Værd at vide om Røntgen og Scanning
Oftest stillede spørgsmål om Røntgen og Scanning
Værd at vide
MR står for Magnetisk Resonans og henviser til måden billederne bliver lavet. Den undersøgte kropsdel føres ind i MR scanneren, der har et kraftigt magnetfelt. Det bevirker at kroppens molekyler magnetiseres og kommer til at vende samme vej.
Derefter sendes en radiopuls (en lydbølge) ind, som "slår" molekylerne ud af kurs. Tiden det tager molekylerne igen at blive ensrettet er forskelligt fra væv til væv, og det kan afbildes i MR scanneren
Se videoen "Sådan foregår en MR scanning" længere nede på siden.
Se videoen "Sådan foregår en arteriografi" længere nede på siden
CT-scanning (computer tomografi) er en røntgenundersøgelse, der giver meget detaljerede billeder af kroppens indre organer.
En CT-scanner danner snitbilleder af kroppen ved hjælp af et røntgenrør, som roterer omkring et leje, der kører igennem scanneren. Ved en CT-scanning opsamles et meget stort antal måledata. Disse målinger afhænger af, hvor meget de forskellige typer væv optager.
Da forskelligt væv optager røntgenstråling i forskellig grad, kan computeren herefter beregne tværsnitsbilleder af kroppens indre og vise dem på en skærm.
Røntgenstråler er ioniserende stråler. Derfor afvejer man fordelen ved at udføre undersøgelser med røntgenstråling mod de evt. skader strålerne kan forårsage.
Røntgenundersøgelser skal derfor af samme årsag ordineres af en læge.
Ultralyd er lydbølger, som i frekvens ligger over det hørbare spektrum. Lydbølger sendes ind i kroppen af en transducer, de reflekteres af vævet, og sendes tilbage til transduceren som et ekko, der opfanges af transduceren. Præcis ligesom SONAR.
Har du fravalgt digital post, kan du naturligvis stadig sende os et papirbrev, lige som vi vil svare dig med papirbrev.
Hjælp til digital post
Har du spørgsmål om digital post, kan du læse mere på www.sygehuslillebaelt.dk/digitalpost
Vi kan kun garantere sikkerheden af dine personlige oplysninger, hvis du sender til os gennem "Digital Post" – læs mere på www.borger.dk eller www.eboks.dk.