Skip til primært indhold

Prøvesvar og svartider

Du får svar fra din læge eller afdeling i løbet af 2-15 dage.

Sådan får du svar på din prøve

Du får svaret på prøven hos den læge, der har taget prøven, eller fra den afdeling, hvor du er patient.

Vi sender prøvesvaret elektronisk til den pågældende læge eller afdeling, straks efter at vi har undersøgt din prøve.

Du vil også selv kunne se prøvesvaret på www.sundhed.dk. Prøvesvaret er skrevet i fagsprog, og derfor er det ofte nødvendigt at få lægen eller afdelingen til at forklare prøvesvaret.

Svartider

Der vil typisk gå 2-15 dage, før svaret på undersøgelsen af din prøve er klar.

Nogle gange kan du opleve, at svartiden er længere. Årsagen er oftest én eller flere af nedenstående:

  • Prøverne håndteres og prioriteres alt efter din læges mistanke om alvorligheden af diagnosen
  • Inden diagnosen kan stilles skal vævet gennemgå en række kemiske processer i vores laboratorium. Store vævsmaterialer fra operationer vil som udgangspunkt tage længere tid at analysere end små vævsprøver.
  • Nogle diagnoser er vanskeligere at stille end andre og vil derfor kræve længere analysetid.
  • I nogle tilfælde skal der udføres tidskrævende specialanalyser.

 

APPFWU02V