Skip til primært indhold

EPIC - Beslutningsstøtteværktøj for patienter i palliativ pleje på intensivafdelingen

I dette europæiske projekt undersøger vi, hvordan vi kan harmonisere og forbedre den palliative pleje af kritisk syge og døende patienter indlagt på Intensivafdelingen.

Projektet

Formålet med EPIC-projektet er at undersøge, hvordan vi kan forbedre den palliative pleje af kritisk syge og døende patienter (ikke kræftramte) og deres familier på intensivafdelingen. Det er et europæiske projekt, hvor målet er at opnå en harmoniseret tilgang til og anbefaling af den palliative pleje på intensivafdelingerne i EU-medlemslandene.

Center for Fælles Beslutningstagnings primære rolle er at udvikle og pilotteste et beslutningsstøtteværktøj på dansk og tysk til patienter på intensivafdelingen. Beslutningsstøtteværktøjet udvikles på baggrund af erfaringer og evaluering om palliation på intensivafdelingen blandt sundhedspersonalet, patienter og deres familier via interviews. Herefter skal beslutningsstøtteværktøjet testes i samarbejde med danske patienter, pårørende og sundhedspersonale, og den endelige udgave bliver oversat til tysk og testet på tre tyske sygehuse.

Tidsplan (start/slut)

Projektopstart: 01.01.2024
Projektslut: 31.12.2027

Projektansvarlig

Professor Karina Dahl Steffensen


 

APPFWU02V