, man er her hos os.

Patient: Er der en risiko for det?

Læge: Det er der. Man skal passe på, at man ikke lader klappen gå ned, og tro at livet stopper, for det gør det på ingen måde, uanset om man får en kræftdiagnose eller ej.

Patient: Derudover siger du, at det er en god ide, at tage en pårørende med. Kan du sige, hvad… hvad skal ens mand eller kone lave med en, eller en god ven, hvad skal de lave med en herinde?

Læge: Jeg synes det er en god ide, at du har en med, som du holder af, fordi… så har du en med som du er tryg ved, og som hører tingene, måske, på en lidt anden måde end du selv gør. Fordi, nu er du formeneligt nervøs og bange, og så er det vigtigt, at der en, der har de helt klare briller på, som husker hvad der er blevet sagt, og som hører de ting du ikke selv får hørt.

Patient: Betyder det her, at jeg skal dø?

Læge: Vi skal alle sammen dø på et eller andet tidspunkt, og hvornår det bliver, det er der ingen der ved. Bare fordi, man har fået en henvisning til lungepakken betyder det ikke, at man skal dø. Du kan opleve, at det her, det er meget overvældende, og mange ting du skal til, men det er ikke dig der har ansvaret. Det er os, der har ansvaret. Du kan trygt læne dig tilbage, og vide, at vi har snor i dig, og vi skal nok sørge for, at finde ud af hvad det drejer sig om, og få sendt dig i den rigtige retning. Vi er dygtige til det vi laver, og vi skal nok passe godt på dig.

Podcasten i tekst

Læge: Velkommen til vores podcast om udredning af søvnapnø.
Jeg hedder Eline Gantzhorn, og jeg er afdelingslæge på søvnapnø ambulatorie på Lungemedicinsk afdeling, her i Vejle. Vi har bygget programmet op, så først hører du lidt om hvad søvnapnø er for noget, så hører du lidt om hvorvidt søvnapnø er farligt, så hører du om hvordan vi undersøger dig for, om du har søvnapnø, og til sidst snakker vi om hvad behandlingen af søvnapnø går ud på.

Patient: Kan du ikke starte med, at sige noget om hvad jeg har lagt mærke til, eller hvordan har det påvirket mig, hvis jeg har søvnapnø?

Læge: Altså, generelt så kan man sige, at søvnapnø påvirker på tre punkter. Det påvirker en selv som har søvnapnø. Det påvirker hverdagen for en selv, og det påvirker ens familie, som jo bliver berørt af at man har søvnapnø.

Patient: Kan du prøve at sige, hvad er det for nogen symptomer, eller hvad er det for nogen ting ved min krop, som jeg har oplevet?

Læge: Patienter med søvnapnø, de oplever oftest, at søvnen er af dårlig kvalitet. Oftest er man: mere træt om morgenen, end når man går i seng om aftenen, man har mulighed for at vågne med hovedpine eller tunghed i hovedet, man har en dårlig afbrudt søvn, man skal ofte op og tisse, man snorker, man har vejrtrækningspauser om natten, og man er i dagtiden efterfølgende træt og uoplagt, og kan få svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

Patient. Kan du prøve at tale lidt… hvis vi siger, det var det, der skete med kroppen. Hvordan påvirker det så min hverdag- lidt mere i nogle konkrete hverdagssituationer?

Læge: Når man har søvnapnø, så bliver hverdagen påvirket i den forstand, at når man ikke har sovet godt om natten, så har man svært ved, at få hverdagen til at hænge sammen. Man kan have problemer med at holde fokus, hvis man sidder til møder. Man kan have problemer med, at holde koncentrationen, når man sidder foran en skærm. Nogen har problemer ved bare, at holde koncentrationen, når de sidder og snakker med folk, over for dem. Man kan have træthed, der påvirker en, når man er i trafikken og køre bil. Man kan være så træt, så når man kommer hjem fra arbejde, så har man ikke overskud til familie eller børn, man har sådan set bare lyst til at gå i seng. Der er nogen som, øh, falder i søvn til familie sammenkomster, selvom at det naturligvis ikke er det… det de har lyst til. Det er generelt meget socialt invaliderende at være træt på baggrund af søvnapnø.

Patient: Hvordan påvirker det mit parforhold?

Læge: Parforholdet, når man har søvnapnø lider vanligvis i stor grad. Øh, man kan sjældent sove sammen, i samme værelse, på grund af snorken og dårlig søvn. Man har sjældent overskud til at være dér, hverken for sin partner eller for sin familie. Man har en tilbøjelighed til, på grund af trætheden, til at være irriteret og have kort lunte.

Patient: Og så… er der nogen der… som simpelthen bliver bange, når de har det? Vil du prøve at fortælle lidt om, hvad er det for nogen… sådan angstfølelser man kan sidde med?

Læge: Under søvnen, når luftvejene/svælget klapper mere eller mindre sammen, så er der nogen der oplever at vågne i et, øh… næsten form for kvælningsanfald, og det giver panik i kroppen, det giver hjertebanken og uro, og mange er bekymret for, hvad der sker med dem. Det kan hos nogen gøre, at de næsten er helt bekymret for at ligge sig til at sove om aftenen.

Patient: Hvis der nu ikke er noget af det her, der passer til hvordan jeg har det, har jeg så ikke søvnapnø?

Læge: Søvnapnø præsentere på rigtig mange forskellige måder. Oftest er det jo koblet til snorken og vejtrækningspauser, men der er folk, som godt kan have søvnapnø, uden at have nogen af de her symptomer.

Patient: Nu har vi snakket en masse om, hvad søvnapnø gør ved mig, men kan du fortælle hvad søvnapnø er helt konkret i min krop?

Læge: Søvnapnø er en lidelse man har, når man sover, eller når man er meget tung og afslappet. Det er tungen og den bløde gane, som i kombination glider tilbage i svælget, og lukker af for vejrtrækningen under søvnen. Når man ikke trækker vejret, så får man heller ikke ilt, tilstrækkeligt, til at opretholde god søvn. Så hjernen afbryder søvnen, trækker en op til en lidt mere overfladisk søvnfase, så man får en mikro vækning eller vågner helt op. Det vil sige, for hver gang man har en vejtrækningspause om natten, så bliver ens søvn afbrudt, og det gør at man ikke får sine batterier, så at sige, ladet tilstrækkeligt op.

Patient: Det lyder ikke så alvorligt det her. Kan du sige noget om hvor farligt det er?

Læge: Jamen, altså søvnapnø er principielt en farlig lidelse. Det spænder fra mild til svær søvnapnø, og jo sværere søvnapnø man har jo farligere er lidelsen. Ubehandlet svær søvnapnø kan i værste fald koste op til 10 år af ens levelængde, fordi det øger risikoen for forhøjet blodtryk, hjerteproblemer, sukkersyge, overvægt og så videre.

Patient: Så, hvordan finder I ud af, om jeg lider af søvnapnø?

Læge: Altså overordnet, så består udredningen af fire trin. Det første trin er, at du møder på afdelingen og låner noget udstyr med hjem. Andet trin er, at du tager undersøgelsesudstyret på om natten, inden du ligger dig til at sove. Tredje trin er, at du møder på afdelingen den følgende dag, hvor vi modtager udstyret, og det fjerde trin er, at du modtager et brev i din e-boks, hvor du vil få at vide, om du har søvnapnø eller ej, og samtidigt få en tid til, hvornår du skal møde til samtale ved læge, og opstart af behandling.

Patient: Så, hvis vi starter med at gå lidt i dybden med trin ét. Hvad er det der skal ske på den første dag?

Læge: På den første dag skal du ind til en sygeplejerske, hvor du vil blive introduceret til undersøgelsesudstyret. Du skal låne noget udstyr med hjem, som består af en, øh, et lille kateter i næsen, nogle bælter om din brystkasse og din mave, og en føler der måler ilten på din finger, og en lille boks der sidder på din brystkasse som samler alle dataene.

Patient: Så tager jeg det med hjem, og hvad er så trin to?

Læge: Trin to er at der hjemme, der monterer du udstyret som du har fået det vist af sygeplejersken, og som der står på den medfølgende pjece. Og så ligger du dig til at sove, fuldstændig som du vanligvis vil gøre. Trin tre er, at du møder på afdelingen den efterfølgende dag, hvor du aflevere udstyret til os. Vi skal nemlig have det rengjort, og gjort det klar til de næste patienter. Trin fire er, at du vil blive indkaldt via e-boks med svar på din undersøgelse til en samtale hos lægen, hvor lægen har forberedt sig, og sat sig ind i din, øh, undersøgelse.

Patient: Hvis I finder ud af, at jeg har søvnapnø, hvad er behandlingen så?

Læge: Hvis det viser sig, at du har behandlingskrævende søvnapnø, så vil du blive indkaldt til en samtale med en læge, om hvad der vil være den rigtige behandling for dig. Langt de fleste får den behandling der hedder C-pap, som er en maskebehandling tilkoblet en maskine, som ved hjælp af et overtryk sørger for at du har frie luftveje, så du kan sove trygt og roligt natten igennem.

Patient: Hvor godt virker sådan en maske?

Læge: C-pap behandling virker rigtig godt. Umiddelbart så virker c-pap behandling fra dag 1. Det kræver tilvænning, at vænne sig til at sove med maske, men langt de fleste bliver rigtig glade for det.

Patient: Hvad er nogle af de dårlige reaktioner på at have sådan en maske?

Læge: Nogle mennesker oplever, at det kræver ret meget at vænne sig til at sove med maske. Nogle oplever, at ægtefællen synes det er et generende moment i soveværelset. Nogle føler sig generet af, at skulle have masken på, og så kan der komme gener, i form af, at der kommer utætheder, så masken larmer mere end hvad… hvad den bør gøre.

Patient: Hvad er de positive reaktioner på det?

Læge: De positive reaktioner, når man er kommet i C-pap behandling, det er at der oftest bliver helt ro i soveværelset, for man kan ikke snorke når man har en c-pap maske på. Der bliver, øh, glæde i hverdagen ved at man har mere overskud til at være der. Det er oftest ens pårørende der bemærker effekten før man selv gør. Man kan måske lige pludselig se klokken 22 nyhederne færdige, og man når at opleve aftenen inden man er faldet i søvn på sofaen. Dagene bliver længere, fordi man ikke har brug for at sove helt så længe, og man har ikke brug for så mange middagslure. I det hele taget, så kommer der mere kvalitet dels i de timer man sover men også i de timer man er vågen.

Patient: Ordner I hele livets træthed?

Læge: Nej, det gør vi desværre ikke. Søvnapnø er ikke nødvendigvis den eneste årsag til træthed. Jeg plejer at sige, at træthed er summen af alt hvad livet byder ind, deriblandt søvnapnø, men man kan godt være træt af andre årsager. Vi kan garantere, at din søvnapnø bliver velbehandlet. Vi kan desværre ikke garantere at du ikke længere er træt.

Patient: Så hvad er det helt konkret jeg egentlig skal møde op til?

Læge: Den første dag i ambulatoriet vil du blive mødt af en sygeplejerske, som vil vise dig hvordan da du skal tage undersøgelsesudstyret på om aftenen, og hun vil snakke med dig om hvad du kan forvente, hvis det viser sig, at du har søvnapnø.

Patient: Så, Eline, har du en afsluttende kommentar til de patienter, eller de personer som sidder og lytter med?

Læge: Ja, jeg tror det er vigtigt, at man som patient anerkender, at man har de her symptomer af en årsag, og at man har ønsket at få noget hjælp, og derfor også er motiveret med hensyn til de behandlingstilbud, som vi har her på sygehuset.

Patient: Har du et par gode råd, som du kan give inden man kommer her første gang?

Læge: Inden du møder til din tid på sygehuset, så vil det måske være en fordel at du lytter til den her podcast sammen med din partner eller din familie. Du kan også skrive eventuelle spørgsmål ned, så du er sikker på at komme det hele igennem ved konsultationen.

Patient: Hvorfor er det vigtigt, at snakke med nogen om det?

Læge: Det er vigtigt at snakke med nogen om sin diagnose, øh, hvis man eventuel skal starte C-pap behandling, fordi det at have opbakning fra ens partner, og at partneren acceptere ens sygdom og behandling vil i sidste ende gøre, at det bliver nemmere at komme ordentligt i behandling.

Patient: Og, hvor er det vigtigt at skrive sine spørgsmål ned?

Læge: Hvis ikke du husker, at skrive dine spørgsmål ned inden du kommer, så vil du, øh, eller så kan du risikere, at du går derfra, og først når du kommer hjem, så kommer alle de gode spørgsmål du ville have stillet.

Patient: Har du en slut-kommentar Eline?

Læge: Tak, fordi du lyttede til denne her podcast. Vi glæder os til at modtage dig til undersøgelse på Søvnapnø ambulatoriet i Vejle.

Podcasten i tekst

Læge: Velkommen til medicinsk afdelings patientpodcast, om hvad det vil sige at blive henvist til lungeklinikken pga. KOL, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Mit navn er Anders Løkke, og jeg er overlæge på afdelingen. Udsendelsen her, den handler om KOL. De ting vi skal snakke om i dag, det er, øh, lidt om hvad KOL er for en størrelse, hvorfor man typisk får KOL, hvad der sker når man bliver henvist til os, hvad det er for et forløb man skal igennem, hvad for nogle ting man selv kan gøre for at bedre sin KOL- der er heldigvis mange ting. Og, hvad for nogle ting vi kan gøre, for at hjælpe med at behandle KOL.

Patient: Så, Anders, vil du ikke prøve at sige, hvorfor er jeg blevet henvist til jeres afsnit nu?

Læge: Jamen, øh, du er henvist til vores afsnit for, at vi kan prøve på, at hjælpe dig, og optimere din situation. Det kan enten være: fordi din læge er i tvivl om det er den rigtige diagnose du har, det kan være fordi, at du har brug for, at vi kigger på den behandling du får, eller det kan være, fordi vi skal lave nogle ekstra undersøgelser, for at se om der er noget vi hjælpe med ud over medicinsk behandling.
Når du kommer til os for at blive behandlet, så er det vigtigt at forstå, at vi kan gøre cirka halvdelen af arbejdet, men den sidste halvdel af arbejdet, skal du selv lave. Og, det… det tror jeg er vigtigt, at gøre sig klart på forhånd, at der er ikke nogle nemme måder at løse det her på. Det er et samarbejde, hvor vi kan give medicin, som hjælper dig med at du ikke er så forpustet, men du skal selv sørge for at blive forpustet. Du skal selv træne, og være fysisk aktiv, og du skal først og fremmest sørge for, at stoppe med ryge sådan at du bevarer dit lungevæv, så lang tid som muligt.

Patient: Så hvad betyder, hvad står KOL for?

Læge: KOL det står for Kronisk Obstruktiv Lungelidelse eller lungesygdom. Og det kroniske, det er at det er langvarigt, altså noget man ikke slipper af med igen. Det er kommet for at blive. Og det obstruktive, det betyder at man har svært ved at få luften ud af lungerne, der er noget der obstruerer eller blokerer luften, sådan at det tager lang tid for at få luften pustet ud af lungerne. Og lungesygdom, det giver sig selv, at det er en sygdom som primært sidder i lungerne.

Patient: Kan vi så prøve at sige helt konkret, hvad er der sket med mine lunger?

Læge: Altså KOL er sygdom, hvor man typisk får nedbrudt sit lungevæv, det går lige så stille i stykker, og øh, derfor kan man sige, at hvis man scanner lungerne eller tager billeder af lungerne, vil der tit være huller i lungerne. Det kan være små eller det kan være store huller. Hvor lungevævet simpelthen er gået til grunde. Og det kalder man også emfysem. Så kan man også opleve at man får hævelse nede i luftvejene sådan at man får sværere ved at trække vejret. Det kan måske ligefrem pibe når man trækker vejret så man kan høre det. Og øh, det kan også være at man hoster slim op, fordi at man er irriteret nede i lungerne

Patient: Hvis jeg sidder og tænker sådan ” hvorfor er det her sket for mig” kan du svare på det?

Læge: Jamen, øh, det er sådan at… at… KOL er en sygdom, som udvikler sig rigtig langsomt, så det kommer snigende over tid, og det vil sige, at det der sker er typisk, man udsætter lungerne for noget skade, og det vil næsten altid være tobaksrygning. Det kan også være arbejdsrelateret- at man suger støv og skadelige ting ned i lungerne. Og, det kan være noget, man har gjort for mange år siden, som så indhenter en nu. Så… så man kan sige, hvis det er sket for dig, så er det næsten altid fordi man har udsat sine lunger for noget skade.

Patient: Kan du prøve at give nogle konkrete eksempler på, hvordan det påvirker min hverdag?

Læge: Jamen øh, de ting som man selv mærker til, som folk siger, det vil være at jeg måske bliver lidt mere forpustet, end andre på ens alder. Så, de første tegn vil næsten altid være, at man synes man er i dårlig kondition, at man halter lidt efter, og der er nogle ting som er blevet sværere, og som man så prøver på, at undgå at gøre. Så man… alle mennesker er sådan indrettet, at hvis der er noget der er ubehageligt, så prøver man på at undgå det eller springe over. Og, og derfor, så er det også, man tit først egentlig selv bliver klar over symptomerne sent, fordi man har indrettet sit liv ligeså stille til at undgå nogle af de ting der… der gør det træls.

Patient: Så hvad er det, man for eksempel, har undladt at gøre?

Læge: Det kan være du har undladt, at gå eller cykle ned til købmanden, fordi det simpelthen er blevet for besværligt at bære varerne hjem, så kan det være at du har taget bilen. Det kan også være, at du har tænkt, at nu kan du ikke holde til at slå græs mere. I starten kan det være, at du tager en fire-fem pauser i stedet for bare, at slå det i en køre som du plejer.
Så det er sådan nogle ting, som lige så langsomt kommer snigende. Så, det er ikke sådan, at du fra dag-til-dag tænker ” hov nu kan jeg ikke det”. Øm, men hvis du ser tilbage tre-fem år ”hov, der kunne jeg faktisk godt slå græs, uden at holde pauser”.

Patient: Hvis jeg sidder og tænker, hvorfor er det her sket for mig? Kan du svare på det?

Læge: Jamen det er sådan at; KOL er en sygdom der udvikler sig rigtigt langsomt, så øh, den kommer snigende over lang tid. Og det vil sige, at det der sker er typisk at man udsætter lungerne for noget skade, og det vil næsten altid være tobaksrygning, men det kan også være arbejdsrelateret. At man suger støv og skadelige ting ned i lungerne. Og det kan være noget man har gjort for mange år siden, som så indhenter en nu. Så man kan sige, at hvis det er sket for dig, så er det næsten altid fordi at man har udsat sine lunger for noget skade.

Patient: Så, vil du prøve at sige, hvad er det for et forløb man skal igennem hos Jer?

Læge: Når du kommer til os første gang, så vil vi typisk lave tre ting. Vi vil lave nogle billeder af dine lunger, vi vil lave en pusteprøve af dine lunger, og vi vil lave nogle blodprøver. Og, så nogle gange laver vi en fjerde ting, og det er at lave en gangtest.

Patient: Kan du uddybe de forskellige punkter en smule?

Læge: Jamen når du kommer til os, eller er blevet henvist til os, så vil du typisk være sådan, at vi vil tage nogle billeder af dine lunger for at se om… om lungevævet er beskadiget, og i hvilken grad det er beskadiget. Det kan være et almindeligt røntgenbillede, men det kan også være en CT scanning. Derudover vil vi typisk tage nogle blodprøver, for at se at der ikke er andre årsager til, at man er forpustet. Det kan være, at man har en lav blodprocent, eller har stofskifte problemer, eller måske fejler noget med hjertet. Der kan være forskellige ting, som vi gerne vil tjekke efter i blodprøverne.
Så, vil vi typisk lave en pusteprøve - måske endda flere, for at se hvor meget man kan præstere, og om medicin kan gøre, at man kan puste mere luft ud af lungerne. Så er det også nogle gange, vi vil lave en gangtest, for at se om man… hvor langt man egentligt kan gå, og om kroppen kan give den nødvendige mængde ilt, når man anstrenger sig.

Patient: Hvad sker der så, når I har lavet alle de undersøgelser?

Læge: Undersøgelserne, som vi laver, det er primært for at få en ide om, hvordan det ser ud med din sygdom- er der nogle områder vi kan sætte ind, og hjælpe dig. Vi vil selvfølgelig også tage en snak med dig, om hvad dine primære problemer er: om det er nogle udfordringer i hverdagen på grund af åndenød, om det er hoste med slim, om det er gentagne lungebetændelser, for ligesom, at finde ud af hvad der er dit hovedproblem, så vi kan fokusere på, at hjælpe dig med det. Og, når vi så har fundet ud af hvad dit problem er, så vil vi snakke om, hvad der kan være den bedste behandling for dig.

Patient: Hvad kan man så gøre ved denne her sygdom?

Læge: Jamen, når man skal behandle KOL, så er der to ting. Den ene er nogle ting som vi kan tilbyde, hvor du får det bedre, og det andet er nogle ting, som du selv kan gøre for at få det bedre.

Patient: Så, vil du ikke starte med at fortælle, hvad I kan gøre for mig?

Læge: Jo, når du kommer til os, så får du tildelt en patientansvarlig læge, som ligesom vil være den kontaktperson som vil sørge for, at du får et godt forløb. Så, er der to ting man kan gøre. Det ene er, at vi kan give dig noget medicin, og så er der noget du selv kan gøre, og det er nogle forskellige tiltag i hverdagen, og det er selvfølgelig noget du selv skal arbejde med.

Patient: Og, nu siger du, at der også kommer til at ligge noget arbejde i det fra min side, hvorfor kan I ikke bare kurere det?

Læge: Ja, det vil være skønt, hvis man kunne kurere KOL, men det kan man desværre ikke.
Som sagt, så er hovedproblemet, at lungevævet bliver ødelagt, og når det først er ødelagt, så kan man ikke rigtig reparere det igen. Så, derfor går behandlingen helt overvejende ud på, at bremse ødelæggelsen, så den ikke bliver værre. Og, der kommer ens egen indsats i den grad på spil. Det er vigtigt, at du stiller dig selv spørgsmålet ” hvad har jeg selv gjort, for at få det bedre med min KOL indtil videre”.
Du får nu en lille pause, hvor du kan tænker over, hvad for nogen ting du selv har gjort for at gøre din KOL bedre, men måske også, hvad for nogen ting, du tænker der skal til for, at få det bedre med din KOL.

Patient: Nu har jeg siddet, og fået et par ideer til hvad jeg kan gøre, men vil du ikke fortælle hvad jeg egentlig har af muligheder?

Læge: Det første du selv kan gøre for at få det bedre, det er at stoppe med at ryge. Tag rigtigt gerne en snak med os her i lungeklinikken om din rygning. Vi vil gøre alt hvad vi kan for at heppe på dig, og hjælpe dig i gang med et rygestop. Derfor har vi også lavet en podcast om rygning og rygestop. Og det kunne være en god ide at lytte til den. Det andet man kan gøre for selv at få det bedre, det er at træne. Træningen gør flere ting. Den sørger for, at man får det bedre rent hjertemæssigt, så man kan pumpe mere blod rundt, og så sørger den også for, at ens muskler bedre kan binde ilten. Og, samlet set, så gør de to ting, at selvom at lungerne kører på nedsat kraft, så kan man kompensere ved, at træne med resten af ens krop. Vi kan hjælpe dig med at blive henvist til et træningsforløb ved kommunen. Det er der mange mennesker der har haft glæde af.

Patient: Men, hvis vi så går videre, hvad betyder det her for min familie og mine venner?

Læge: Det er sådan, at i langt de fleste tilfælde så vil man over tid, som KOL patient, opleve at det kan svinge med hvordan man har det. Man kan have gode dage og man kan have dårlige dage, og det betyder, at man nogle gange ikke kan overskue, at skulle med til en fest, eller kan overskue, at have gæster i en periode. Og, det er klart, at det kan være svært for familien, og de pårørende at forstå, at man havde det godt i går, men i dag kan man ikke overskue de samme ting. Og, derfor tror jeg det er vigtigt, at man får sat sig ned og får snakket om, at man har denne her sygedom, hvad det betyder og hvordan den variere, sådan at man oplever mere forståelse fra ens nærmeste.

Patient: Så, hvordan får jeg det helt konkret sagt til dem?

Læge: Ja, men man kan sige, det er jo en omstændighed som er kommet for at blive, og derfor kan man sige, der er ingen nemme løsninger. Det nytter ikke noget at lukke øjnene for det, så det er bedre at tale rent ud af posen, og sige ” jeg har udviklet denne her sygdom, som hedder KOL, og det kan sagtens være at det er på baggrund af rygning, men der kan også være andre ting der spiller ind som gør sig gældende”. Det kan være det er arbejde man har haft, og derfor behøver det ikke at være rygningens skyld.

Patient: Får jeg det nogensinde godt igen?

Læge: Sygdommen er kronisk, og derfor bliver du ikke rask. Men, derfor handler det om, at leve så ubesværet så godt som muligt med sygdommen, i så lang tid som overhovedet muligt. Og, der har du selv den allervigtigste, eller de allervigtigste brikker til at få et godt og langt liv med KOL. Der er tre ting du selv kan gøre, for at få det bedre med KOL. Først og fremmest: stop med at ryge, snak med dine nærmeste om det, så bliver det nemmere, og så skriv spørgsmålene ned, som du gerne vil stille, når du kommer til konsultation- specielt omkring frygt og utryghed, sådan at du kan få det italesat.

Patient: Hvorfor er det vigtigt at skrive sine spørgsmål ned?

Læge: Vi oplever, at mange patienter, egentlig glemmer det de vil spørge om, når de… når de kommer, og derfor er det en god ide, at have forberedt sig lidt i snakken hjemmefra, så man får spurgt om det der fylder mest.

Patient: Anders, kan du lave en opsummering af, hvad er det vigtigste her til sidst?

Læge: Det vigtigste som du kan tage med fra den her podcast, det er at KOL er en sygdom som er kronisk, dvs. den er livslang, så det handler om at få det bedste ud af tiden med sin KOL. Det næste er, at der er hjælp at hente- den er todelt. Den ene del, er den hjælp vi kan give, det er primært medicin. Den anden del er den hjælp, som man kan give sig selv, og det helt overvejende rygestop og motion. Tag en snak med os om det, så vi kan hjælpe dig i gang. Det tredje er, at det er en rigtig rigtig god ide, fra starten, at dele sine tanker og følelser både med personale her i lungeklinikken, din egen læge og eller med venner og bekendte, og med pårørende, sådan at man får sat ord på, hvad det vil sige at være dig. Sådan at man ikke er alene med de her tanker.

Læge: Velkommen til medicinsk afdelings patientpodcast om, hvad det vil sige at leve med KOL, Kronisk obstruktiv lungelidelse. Mit navn er Anders Løkke, og jeg overlæge her på afdelingen.

Når folk får stillet diagnosen KOL, så går der ofte mange tanker igennem hovedet på dem. Hvordan skal det gå? Vil jeg ende med at skulle gå med rollator? Får jeg ilt lige om lidt? Det er nogle af de ting, som vi prøver at sætte fokus på i den her podcast. Men først, vil vi komme ind på, hvad er KOL i det hele taget? Hvad for nogle symptomer kan der være ved KOL? Hvordan behandler man KOL? Og så komme med nogle gode råd.

Patient: Anders, vil du ikke starte med at fortælle mig? Hvad er KOL egentlig, og hvad betyder det?

Læge: Ja. KOL det står for Kronisk Obstruktiv Lungelidelse. Og, hvis vi tager ordene hver for sig, så Kronisk betyder, at det er noget permanent. Det er noget, der er kommet for at blive, så det er en sygdom, man ikke slipper af med igen. Det næste ord er Obstruktion og det kan man oversætte som noget, der er spærret, indsnævret, begrænset. Og i det her tilfælde er det luftvejene, som er begrænset eller snævret ind. Så det vil sige, at det er egentlig nemt nok at få luft ned i lungerne, men det er svært at få luften pustet hurtigt ud af lungerne.

Patient: Og hvorfor er det et problem, at jeg er blevet dårligere til at puste ud?

Læge: Vejrtrækningen har grundlæggende to formål. Det ene er at skaffe ilt til kroppen, så den kan fungere, og det foregår, når man trækker vejret ind. Det andet er at skille sig af med nogle af de affaldsstoffer man danner, og det foregår i udåndingen når man puster ud. Når man har KOL, så er indåndingen typisk helt normal. Man kan sagtens trække vejret ind og få ilt ind i kroppen, men udåndingen er påvirket, det tager lang tid at ånde ud, og det gør at man får ikke helt får tømt de affaldsstoffer man skal. Og man bruger noget af pladsen, så der ikke er plads til så meget luft i indåndingen. Det med, at man ikke får pustet affaldsstofferne ud. Det er sjældent et problem ved KOL, medmindre det er meget fremskredet. Derimod så det med, at man ikke har plads til så meget luft. Det bliver hurtigt et problem, fordi man får symptomer og helt overvejende at man bliver forpustet når man laver noget.

Patient: Anders, vil du ikke prøve at uddybe lidt mere? Hvad er det egentlig for nogle symptomer, som jeg oplever med min KOL?

Læge: Helt grundlæggende er KOL en sygdom hvor man indånder nogle ting, som ødelægger lungerne. Og det er en ødelæggelses proces, som tager enormt mange år, så det starter i det små og udvikler sig så over 20 måske 40 år, før at man når derhen, hvor man begynder at blive opmærksom på symptomerne selv. Helt overordnet er der tre symptomer, man skal lægge mærke til. Det ene er åndenød eller forpustet hed, når man anstrenger sig. Det andet symptom er hoste med opspyt af slim. Og det tredje symptom er, at man får tendens til at få flere infektioner eller forkølelser, og det tager lang tid at komme sig over dem.

Patient: Så nu er jeg blevet henvist til jeres ambulatorie. Jeg er blevet diagnosticeret med KOL. Jeg forstår hvad det er for en sygdom og hvad der sker i mine lunger. Men hvordan behandler man så egentlig sygdommen?

Læge: Når man ser på behandlingen af KOL, så er der det vi kan gøre. Den behandling, vi kan give dig. Og den behandling, du selv kan give dig. Den behandling vi kan give dig, er inhalationsmedicin, og det er ilt. Den behandling som du selv kan gøre, er rygestop og træning. Og så kan der være et samarbejde mellem rygestop og træning imellem dig og mig. I forhold til medicinsk behandling er den vigtigste behandling inhalationsmedicin, altså sådan noget medicin, som man kan suge ned i sine lunger, hvor det skal virke. Og vi talte om lidt tidligere, at problemet ved KOL var, at luftvejene var indsnævret, og derfor er der tre slags medicin, som kan hjælpe på det. Den ene slags er noget binyrebarkhormon, som fjerner slim og hævelse inde i luftvejene, sådan at man får mere plads til at puste luften ud. Så findes der noget medicin, som udvider luftvejene, sådan at luftvejene bliver større, og man derved bedre kan puste luften ud. Og den tredje slags inhalationsmedicin der findes, er medicin som forhindrer, at luftvejene kan trække sig sammen. Og det resulterer også i, at luftvejene er mere åben, så man nemmere kan tømme lungerne for luft.

Patient: Vil du kort forklare mig hvad iltbehandling er for noget?

Læge: Altså mange har den forestilling, at iltbehandling er noget, man giver for at mindske symptomerne. Men formålet er egentligt at mindske sliddet på kroppen, og derved forlænge levetiden. Hvis du er interesseret i at vide mere om iltbehandling, så kan du høre vores udsendelse om det.

Patient: Så nævnte du, at der var en anden gruppe af ting, som jeg kunne gøre for mig selv. Vil du fortælle lidt mere om det?

Læge: De ting du kan gøre for dig selv er rygestop, og det er træning.

Patient: Okay, og hvad vil du gerne fortælle mig om rygestop?

Læge: Rygestop er den allerbedste gave, du kan give til dig selv. Det er den allerbedste behandling vi overhovedet har for KOL og for langt de fleste andre sygdomme. Hvis du er interesseret i at høre mere om rygestop, så har vi en udsendelse, der har fokus på det.

Patient: Og hvad er så formålet med at skulle træne?

Læge: Formålet med træning er, at holde dig i gang, få trænet dine lunger og få trænet dine muskler, så du kan gøre flere ting, som du gerne vil i hverdagen og give dig en bedre livskvalitet. Hvis du er interesseret i at høre mere om det, så hør vores podcast om træning.

Patient: Anders det største spørgsmål som jeg sidder tilbage med lige nu, det er, skal jeg dø af min

KOL? Og hvis, hvornår?

Læge: Når du har fået diagnosen KOL vil mange måske sætte lighedstegn mellem at nu har man fået en dødsdom. At man skal ende med ilt og rollator. Det er langt fra tilfældet. Selvfølgelig sker det for nogle, men der er mange ting du selv kan gøre for at holde dig i gang, og sørge for at bremse sygdommen, og du skal vide at det tager mange år for KOL at udvikle sig. Vi har masser af patienter her på afdelingen som lever rigtig mange gode år med deres KOL.

Patient: Programmet, det er næsten færdigt nu Anders, men har du nogle gode råd, som du gerne vil give med?

Læge: Ja, jeg tænker, noget af det vigtigste er måske, at man allerede tidligt før snakket med sine pårørende og sin familie om, at man har den her sygdom, så de ved det, så man ikke skal gå alene med det, også så de bedre kan tage hensyn til én hvis man har en svær periode. Så man ikke ender med at blive isoleret, så snak åbent om at du har den her sygdom. Så er det vigtigt man overvejer hvad for nogle af lægens råd man gerne vil følge. Tag din medicin. Det mindsker dine symptomer, og det gør også, at sygdommen bliver bremset. Det er allervigtigste for at have et langt godt liv med KOL, det er at man sørger for at holde sig fysisk i form og rørig, og så får smidt cigaretterne, hvis man ryger.

Læge: Velkommen til Medicinsk Afdelings Patientpodcast om, hvad rygning og et eventuelt rygestop betyder for dig med KOL. Kronisk Obstruktiv Lungelidelse.
Mit navn er Anders Løkke og jeg er overlæge her på afdelingen. Du tænker måske, hvorfor jeg har fået KOL og er der noget jeg selv kan gøre? Og svaret er ja, der er helt sikkert noget du selv kan gøre. Du kan hjælpe dig selv med et rygestop, og det skal jeg fortælle om hvorfor det kunne være en god idé. I denne podcast vil jeg komme ind på: Hvad betyder rygning for KOL? Hvad er fordelene ved at stoppe med at ryge? Hvordan kan jeg få hjælp til at stoppe med at ryge? Og så vil vi slutte af med nogle gode råd.

Patient: Anders kan du ikke starte med at forklare mig, hvad er det for en betydning rygning har for KOL sygdom?

Læge: Hvis man vil have et indtryk af hvor meget rygning betyder for udviklingen af KOL, kan man se på de patienter med KOL som går til læge. 6% af dem der går til egen læge har aldrig røget, men resten har røget. Hvis man kigger på dem der bliver så syge at de bliver henvist til Lungeambulatoriet, hvor jeg sidder. Så er det ca. 3% der aldrig har røget. Og endelig hvis man kigger på dem der bliver så syge at de bliver indlagt på hospitalet, så er det 1% der aldrig har røget.

Patient: Hvad er det helt konkret der sker med mine lunger når jeg så ryger?

Læge: I forhold til rygning, så indeholder tobaksrøg en hel masse giftstoffer, og når man trækker dem ned i lungerne, så vil de med tiden gøre at lungerne bliver mere og mere forsnævrede. Det bliver sværere at puste luften ud af lungerne.

Patient: Hvad er det så helt præcist, at fordelene er ved at stoppe med at ryge? Altså hvordan hjælper det på den her forsnævring du talte om?

Læge: Fordelene ved at rygestop er helt overvejende, at man stopper til førelsen af gift til lungerne, og dermed stopper man som regel også for ødelæggelsen af lungevævet

Patient: Kan du sige lidt om hvor meget det rent faktisk hjælper? Udover at det stopper ødelæggelsen bliver jeg så også bedre?

Læge: De fleste patienter får symptomer af at ryge, og et af symptomerne er hoste med opspyt af slim. Derudover kan man få hævelser nede i lungerne. Og når man stopper med at ryge, så lige så langsomt over nogle uger, får man hostet det slim op som bliver dannet. Man danner ikke så meget slim og hævelsen forsvinder nede i lungerne. Og dermed bliver forsnævringen mindre. Man kan faktisk mærke, at man kan puste lidt mere luft frem og tilbage.

Patient: Har det nogen indflydelse på de luftvejsinfektioner jeg bliver ved med at få?

Læge: Det er sådan at rygning øger risikoen for infektioner, og det øger også risikoen for at forløbet bliver værre. Så det er klart, at hvis man gerne vil forbygge de her infektioner, så er det også en god idé at stoppe med at ryge.

Patient: Hvad med min kondition? Har det nogen indflydelse på det?

Læge: Tobaksrøgen indeholder forskellige giftstoffer, og nogle af dem, binder sig til blodet, og de binder sig til det sted hvor ilten ellers skulle sidde. Så hvis man ryger, så er der ikke rigtig plads til ilten. Derfor får man ikke den samme udnyttelse af at trække sit vejr.

Patient: Anders, jeg har røget lige siden jeg var teenager. Så det er overhovedet ikke realistisk for mig, at jeg kan stoppe med at ryge. Er der nogle andre ting jeg kan gøre?

Læge: Når man skal stoppe med at ryge så er det allervigtigste at man er motiveret til at stoppe med at ryge, så lad være med at prøve, hvis ikke du tænker at det er nu det skal være. Det kan sagtens være at der sker nogle ting som gør det svært. Men man skal ligesom indledningsvis være klar til at sige, nu er det nu. Nogle synes at det skal være fuldstændig ”cut” fra den ene dag til den anden. Så man går fra 40 cigaretter til 0. Det man kalder en kold tyrker. Nogle kan godt lide sådan en tanke om, at nu trapper vi lige så stille ned. Det kan også være en god måde at stoppe med at ryge på. Og endelig er der nogen der har brug for hjælp af rådgivning, nogle hjælpemidler måske, og noget medicin til at stoppe med at ryge.

Patient: Okay, så kan du prøve at fortælle om, hvordan jeg kan få hjælp til at stoppe med at ryge? Hvad er det for nogle ting I kan gøre?

Læge: Der findes en hel del muligheder at få hjælp til rygestop. Alle kommuner har et tilbud om rygestop. Som enten er holdbaseret eller individuelt. Hvor man får rådgivning om, hvordan man kan stoppe med at ryge. Derudover så findes der også Rygestoplinjen, som nu er døbt om til Stoplinjen. Og der findes elektroniske hjælpemidler, f.eks. en app som hedder eQuit, som også er elektronisk rygestop.

Patient: Jeg har allerede prøvet de første 10 rygestop. Så kan du prøve at sige noget om, hvorfor det her er så svært for mig?

Læge: Det er svært at stoppe med at ryge af flere forskellige grunde. Men allermest fordi der er noget kemi i cigaretterne, som gør at du bliver meget afhængig Og specielt nikotinen er super afhængighedsskabende. Og derfor er det virkelig svært at droppe den vane.

Patient: Er der noget I kan hjælpe med, i forhold til noget behandling?

Læge: Der findes flere forskellige former for medicinsk behandling, der kan hjælpe dig til et rygestop. Der findes nikotinprodukter, de fleste kender nok nikotintyggegummi. Men det der virker bedst, er faktisk at man får noget der tager trangen, eller dæmper trangen over lang tid. Og det vil være et plaster som man sætter på huden, som hele tiden frigiver lidt nikotin, så man får lidt hjælp den vej. Og så samtidig noget behandling med for eksempel mundspray med nikotin, som lige kan tage toppen hvis du får helt vildt meget lyst til at ryge. Så tager man et spray eller to af sin nikotinspray for lige at tage toppen af trangen.

Patient: Jeg har faktisk allerede prøvet nikotin. Har I mulighed for at hjælpe med nogen anden form for behandling?

Læge: Ud over nikotin som er klart den mest anvendte. Så findes der også nogle andre receptpligtige midler. Der findes to på markedet. Det ene hedder Cyban og det er nogle tabletter som man spiser. Først en lille dosis, og så trapper man op den første uges tid. Og så er det meningen at man tager behandlingen i tre eller seks måneder. Indtil man føler sig klar nok til, at man ikke længere har lyst til at ryge.

Patient: Hvordan virker Cyban?

Læge: Man ved ikke hvordan Cyban virker. Det var egentlig udviklet til at hjælpe med at behandle depression. Og det virkede det faktisk ikke ret godt til. Men man opdagede, at dem som var med i forsøget som fik Cyban, de holdt faktisk op med at ryge i langt højere grad, end dem som ikke fik, og så undersøgte man det nærmere, og fandt ud af at det kan få folk til at stoppe med at ryge.

Patient: Okay, du nævnte at der også var en anden tablet?

Læge: Den anden tablet der findes, er et produkt som hedder Shampix. Og det er ligesom Cyban nogle tabletter man spiser. Den første uge trapper man op i dosis, og så får man det i tre eller seks måneder. Afhængigt af hvor afhængig man er. Og virkningen af Shampix er anderledes, den kender man. Det binder sig op i hjernen til nikotinreceptorerne. Der hvor tobaksrøgen normalt sætter sig og stimulerer, så når man tager Shampix, så får man faktisk lidt den samme effekt som hvis man røg en lille bitte smule. Og det gør, at man ikke for bivirkninger når man stopper med at ryge, i samme grad. Men til gengæld, hvis man så ryger og hvis man skulle være uheldig at falde i, så kan man ikke få nogen effekt ud af at ryge. Fordi at medicinen blokerer oppe i hjernen hvor rygningen ellers skulle virke.

Patient: Så Anders kan du give mig nogle gode råd til hvordan jeg helt konkret kommer videre med det her rygestop?

Læge: Det er sådan, at 3 ud af 4 af de personer som ryger, egentlig har lyst til at stoppe med at ryge. Og det er helt overvejende fordi de er bekymrede for deres sundhed. Om det nu er godt for dem fortsat at ryge og det ved de godt det ikke er. Men på den anden side kan der være nogle tanker om at det hjælper mig i stressede situationer, eller jeg føler noget velbehag når jeg ryger. Og derfor er der modsatrettede følelser inde i folk der ryger. Men helt grundlæggende vil langt de fleste gerne stoppe.
Hvis jeg skulle komme med nogle gode råd til dig der ryger, om hvordan du kan stoppe med at ryge. Så er det at du snakker åbent med din familie og dine venner, om at du egentligt har tænkt dig at starte med et rygestop. Du har en forestilling om at det kan være svært, og du har brug for at de hjælper og bakker op, også selvom du skulle falde af hesten, i stedet for at blive sure på dig og bebrejde dig. Det kan være en god idé at lave en liste over ting som der vil være en fordel når du stopper med at ryge. Og det kan jo være forskelligt hvad der motiverer folk. Nogle bliver motiveret af at man sparer en masse penge. Nogle bliver motiveret af at man ikke lugter af røg, og at andre ikke synes man lugter af røg. Men der kan også være nogle ulemper ved at stoppe med at ryge. Og det er også vigtigt at man skriver dem ned, så man er forberedt på, når man står i situationen, at man godt ved hvad der hjælper en med at tage stressen. Og hvis man så bliver stresset er det en god idé at man har tænkt på hvad man så gør. Skal jeg spise en gulerod? Skal jeg have en bønnekrans i lommen? eller hvad skal der ske? Endelig er der altid hjælp at hente ved din læge eller de sundhedspersoner du omgås med. Snak med dem om, hvad der er muligheder for at hjælpe dig og hvad der passer lige præcis i din situation. Vi ved godt at det ikke er nemt at stoppe med at ryge. Men vi står klar til at hjælpe dig og støtte op omkring et rygestop. Så vi i fællesskab kan sikre at du når i mål med dit rygestop, af dine grunde og ikke vores.

Læge: Velkommen til Medicinsk Afdelings patient podcast, der handler om angst og åndenød denne her gang.

Mit navn er Anders Løkke, og jeg er overlæge her for afdelingen. I den podcast vi skal høre nu, vil jeg komme ind på, hvordan vi mennesker reagerer, når vi ikke kan trække vejret, hvorfor vi bliver bange, når man ikke kan trække vejret, hvilke uhensigtsmæssige og dumme mønstre, vi kan blive fanget i, og hvordan vi kan komme ud af dem.

Patient: Anders, vil du ikke starte med at fortælle mig, hvorfor jeg reagerer med frygt og bliver angst, når jeg ikke kan styre min vejrtrækning?

Læge: Jeg tror, at de fleste af os har prøvet at få noget galt i halsen, eller oplevet en situation, hvor det var svært at trække vejret, og også kan huske det ubehag, det medførte. Vi trækker jo vejret hele tiden, og derfor vil der hele tiden være et signal fra hjernen om, at man skal trække vejret. Og hvis vi pludselig ikke kan, fordi der sidder en kartoffel galt i halsen, eller fordi vi har en lungesygdom, så bliver vi mindet om, at hov, her er et problem, du skal trække luften ind, du kan ikke, hvad gør jeg så? Og da vi ikke har nogen anden løsning, end at prøve at trække vejret ind, så kan panikken gribe en.

Patient: Når du både siger panik, og også bruger ordet angst, er det så det samme?

Læge: Ja.

Patient: Okay, og når du siger det, hvad betyder det så?

Læge: Kroppen har et alarmsystem, som ligesom går i gang, hvis der er noget, der er farligt for os. Og det er jo meget smart, at det er sådan, så vi kan blive gjort opmærksom på, hov, nu er du i en situation, hvor der skal ske noget, hvis ikke du skal være i fare. Og i forhold til vejretrækningen kan man sige, at hvis man først har prøvet, at hovedalarmen går, i forbindelse med, at man ikke kan få luft, så er det en utrolig ubehagelig oplevelse, at man kan føle, at man er ved at blive kvalt, at man er ved at dø, at ens sidste time er kommet. Og det vil man for alt i verden undgå. Og derfor, hvis der bare kommer det mindste optræk til, at nu begynder min vejrtrækning at blive lidt urolig, lidt hurtig, så kan det godt trigger alarmen, fordi vi ved, at hov sidste gang, der endte jeg helt herude, hvor jeg blev nødt til at ringe efter ambulancen. Og det vil man for alt i verden undgå. Så derfor, når man ligesom mærker, at nu er der optræk, så kan man godt få den samme følelse som dengang, at det virkelig var slemt.

Patient: Og altså blive ramt af endnu et panik- eller angstanfald?

Læge: Lige præcis bliver ramt af angstanfald, selvom der egentlig ikke er nogen fare på færde nu, men fordi det sidder så dybt i din hukommelse, hvordan det var sidste gang.

Patient: Hvad så, når jeg kommer på hospitalet, fordi jeg er bange for ikke at kunne få været? Burde jeg så bare blive hjemme og trække vejret roligt? Er det mig, den er gal med? Overreagerer jeg?

Læge: Nej, jeg mener bestemt ikke, det er dig, den er gal med. Der er ikke rigtig nogen, der ringer efter ambulancen uden grund. Det er jo selvfølgelig, fordi man har følt, at nu er jeg ude på dybt vand, her kan jeg ikke bunde. Vi snakkede om i en tidligere podcast, det her med, at forsnævring af luftvejene, gør at det er svært at få luften pustet ud. Og jo hurtigere du trækker vejret, jo sværere bliver det at puste luften ud. Og derfor kan man godt komme i en situation, hvor kroppen siger, træk vejret ind, jeg har brug for ilt. Og du oplever, at jeg ikke kan trække vejret hurtigere, end jeg gør nu. Og kroppen siger, at jeg er ikke tilfreds, jeg skal have noget mere ilt, og prøver at presse dig til at trække vejret. Og så er det, at man kan gå i panik, fordi man ikke kan mere, man er kommet helt derud, hvor man ikke kan mere. Det bedste man kan gøre i sådan en situation, er at få ro på.
Hvis man har nogle pårørende, som er til stede, kan det nogle gange være en hjælp, at de lægger hånden på skulderen og siger, ro på, det skal nok gå, jeg er lige her. Hvis du får brug for hjælp, skal jeg selvfølgelig nok ringe, men vi kan klare det sammen. Få ro på vejretrækningen, træk vejret langsomt, så får du flyttet mere luft frem og tilbage, og får det også bedre.
Og det er det, der tit sker, når ambulancen kommer, at man siger, kavaleriet kommer, jeg er reddet, og så falder man til ro, trækker vejret lidt langsommere og mærker, jeg får det faktisk bedre.

Patient: Okay, men jeg har faktisk fået nogle panik og angstanfald, og den måde, jeg har løst det på indtil nu, det er bare ved at sørge for, at jeg aldrig rigtig bliver forpustet.

Læge: Og det kan man sige, er en helt naturlig menneskelig egenskab, at vi prøver på at løse problemerne, så hvis noget er ubehageligt, så prøver vi på at undgå det. Men det du får ud af at løse det ved ikke at være aktiv, er at du bliver mere og mere inaktiv, du bliver i dårligere og dårligere form, og der skal mindre til at udløse en fornemmelse af åndenød.
Så du kan et stykke hen ad vejen løse det på den måde, men i det lange løb er det en dårlig løsning.

Patient: Anders, kan du ridse det helt klart op, hvorfor det er et uhensigtsmæssigt mønster?

Læge: Fordi du kommer til at blive mere og mere inaktiv, når du prøver at undgå at blive forpustet. Der er ikke noget farligt i at blive forpustet, det er kun farligt, når du taber kontrollen, når du når helt derud, hvor du føler, at nu dør jeg lige om lidt.

Patient: Men hvis det der udløser min panikangst, det er at blive forpustet, så er det jo det, jeg er allermest bange for. Jeg kan ikke bare gå rundt og ikke kunne få luft og måske få et panikanfald, mens jeg er ude at gå en tur eller er til en familiefest. Kan jeg det?

Læge: En af grundene til, at man bliver så bange, det er jo, at man mistede kontrollen, at man følte, at nu er min sidste time kommet.
En måde at undgå at komme derud, kunne være, at du siger til de folk, der er omkring dig, prøv at hør, jeg er virkelig bekymret for at gå den her tur i skoven. Fordi sidst, da jeg var alene ude i skoven, så oplevede jeg at blive så forpustet, ude midt i det hele, hvor der ikke var nogen hjælp.
Så allerede det at sige det, i talesæt det, det kan være med til at løsne op, fordi så ved man, at de andre ved det og kan være opmærksom på, at man har brug for hjælp. En anden mulighed kan være,
at du starter ud med at lave en aktivitet, det kan være at gå ned til postkassen, hvor der er nogen, der går sammen med dig. Så der ligesom er nogen til at holde øje med, hvordan du har det, så du behøver måske ikke at gå hele turen rundt om søen, hvis du har sådan en. Men i stedet for at gå et lille stykke vej, hvor du har nogen med og finde ud af, at det kan jeg faktisk sagtens, uden at blive forpustet. Og så næste gang, sige nu går vi lidt længere, og hvad sker der så? Og måske bliver du forpustet, men det er ikke farligt.

Patient: Vi er ved noget til vejs ende, så Anders, jeg tænkte på om du måske ville give nogle gode råd til, hvordan man kan arbejde med sin angst og sin KOL?

Læge: Ja, et godt råd til, hvordan man håndterer angsten er ved at fortælle andre om, hvad man har oplevet.
Fortæl, jeg har prøvet de her situationer, hvor det er ubehageligt, vil du ikke lige holde øje med mig, vil du ikke være der for mig? Det kan afhjælpe rigtig mange problemer, at man har delt det med andre. Så kan det være en god idé, at du får skrevet dine spørgsmål ned, både dine bekymringer omkring vejrtrækningen og hvad der kan ske.
Om du kan havne i sådan en situation igen, enten for at få dem ud af hovedet, men også måske for at snakke med din pårørende eller en sundhedsprofessionel om, hvad for nogle tanker der er rigtige, og hvad man eventuelt kan gøre ved dem.
Nogle får også hjælp af at sætte sig med deres pepfløjte eller deres behovsinhalator. Træk vejret frem og tilbage nogle gange i pepfløjten til vejrtrækningen, for så man beskæftiget får lidt ro på vejrtrækningen, så den bliver langsommere, og så får man det faktisk bedre. Vejrtrækningsøvelser kan også være en rigtig god idé. At man sætter sig stille og roligt og kommer i kontrol med vejrtrækningen. Lærer at trække vejret langsomt og roligt ind gennem næsen, helt ned i maven og ud gennem spidse læber.
Stille og roligt frem og tilbage, og lære den teknik, så den sidder på rygmaven, så man kan bruge den og finde den frem i en situation, hvor man kan mærke, nu er vejrtrækningen ved at køre op, og jeg har brug for at få ro på. Sådan at man sætter sig stille og roligt og får styr på vejrtrækningen, inden man går videre.
På den måde kan man meget tit undgå, at det kører op, så man går i panik.

Patient: Tusind tak for snakken Anders. Har du en sidste kommentar, som du gerne vil slutte af med?

Læge: Ja, til dig der har prøvet at få åndenød og blive angst, vil jeg sige, du skal ikke være flov over det. Angst kan ramme os alle sammen.
Få snakket om det, få det i talesat, og husk, det er dig der skal styre vejrtrækningen, det er ikke vejrtrækningen der skal styre dig.

Læge: Velkommen til Medicinsk Afdelings patientpodcast om træning og motion til dig med KOL. – Kronisk Obstruktiv Lungelidelse. Mit navn er Anders Løkke, og jeg er overlæge her på afdelingen. I den her podcast, vil jeg komme ind på, hvorfor at træning og motion er vigtigt når man har KOL. – Hvordan kommer man i gang med at træne, hvordan er det i det hele taget muligt at træne når man har KOL, og så slutter vi af med nogle gode råd.

Patient: Anders, jeg kan have svært ved at få vejret, bare når jeg skal ud af sengen om morgenen. Så i mit hoved, giver det ikke rigtig nogen mening, hvorfor jeg skal træne, når jeg allerede bliver forpustet så nemt?

Læge: Det er sådan at, en hel del patienter tænker, hvad har jeg gjort siden jeg skal have den her ekstra straf? Hvorfor skal jeg nu til træning? Jeg kan ikke finde ud af at træne. Jeg har aldrig trænet. Og jeg er helt sikkert den dårligste på hele holdet. Og hvorfor vil lægen nu have mig til at træne? Det vil lægen fordi, motion er godt for dig og sundt for dig. Det er sådan, at helt overordnet, så har alle dine organer brug for ilt, og det har de hele tiden. Mere specifikt, når du har KOL, er det sådan, at lungerne har svært ved at skaffe ilt nok til kroppen. Derfor er træningen enormt vigtig, fordi man træner sin vejrtrækning, man bliver bedre til at få brugt sine lunger og tømt dem for luft, så man har plads til ny luft med ilt. Man træner sit hjerte, så det kan pumpe mere blod rundt, så det kan sende ilten ud i kroppen. Og man træner sine muskler, så de bedre kan snuppe den ilt, der kommer forbi. Og så der går længere tid, før de har brug for ny ilt. Så derfor er træning enormt vigtigt, for at du kan holde dig i gang og blive ved med at kunne de ting, som du kan i dag. Og måske endda nogle flere ting, end du kan i dag.

Patient: Så helt konkret, når jeg har KOL og gerne vil træne, hvordan gør jeg så?

Læge: Helt grundlæggende kan vi dele træningen op i to grupper. Du kan træne på et hold med sundhedsvæsenet. Det kalder man typisk rehabilitering. Og så er der den træning, du kan lave selv i hverdagen derhjemme.

Patient: Vil du så ikke starte med at fortælle mig noget mere om det her rehabilitering?

Læge: Jo, rehabilitering eller lungetræning er et tilbud, som man har i langt de fleste kommuner og på enkelte hospitaler. Tilbuddet går ud på, at man deltager i noget træning på et hold, sammen med nogle andre, som også har KOL. Og nogle vil være bedre end dig og kan noget mere, og nogle vil formentlig være dårligere end dig. Det kan være, at nogen har ilt.

Og hvis du er interesseret i at høre mere om ilt, så har vi en podcast, som fortæller lidt om, hvad formålet er og hvad det vil sige.

På sådan et hold, der træner man typisk to gange om ugen, hvor man mødes. Og den ene gang får man tit noget undervisning. Det kan være i, hvordan man bruger inhalationsmedicin. Det kan være, hvad for noget mad der kan være godt at spise for dig, når du har KOL. Det kan være noget omkring vejrtrækningsøvelser. Hvordan man kan bruge sin vejrtrækning, og hvordan man også kan bruge vejrtrækningen ind i det at træne.

Så er der nogen, der har en forestilling om, når man er på rehabilitering, at når man er færdig derfra, så er man ligesom færdigtrænet. Og så har man fået den medicin, som hedder træning. Men formålet med at være på sådan et hold, er egentlig for det første at vise dig, at der faktisk ikke sker noget farligt, når du træner. Det er ikke sådan, at du falder om. Du kan faktisk holde til det. Du bliver måske forpustet, men det kan faktisk godt lade sig gøre. Så det er både at give dig en tryghed i at vise, at den her type træning kan du sagtens lave. Men også at klæde dig på til at begynde at bygge træningen ind i din hverdag.

Fordi det er kun 8 uger, man træner, og musklerne skal jo holdes ved lige hele tiden. Så det er ikke gjort med de 8 uger, men det kan ligesom være startskuddet til, at du får bygget noget træning ind i din hverdag, hvor det giver mening.

Patient: Det lyder som om, du skal til at tale om anden del af træningen?

Læge: Lige præcis.

Patient: Altså hvordan man kan træne derhjemme.

Læge: Ja, og i forhold til, hvordan du kan træne derhjemme, så er der masser af muligheder for det.

Den ene er at gøre de ting, som du mere eller mindre ubevidst springer over. Det er at lade være med at betale dit barnebarn for at slå græs, men gøre det selv. Sørge for at hugge brænde eller stable brænde selv.

Selvom det tager lang tid, så del det op i nogle små afmålte perioder, hvor du siger, nu gør jeg det i et kvarter, og så holder jeg pause, hvis det er det, du kan holde til. Det kan også være at tage trappen i stedet for elevatoren, og gå eller cykle ned i byen, frem for at tage bilen, hvis man skal hente varer. Det er måske lidt mere besværligt, og det kan godt ske, at du ikke hver gang har tid til at køre i bilen, men så læg det ind som en gåtur, hvor du siger, nu går jeg ned og henter den kage eller den pose slik, som jeg må få i aften. Fordi du så får rørt dig. Det er tit en god idé at have den formål med sin motion, fordi man så får det gjort frem for, hvis man siger, at man skal træne for at træne, så finder man tit på undskyldninger. Formålet med at træne derhjemme, det er, at man egentlig gør sit liv lidt mere besværligt, at man gør tingene selv, frem for at få andre til det, og at man ligger forhindringer ind for sig selv, sådan at man bliver tvunget ud i at lave noget fysisk, så man får det bedre med sin KOL og med sig selv.

Patient: Hvad hvis der går noget galt, mens jeg træner, og jeg pludselig ikke kan få luft?

Læge: Der kan være nogen, som er bange for at træne, fordi de har oplevet perioder, hvor man er blevet meget forpustet, måske har tabt kontrollen, hvor man virkelig har følt, at nu dør jeg måske, jeg kan ikke trække vejret hurtigt, og lige om lidt besvimer jeg, og dør. Og hvis man har oplevet det, enten foran nogle mens man var ude og handle, eller måske endnu værre mens man var alene. På en strand en dag i blæsevejr, og der ikke har været nogen hjælp i nærheden. Så kan man blive utrolig sårbar omkring det, og det skal man bare ikke prøve igen! Så jeg vil godt træne, når der er nogen, der kan holde opsyn med mig, nogen, der ved, hvordan de skal handle, nogle sundhedsprofessionelle. F.eks. en fysioterapeut eller en sygeplejerske. Det er derfor, at mange føler sig mere trygge ved at være på et træningshold, hvor der er nogle fagpersoner. For hvis jeg bliver dårlig, så er der nogen, der kan gribe ind. Og man kan sige, det er meget sjældent, selv på træningshold med KOL træning, hvor der er folk der er meget dårlige, at man bliver så utilpas eller dårlig at man skal indlægges. Det sker ekstremt sjældent. Man kan måske godt blive lidt svimmel eller forpustet. Men det er ikke farligt som udgangspunkt at træne og alle kan træne, og hvis man er utryg ved at træne, og er bange for, hvad der sker, så start med at sige til dem du træner sammen med, prøv at høre, jeg har faktisk prøvet at blive rigtig dårlig eller utilpas i forbindelse med træning eller fysisk aktivitet, og derfor prøv lige at lægge mærke til mig, eller hold lige øje med, om der sker noget med mig. Tit kan det, bare at få det i talesat gøre, at man egentlig bliver langt mindre nervøs, fordi nu har man egentlig fået taget hul på problemet. Alle ved det, så nu er der nogen, der lægger mærke til mig, så sænker man lige skuldrene og siger, nu kan jeg komme i gang, fordi nu er alle informeret.

Patient: Okay Anders. Vi er ved at være færdige med denne udsendelse, men har du nogle gode råd, som du gerne vil nævne her til sidst?

Læge: Ja, i forbindelse med, at man træner, så kan der være nogen, der synes, det er trygt eller rart at tage sin behovsinhalator, den er typisk blå, og det kan være, det gør, at det lige åbner op for luftvejene, så du får mere luft, og det synes jeg, man skal prøve af, med sig selv, se hvad virker bedst, er det med eller uden inhalator. Hvis ikke det giver noget godt, så bare sørg for at have den med til træning, som en ekstra sikkerhed for, at hvis du bliver dårlig eller har svært ved at få luft, så har du inhalatoren lige ved hånden. Det kan også være en god idé, at man ikke spiser alt for meget, inden man træner, men sørg for at spise noget med god energi, det kan være chokolade, det kan være nødder, mandler, rosiner. Et lille måltid som giver god energi til musklerne, men som ikke trækker alt ilten og energien ned til tarmene. Fordi man skal bruge den ude i musklerne for at træne.  Så kan det være en rigtig god idé, at man har en træningsdagbog, eller på anden vis, fører lidt regnskab med, hvor meget man får trænet. Det kan være en skridttæller, som man slår til på sin telefon og ser, hvor mange skridt har jeg gået i dag? og så sætter en grænse for, at man skal minimum nå 5.000 skridt f.eks., og så rykke grænsen, når man når det. Og sige, at næste uge er det 6.000 eller næste måned.

Så kan det være en god idé, at have en nødplan klar, hvis man havde planlagt at gå en tur i skoven, og vejret bliver dårligt. Det kan være noget så simpelt som at iføre sig regntøj og en paraply. Men det kan også være, at man har en cykel, en romaskine eller noget andet derhjemme, man kan gøre i stedet for.

Så kan det være en god idé at prøve at sige til sig selv, at jeg skal være fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag. Skulle det glippe en enkelt dag, så går det nok, men at have det som et mål, det tænker jeg er vigtigt. Og det vigtigste råd, jeg næsten kan give, er at sørge for at lave noget træning, som du synes er sjovt. Hvis du ikke synes det er sjovt at sidde på en cykel, så prøv at finde noget andet. Gå tur i skoven, gå til svømning eller lav noget andet, som du synes er sjovt, for det er langt nemmere at holde fast i en aktivitet, som man egentlig føler velbehag ved, og synes at det giver mig noget, frem for en, man gør som en sur pligt. Og hvis nu du tænker, at det er virkelig kedeligt at lave den her trivielle træning i et motionsrum, så lav noget, som alligevel skulle laves.

Det kunne være at flytte nogle sten derhjemme, hugge noget brænde, slå græs, gå op ad trapperne. Så byg træningen ind i de almindelige hverdagsaktiviteter.

Patient: Tusind tak for snakken Anders. Har du en sidste bemærkning, du vil slutte vores samtale med?

Læge: Lige her afrundingsvis vil jeg sige, husk nu at træning er medicin til dig selv. Doseret af dig selv, det giver dig bedre livskvalitet. Det gør, at du kan gå længere og opnå flere af de ting, som du egentlig gerne vil i dit liv.