Skip til primært indhold

KO Hæmodialysekateter - Tunneleret

Tunneleret

For at kunne blive behandlet med hæmodialyse er det nødvendigt at have en adgang til blodbanen.  

Tunneleret hæmodialysekateter

I en periode kan det være nødvendigt med en midlertidig dialyseadgangsvej til blodbanen. I så fald lægges et dialysekateter.

Det foregår som regel i lokalbedøvelse. Der laves en røntgen- eller ultralydsundersøgelse for at være sikker på, at kateteret ligger rigtigt. Kateteret kan let skjules under tøjet eller i bh´en.

Kateteret kan anvendes til hæmodialyse umiddelbart efter anlæggelsen.

Spidsen af kateteret er placeret i et af hjertets hulrum og udmunder på brystet under kravebenet. Personalet på dialyseafdelingen vil sørge for plejen af dit dialysekateter.

""

""

Anvendelse af dialysekateter til dialyse

Blodet føres via det ene kateterben til rensning i den kunstige nyre. Herefter føres blodet retur til kroppen via det andet kateterben.

Fjernelse af tunneleret dialysekateter

Når du ikke har brug for dit dialysekateter mere, fjernes det på operationsgangen i lokalbedøvelse. Det tager ca. 10 min. Du observeres ca. 1 time, før du må tage hjem.

Komplikationer

Der kan forekomme blødning efter anlæggelsen. Du observeres til blødningen er stoppet.

Der er en meget lille risiko for perforation af et blodkar, med blødning til følge. Hvis du får feber eller rødme omkring kateteret, skal du kontakte dit dialysecenter.

Ved pludselig opstået blødning eller ildebefindende efter operationen, skal du ringe på akuttelefonen 70

11 07 07 for videre vejledning.

Der kan være behov for en omlægning af kateteret, hvis det ikke fungerer optimalt.

""

Forholdsregler

Du skal hver dag mærke efter, om der er ømhed ved hæmodialysekateteret.  

Så længe du skal bruge forbinding, må den under ingen omstændigheder blive våd, da det er grobund for bakterier.

Brusebad skal derfor foregå med forsigtighed. Hvis forbindingen bliver våd, skal den skiftes af personalet. Det er derfor en god ide at tage brusebad på dialysedagen

Badning i svømmehal, hav eller dampbad frarådes. Der kan i enkelte tilfælde bruges en badepose, som udleveres fra dialyseafdelingen.

Hvis forbindingen løsner sig, skal den skiftes.

Kontakt afdelingen, hvis du kommer til at rykke voldsomt i kateteret, og hvis kateteret er gledet delvist eller helt ud.

Når huden er helet op efter anlæggelse af kateter, er det muligt at undgå at bruge forbinding.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Kontakt

Medicinske Sygdomme

Sygehusvej 24

6000 Kolding

 

Dialysen

76 36 04 00

Ambulatorium for Nyresygdomme

76 36 04 50


pinfoSLB-1740106373-128 109224   |   19.06.2026

APPFWU01V