Fertilitetsscreening
Formålet er at undersøge antallet af spermatozoer, deres bevægelighed (mobilitet) og levetid, hvilket anvendes i forbindelse med en eventuel videre fertilitetsudredning.
Remedier
Remedier til prøven:
- 1 plastbeholder med låg
- Skema, som printes i forbindelse med booking af tid.
Sådan gør du
Der skal være gået mindst 3 døgn og maksimalt 7 døgn siden sidste sædudtømning.
Vejledning:
- Tøm urinblæren før prøvetagningen.
- Afvask penis med tilbagetrukket forhud. Brug lunkent vand, og undgå brug af sæbe.
- Ved masturbation tømmes sæden direkte ned i prøvetagningsrøret. Forsøg at få hele mængden med. Opsamlingen må kun ske i prøvetagningsrøret.
- Sæt låget godt fast på prøvetagningsrøret.
- Aflever prøven senest 30 minutter efter sædudtømning. Hvis du ikke har mulighed for at aflevere prøven indenfor 30 minutter, kan du udføre prøven i Blodprøver og EKG. Prøven skal under transport til Blodprøver og EKG opbevares nær kroppen og må ikke afkøles.
- Skemaet afleveres i udfyldt stand sammen med prøven.
Bestil tid
Du kan selv booke tid til Fertilitetsscreening, hvis din læge eller den sygehusafdeling, som du bliver behandlet på, har lavet en rekvisition.
Åbn www.booking.rsyd.dk og log ind med dit MitID.
Se vejledning og yderligere information på: https://www.regionsyddanmark.dk/wm503450 .
Mødetid og sted
Sted
Kolding Sygehus, Blodprøver og EKG.
Indgang via Hovedindgangen.
Mødetid
Tidsbestilling er nødvendigt.
Kontakt/Afbud
Du kan kontakte os på 76 36 30 32.
Vores træffetid er mandag-torsdag kl. 07.00-15.00 og fredag kl. 07.00-14.00.
Svar på undersøgelsen
Svaret på prøven fås hos rekvirerende læge cirka 1 uge efter aflevering.
Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte Blodprøver og EKG, Kolding Sygehus på nedenstående telefonnummer.
|
Kontakt Biokemi og Immunologi Beriderbakken 4 7100 Vejle Blodprøver og EKG 76 36 30 32 |
|
pinfoSLB-1849083396-7 142374 | 19.08.2026 |