Skip til primært indhold

Patient i Medicinsk Sengeafsnit

Her kan du finde oplysninger, som er relevant for dig som patient eller pårørende i Medicinsk Sengeafsnit.

Medicinsk sengeafsnit har 34 sengepladser og vi modtager patienter med lungemedicinske-, gigt-, mave-tarm-, hormon- samt almen medicinske sygdomme. Derudover modtager vi patienter, der har en åben indlæggelser. Vi varetager både korte, længerevarende, akutte samt ambulante patientforløb.

Hvad kan du som patient forvente?

Som patient kan du forvente, at du bliver set af kompetent fagpersonale, som arbejder sammen for at du får en god indlæggelse.

Hvordan finder du afsnittet?

Følg den gule streg i gulvet fra hovedindgangen, tag elevatoren til 2. sal, hold til højre, når du kommer ud af elevatoren.

Stuegang

Ved stuegang kommer en læge og sygeplejerske ind og taler med dig. Du bliver evt. undersøgt, og lægen vurderer, om der er noget, der skal ændres i forhold til din behandling eller du er klar til at komme hjem.

Inden lægen og sygeplejersken kommer på stuegang, har de læst din journal og de notater, der er skrevet siden sidste stuegang om, hvordan du har det, og de har set resultaterne, hvis du har fået foretaget nogen undersøgelser.

Der er ikke nødvendigvis stuegang hos dig hver dag. I hverdagene vil der være stuegang inden kl. 15.00. I weekenden er der som udgangspunkt ikke stuegang, men lægen kommer, hvis der er akutte problemer, der ikke kan vente til førstkommende hverdag.

Stuegang kan tage ganske få minutter eller længere tid. Det kommer an på, hvad der er behov for.

Skriv gerne eventuelle spørgsmål ned inden stuegang.

Hvis du ønsker det, må du gerne have en pårørende med til stuegang. Du kan sammen med plejepersonalet aftale et cirka tidspunkt for din stuegang, så din pårørende har mulighed for at deltage

Pjecer fra Medicinsk Sengeafsnit

Hvem skal du ringe til ved spørgsmål?

Medicinsk Sengeafsnit

Beriderbakken 4, 7100 Vejle


79 40 64 27

Mere information:
Der skal være ro på afsnittet fra 12.00-14.00 samt efter kl. 20.00.

APPFWU01V