Skip til primært indhold

Mød den nye ledelse i Center for Fælles Beslutningstagning

Med Karina Olling som ny centerleder og Lea Lund som ny forskningsleder er kursen sat for en todelt centerledelse i Center for Fælles Beslutningstagning.

Foto af ny ledelse i Center for Fælles Beslutningstagning

Den nye ledelse i Center for Fælles Beslutningstagning, Karina Olling (t.v.) og Lea Lund (t.h.).

Vi er glade for at kunne præsentere vores to nye nye ledere af Center for Fælles Beslutningstagning.

Den todelte ledelse består af to ledere, der sammen sikrer både strategisk retning og daglig drift. Denne struktur giver os mulighed for at kombinere bred faglig indsigt med effektiv koordinering, samtidig med at vi styrker fokus på vores nationale opgave som videns- og kompetencecenter for fælles beslutningstagning.

Fra 1. august 2025 består den fælles centerledelse af Karina Olling, der er ansat som centerleder sammen med Lea Lund, der er ansat som forskningsleder. Ambitionen for den nye ledelse er, at skabe tydelig sammenhæng mellem forskning, praksis og kompetenceudvikling og samtidigt styrke samarbejde internt og eksternt på tværs af sektorer. Sammen vil de fremover stå i spidsen for centerets faglige og strategiske retning – i et delt lederskab med hver deres stærke profil og kompetencer.

Karina, der har været funktionsleder siden centerets opstart, er tiltrådt som centerleder, og Lea, der de seneste år har været seniorforsker i centeret, er i dag forskningsleder. Sammen skal de drive udviklingen af centerets kerneopgaver og samarbejde på tværs af fagligheder i en tid, hvor vi både skal styrke det eksisterende og tænke nyt i vores sundhedssektor. 
 
Deres samarbejde bygger på fælles værdier og en stærk forståelse for, at det er fællesskabet og kompetencerne i centeret, der er nøglen til at lykkes til gavn for både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Vi ser frem til at fortsætte arbejdet med fælles beslutningstagning med et stærkt og ambitiøst makkerpar ved roret.

Læs mere om Karina Olling.

Læs mere om Lea Lund.

APPFWU01V