Individuel opfølgning for patienter med æggestokkræft baseret på PROM og fælles beslutningstagning
Projektet har undersøgt, hvordan kvinder, der har gennemgået behandling for æggestokkræft, kan inddrages i beslutningen om deres opfølgningsprogram ved hjælp af kontinuerlige spørgeskemaer om livskvalitet og symptomer.
Projektet
I februar 2015 ændrede Sundhedsstyrelsen opfølgningsprogrammet for kvinder med æggestokkræft. Tidligere blev kvinder tilbudt et standardiseret forløb med rutinemæssige kontroller med scanninger og blodprøver. Fremadrettet skal kvinderne aktivt deltage i beslutningen om, hvordan de ønsker opfølgningsprogrammet tilrettelagt.Projektet adresserede disse ændringer med det overordnet formål at sætte patienten i centrum.
Deltagerne i projektet var kvinder, som har overstået deres behandling for æggestokkræft, og som kunne overgå til opfølgningsprogrammet.
Kvinderne blev fulgt kontinuerligt med spørgeskemaer (som også betegnes PROM – Patient Reported Outcome Measures), som afdækkede deres livskvalitet, bivirkninger og senfølger af den overståede behandling. Desuden indgik der spørgsmål om symptomer, der kan ses ved tilbagefald. Alle kvinder, som indgik i projektet, fik tilsendt PROM rutinemæssigt igennem 3 år, og på den måde kunne vi monitorere en eventuel udvikling i den enkelte kvindes besvarelser.
Den nye organisering af opfølgningsprogrammet for æggestokkræft, hvor der skal laves individuelle planer for hver enkelt patient, stiller store krav til både patient og klinikere. Til dato har implementering af det patientcenteret forløb været begrænset. PROM er et lovende værktøj, og anvendelse heraf kan potentielt fremme patientcenteret praksis, men der mangler viden om, hvordan PROM kan anvendes i opfølgningsregi.
Formålet med projektet var at sætte fokus på kvindernes egne behov og præferencer, når de overgår til opfølgningsprogrammet. Forventningen var, at projektet kunne bidrage med erfaring til, hvordan man kan anvende PROM i opfølgningsprogrammet og sætte fokus på livskvaliteten, som er yderst vigtig for netop denne patientgruppe.
Projektet blev støttet af Kræftens Bekæmpelse.
Ph.d. forsvaret 23.08.2021
Projektansvarlig
Anette Stolberg Kargo, læge og ph.d.
Publikationer
Kargo AS, Coulter A, Jensen PT, Steffensen KD.
Proactive use of PROMs in ovarian cancer survivors: a systematic review.
J Ovarian Res. 2019 Jul 15;12(1):63. doi: 10.1186/s13048-019-0538-9. Review.
PMID:31307510
Kargo AS, Coulter A, Lindemann K, Jensen PT, Hjøllund NH, Mosgaard BJ, Steffensen KD. Use of PROM during follow-up of patients with ovarian cancer: the PROMova study protocol. Int J Gynecol Cancer. 2020 Sep;30(9):1444-1449. doi: 10.1136/ijgc-2020-001528.
Epub 2020 Jun 24.
PMID: 32586892
Kargo AS, Jensen PT, Lindemann K, Hjollund NHI, Lund B, Haee M, Möller S, Hansen DG, Dahl Steffensen K.
The PROMova study comparing active and passive use of patient-reported outcome measures in ovarian cancer follow-up: effect on patient-perceived involvement, satisfaction with care, and usefulness.
Acta Oncol. 2021 Apr;60(4):434-443. doi: 10.1080/0284186X.2021.1891281. Epub 2021 Mar 2.
PMID: 33651647
Kargo AS, Jensen PT, Lindemann K, Hjøllund NH, Liposits GI, Raaschou-Jensen N, Knudsen BM, Möller S, Hansen DG, Steffensen KD.
Association of patient-reported outcomes and ovarian cancer recurrence.
Int J Gynecol Cancer. 2021 Sep;31(9):1248-1259. doi: 10.1136/ijgc-2021-002550. Epub 2021 Jun 18.
PMID: 34489355
Senest opdateret 13.09.2023