Skip til primært indhold

Teknisk Afdeling

Teknisk Afdeling står for den tekniske og byggetekniske drift og vedligeholdelse - herunder bygninger, udearealer, varme, vand og apparatur.

Ved siden af det er Teknisk Afdeling også optaget af, at vores sygehuse fremstår æstetisk flotte. Det medvirker  dels til at skabe en glæde og stolthed over at arbejde her, og at det samtidigt er med til at skabe ro og lindre sjælen hos vores patienter og pårørende; det der populært kaldes den helende arkitektur.

Teknisk afdeling på 3 matrikler

Teknisk afdeling findes på alle Sygehus Lillebælts sygehuse. Vi beskæftiger ca. 90 medarbejdere indenfor en lang række fagområder (gartner, gulvlægger, elektriker, smed, maskinarbejder, VVS-montør, tømrer, snedker, maler, telefoni m.m.) og løser mange forskellige drifts- og udviklingsopgaver. Desuden har vi en projekterings- og bygherrefunktion, hvor vi har bygningskonstruktører og tekniske designere ansat.

Opgaverne løses både internt i afdelingen og i samarbejde med eksterne leverandører og samarbejdspartnere. 

Vi er stolte af vores fag og sørger for at videreudvikle vores kompetente medarbejdere. Samtidigt er det vigtigt for os, at arbejdsmiljøet er i orden. Det er det, der for os danner kimen til energien og arbejdsglæden. Det er det, der holder os skarpe og fokuserede, så patienten kan føle sig tryg i mødet med sygehuset.

Gør energi og miljø til en vindersag!

Vi skal spare - også på energien - og vi tænker på el, vand, varme og fossile brændsler. Gode energi- og miljøprojekter samt ændring i vores adfærd kan forbedre miljøet og spare penge, og vi arbejder målrettet for at finde de gode projekter og føre dem ud i livet. Sammen kan vi nedbringe energiforbruget og opnå et bedre arbejdsmiljø - til gavn for både patienter og ansatte.

 

APPFWU02V