Motion under sygdom

Du er blevet syg, og det kan give nogle udfordringer i din hverdag. Vi anbefaler, at du stadig holder dig i gang, bevæger dig og fortsætter med den motion, du er vant til i den udstrækning, som du kan. Det er faktisk sådan, at kroppen er skabt til bevægelse. Vi ved, at fysisk aktivitet har positiv indflydelse på din krop, dit humør, din søvn og din livskvalitet – altså fysisk og psykisk velvære. Du styrker musklerne, så du nemmere kan løfte, skubbe og bære noget i hverdagen. Du forbedrer kredsløbet og træner dit hjerte, så du kan klare mere og bliver mindre forpustet. Du opnår større bevægelsesfrihed og bedre balance.

Det kan være, at du i forbindelse med din sygdom oplever træthed, manglende overskud og besvær med at kunne huske og koncentrere dig. Fysisk aktivitet kan bedre disse gener, så du får mere energi. Du har mange muligheder for at være fysisk aktiv i din hverdag. Tag trappen i stedet for elevatoren eller rulletrappen. Gå længere end du plejer – parker for eksempel bilen lidt længere væk, så får du en længere distance at gå. Når du dækker bord, så gå flere gange. Brug din krop som dit transportmiddel – cykl eller gå derhen, hvor du skal. Lyt til en lydbog, mens du går en tur, i stedet for at sætte dig ned og læse. Dårligt vejr skal ikke forhindre dig i en god gåtur – tag en paraply med eller tag regntøjet på.

Kroppen kan give nogle signaler, når du er fysisk aktiv. Du kan opleve at blive forpustet, fordi du udfordrer dit kredsløb. Det er helt ok. Du kan eventuelt bruge en pusteteknik til at styre åndedrættet: spids munden og pust langsomt ud. Du kan også opleve at få ømme muskler. Kroppen kan være øm et par dage efter, du har været fysisk aktiv. Det er helt naturligt – kroppen er i gang med at reparere og gøre dine muskler stærkere til næste gang.

Hold dig fortsat fysisk aktiv med almindelige daglige gøremål og eventuelt anden let aktivitet. Desuden kan kroppen reagere med træthed efter, at du har været aktiv. Det er helt ok. Hvis der opstår symptomer, smerter eller ubehag, som du er utryg ved, eller hvis der er symptomer, du kender, som bliver forværret, så opsøg din egen læge eller spørg på sygehuset.

Der kan være flere årsager til, at du mangler motivation til at bevæge dig. Når sygdom fylder i hverdagen, kan det være svært at finde overskuddet. Hvis du oplever fysisk ubehag og måske er usikker på, hvad du kan klare, kan det påvirke din lyst til at være aktiv. Du kan også opleve en barriere, hvis du tænker, at træning kun foregår i et motionscenter, ved en løbetur, eller hvis du i det hele taget mangler ideer til at komme i gang.

Der er mange metoder, der kan være med til at øge din motivation til at bevæge dig. Gør det enkelt for dig selv, så du ikke er afhængig af træningsudstyr. Vælg noget, du kan lide at lave. Find det tidspunkt på dagen, der passer dig bedst. Sæt dig et mål for noget, du gerne vil opnå, og giv dig selv lov til at fejre det, når du har nået målet. Overvej, om du har brug for variation i træningen. Vær aktiv sammen med en træningsmakker – så kan I støtte hinanden. Brug en skridttæller, et pulsur eller en træningsapp på din telefon, hvis du vil følge din udvikling. Du kan også skrive i en dagbog for at følge med i, hvad du har lavet, hvis det passer dig bedre.

Du kan bruge de metoder, som passer dig. Det vigtigste er, at du er aktiv. Alt bevægelse er godt for dig, og 10 minutter er bedre end fem minutter. Hvis du kan være aktiv flere gange dagligt, er det bedre end få gange. Husk at tage udgangspunkt i, hvad din krop kan klare. Der kan være gode dage og dårlige dage, men lidt er bedre end ingenting. Fysisk aktivitet er afgørende for dit helbred, og det er aldrig for sent at starte. Hvis du skulle blive indlagt i dit forløb, er det vigtigt, at du også er så aktiv som muligt.

Vi vil her vise dig tre øvelser, som kræver meget lidt plads. Du skal bruge en stol og en vandflaske. Du kan lave øvelserne hver dag, når det passer ind i din dag. Vi viser hver øvelse i forskellige sværhedsgrader. Hvis du finder øvelsen let at lave, så skift til en sværere variation.

Denne øvelse træner musklerne i dine ben. Du vil kunne mærke det især i dine lår og din bagdel. Sid på en stol. Rejs dig op ved at sætte af med hænderne på et armlæn eller kanten af stolen. Når du står ret op, så sæt dig ned igen. Du gør øvelsen mere anstrengende ved at sætte af med hænderne på lårene – eller slet ikke bruge hænderne. Tag afsæt. En endnu sværere variation af øvelsen er, at du står foran en stol. Bøj i knæ og hofter, som om du vil sætte dig ned på stolen, og rejs dig op igen lige før, du rammer sædet. Det er vigtigt, at du skyder bagdelen bagud og holder vægten på hele foden.

Denne øvelse træner dine arme, skuldre og øverste del af ryggen. Sid på en stol med ret ryg. Løft den ene arm op mod loftet ved at føre den frem og op. Sænk armen igen. Løft den anden arm. Kan du løfte begge arme på én gang, så gør det. Du gør øvelsen mere anstrengende ved at holde en vandflaske i hånden, mens du løfter en arm – eller begge arme – op mod loftet. Øvelsen kan også udføres stående med eller uden vandflasker.

Denne øvelse træner din kondition. Sid på en stol med ret ryg og gerne lidt fremme på sædet. Løft skiftevis højre og venstre ben, som om du går på stedet. Læg energi i bevægelserne og sving eventuelt samtidig med armene. Du gør øvelsen mere anstrengende ved at stå og gå på stedet. Tag stadig armene med i bevægelsen. Løft fødderne lidt højere og øg tempoet.

Lav op til 10 gentagelser af hver øvelse og gør det gerne 2 til 3 omgange. God fornøjelse med træningen.