Skip til primært indhold

Undersøgelse for søvnapnø

En måling af din nattesøvn hjemme hos dig selv


""

Du er henvist til Søvnapnø Ambulatoriet for at finde ud af, om du har søvnapnø. Søvnapnø er en tilstand, hvor der opstår vejrtrækningspauser under søvn. Vi undersøger, hvor mange, hvilken karakter og hvor lange dine vejrtrækningspauser er.

Undersøgelse for søvnapnø

Det diagnostiske udstyr

Det diagnostiske udstyr kaldes CRM, som er en forkortelse for Cardio Respiratorisk Monitorering. Det er måleudstyr, der kan overvåge din vejrtrækning, din puls, din iltmætning i blodet, samt hvorvidt du ligger på ryggen eller siden. Udstyret indeholder også en lille mikrofon, som vi benytter til at vurdere sværhedsgraden af evt. snorken.

Påsætning

Vi gør måleren klar og guider dig til montering. Derefter tages bælterne af, så de er klar til, at du selv sætter dem på samme aften. Hvis alle målingerne er tilstrækkelige, vil det for langt de fleste være tilstrækkeligt med én enkelt nats optagelser for at stille diagnosen søvnapnø.

Monter først CRM'en når du lægger dig til at sove.

Der er ingen start eller sluk knap. Måleren starter automatisk. Tag CRM'en af når du vågner. Bælter, ledninger osv. skal returneres i tasken.

Aflevering

Det diagnostiske udstyr skal afleveres den efterfølgende hverdag mellem kl. 08.00 og kl. 10.00 i Søvnapnøambulatoriet. Det er vigtigt, at du overholder afleveringstidspunktet, da CRM'en skal lånes ud igen.

Svar på undersøgelsen

Målingerne bliver analyseret og gennemgået af en læge. Når der er svar på undersøgelsen, sender vi det til dig i et brev (E-boks) indenfor 2-3 uger.

Sådan tager du udstyret på

  • Sæt måleren fast i t-shirten ved hjælp af de 2 klemmer.
  • Anbring brystbæltet. Det skal placeres under armhulerne og sidde stramt nok til ikke at glide, som på illustrationen. Klips bæltet på de yderste knapper bag på måleren.
  • Anbring mavebæltet. Det skal placeres i navlehøjde og sidde stramt nok til ikke at glide. Klips bæltet på den store, sorte plade.
  • Anbring det gennemsigtige næsekateter. Det skal sættes som en brille op omkring ørerne. Spidserne skal stikke ind i næseborene. Spænd til med glidestykket under hagen. Det skal sidde til, men må ikke stramme. Placer evt. et stykke plaster på hver kind for at støtte kateteret.
  • Anbring armbånd om håndled og sæt "gummiklemmen" på fingernegl. Ledningen skal ligge oven på fingerryggen. Du skal placere et stykke plaster over ledningen på fingeren for at sikre, at den sidder fast.

Illustration

Kontaktoplysninger

Kontakt sygeplejerskerne på 79 40 63 51 (hverdage kl. 9.00-13.00).

Ved tidsbestilling og ændring af tider skal du kontakte sekretærerne på 79 40 63 51 (hverdage kl. 08.00-15.00).

Kontakt

Medicinsk Afdeling

Beriderbakken 4

Søvnapnø Ambulatorium

79 40 63 51

(hverdage kl. 8.00-15.00)  


pinfoSLB-761011106-548 119884   |   09.10.2026

APPFWU02V