Skip til primært indhold

Pårørende til indlagte i Organ- og Plastikkirurgisk Sengeafsnit

A260

Til pårørende på A260

Denne folder er til jer, som er pårørende, fordi vi ønsker at få det bedste samarbejde med patienten og jer, de nære og betydningsfulde pårørende.

Når sygdom rammer, er det ikke kun patienten, der bliver ramt, men hele familien

Plejepersonalet er bevidste om, at I som pårørende også kan være påvirkede af forløbet, og I er altid velkommen til at henvende jer for at få en samtale med en sygeplejerske om dét, der føles svært i rollen som nær og betydningsfuld pårørende.

Stuegang og spørgsmål

Personalet har vagtskifte mellem kl. 15 og 16. Vi beder om forståelse for, at de, der er mødt ind, skal have mulighed for at sætte sig ind i patienternes journaler og aftenens opgaver.

Hvis I gerne vil tale med lægen, planlægges dette med hjælp fra den sygeplejerske, der passer jeres pårørende. Det kan være en god idé at skrive spørgsmålene ned.

Det kan I hjælpe med

I kender jeres indlagte pårørende bedst.

  • Fortæl os, hvad din pårørende plejer at kunne, og om I ser en forværring eller en bedring.
  • Hvis I er mange nære pårørende, vil vi opfordre til, at I vælger én pårørende som kontaktperson til at videregive information til andre pårørende.
  • Sørg for, at din pårørende har de nødvendige personlige ejendele som f.eks. toiletsager, et rent sæt tøj, et par sko der er behagelige og skridsikre.
  • Tag gerne det med hjem, som din pårørende ikke bruger.
  • I er velkommen til at ordne blomster, rydde op på sengebordet eller lignende for din pårørende.

Besøgstid

  • Vi har ingen faste besøgstider, men i hviletiden mellem kl. 12-14 og efter kl. 21 bedes besøg foregå i dagligstuerne af hensyn til andre patienter.
  • Vi henstiller til at undgå at ringe til din pårørende i hviletiden på stuen.
  • Hvis lampen over stuen lyser grønt, betyder det, at personalet arbejder på stuen.
  • Mange besøgende på én gang eller mange forskellige på samme dag kan være udmattende for din pårørende samt eventuelle medpatienter.
  • Særlige besøgsbehov ved patienter med alvorlig sygdom aftales med personalet.

Måltider og spisning

I er velkommen til at spise med imod betaling. Gå ind på hjemmesiden slb-mad.dk for at bestille måltider eller spørg personalet om hjælp.

På forhånd tak for din og jeres forståelse og hjælp. Vi ser frem til godt samarbejde.

Kontakt

Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Beriderbakken 4

7100 Vejle

79 40 56 00

 

Sengeafsnit A260 (hele døgnet)

79 40 56 70


pinfoSLB-1749254457-268 129874   |   06.11.2026

APPFWU01V