Hudkræft

Basalcellekræft

Basalcellekræft er den mest almindelige form for hudkræft i Danmark. Det skyldes solens skadelige UV-stråler, og kræften sidder derfor overvejende på soludsatte hudområder.

Basalcellekræft starter som en lille knude eller skællende plet, der kan blive til sår. Basalcellekræft vokser meget langsomt og spreder sig kun yderst sjældent.

Basalcellekræft kan behandles kirurgisk, med røntgenstråler og med creme indeholdende kemoterapi.

Hvad er basalcellekræft?

Basalcellekræft er den hyppigste form for hudkræft i Danmark, faktisk den hyppigste kræftform overhovedet. Forekomsten af denne form for hudkræft er stigende. Den er især hyppig hos personer med lys hud, der har været udsat for meget sollys eller solarie. Jo ældre man bliver, og jo lysere man er i huden, des større er sandsynligheden for, at man udvikler denne kræftform. Heldigvis er det ikke en farlig kræftform.

Det sker ekstremt sjældent, at patienter dør eller bliver alvorligt syge. Oftest kan den lille kræftknude fjernes af en hudlæge.

Normalt kommer den:

• I ansigtet
• På ørerne
• I nakken
• På øvre del af brystet

Hudkræften kan vise sig på forskellige måder. Derfor er sygdommen inddelt i undergrupper.

Hvad er symptomerne på basalcellekræft?

Starter ofte som en lille knude eller et lille rødt lidt skællende mærke i huden, ofte med en perlemorsskinnende rosa eller grålig farve. Der ses små karsprængninger. Senere kan der komme sår i området.

Nedenfor er anført klassiske tegn på hudkræft:

• Sår som ikke vil hele, også trods behandling
• Små svulster eller knuder i huden med en rosa til gråbrunlig farve. Senere kan knuderne udvikle sig til sår
• Hudforandringer, der er røde og skællende, og som kan forveksles med eksempletter, men som ikke forsvinder ved almindelig behandling af eksem
• Sjældne typer kan ligne arvæv

Basalcellekræft vokser ofte frem over 5-10 år. Det er derfor sjældent en hastesag at fjerne hudkræften. Imidlertid kan basalcellekræft ligne andre, mere farlige kræfttyper. Derfor er det vigtigt med en diagnose, hvis man har en lille svulst eller anden forandring i huden, der kunne være hudkræft.

Hvordan stilles diagnosen?

Hudens udseende, din hudfarve og sygehistorien vil give lægen mistanke om diagnosen. For at bekræfte mistanken, vil lægen udtage en vævsprøve fra huden eller sende dig videre til en hudlæge eller en kirurg.

Vævsprøven indsendes til mikroskopisk undersøgelse. Svaret på prøven afgør, hvilken type behandling du kan tilbydes.

Hvorfor får man basalcellekræft?

Risikoen for at udvikle denne kræftform stiger med alderen. Mængden af soludsættelse, både ude i solen og i solarium.

Andre risikofaktorer er:

• Lys hud som let bliver solskoldet
• Patienter som får behandling, der dæmper immunforsvaret, især hvis man er organtransplanteret
• Tidligere strålebehandling
• Tidligere indtag af metallet arsenik (tidligere middel mod psoriasis)
• Langvarig udsættelse for kræftfremkaldende stoffer som sod, tjære og hydrokarboner.

Er basalcellekræft arveligt?

Ja, i sjældne tilfælde. Der findes særligt et syndrom, hvor man udvikler basalcellekræft allerede som barn, se evt. Gorlins syndrom.

Hvordan behandler man basalcellekræft?

Behandlingen består af kirurgisk eller celletoksisk fjernelse af svulsten. Hvis dette ikke er muligt, vælges strålebehandling. Valget vil afhænge af størrelsen og typen af hudkræften, og hvor på kroppen den er placeret.

Den kirurgiske behandling er hurtig og smertefri. Ofte skrabes svulsten væk med en lille skarpske, efter der er anlagt lokalbedøvelse. Hvis forandringen er lille, kan din egen læge ofte fjerne den. Personer med større svulster bliver sendt videre til speciallæge eller hospital. Ved basalcellekræft i ansigtet vil man her i nogle tilfælde vælge Mohs kirurgi, en meget præcis operation, der giver et godt kosmetisk resultat.

Behandlingsresultatet af kirurgi og strålebehandling er lige gode. Mohs kirurgi, der anvendes til visse typer basalcellekræft i ansigtet, giver det bedste resultat.

En anden behandlingsmetode er fotodynamisk behandling, og den kan kun anvendes til helt overfladisk basalcellekræft. Ved denne behandling smøres der creme på huden, der optages i de syge celler. Efterfølgende belyses området med rødt lys, hvorved de syge celler dør. Det er en cellegiftig behandling.

Der findes også andre nemme behandlingstyper til overfladiske svulster, hvor kræften behandles ved påsmøring af en creme indeholdende imiquimod.

I det meget sjældne tilfælde, hvor basalcellehudkræften breder sig, eller hos de få patienter der har en medfødt tendens til denne type hudkræft, kan man anvende en ny målrettet behandling på en kræftafdeling med lægemidlet vismodegib.

Hvad kan jeg selv gøre?

Solbeskyttelse, solbeskyttelse, solbeskyttelse – især hvis din hud er lys.

Hvordan undgår jeg at få eller at forværre basalcellekræft?

Det er vigtigt at være opmærksom på de skadelige stråler i solen. Undgå solen midt på dagen, brug solfaktor og dæk huden med tøj.

Desværre udvikler op mod 40 % af patienterne, der har haft basalcellekræft, en ny svulst et nyt sted, fordi huden allerede er solskadet. Men det er aldrig for sent at starte med at bruge solbeskyttelse, se Dansk Dermatologisk Selskab – Gode råd om solbeskyttelse og kræft i huden.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Hvis du har en svulst eller et sår, der ikke vil hele, eller en genstridig skællende hudforandring, så bør du søge læge, så der kan stilles en diagnose og planlægges en behandling.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Basalcellehudkræft vokser meget langsomt og spreder sig kun yderst sjældent. Det er derfor en kræftform med meget god prognose. 95 % af dem, som bliver behandlet tidligt, har ikke tilbagefald de næste 5 år.

Er basalcellekræft farligt?

Nej, der rapporteres yderst sjældent dødsfald. Men enkelte patienter skal igennem vanskelige operationer.

Hvor udbredt/hyppig er basalcellekræft?

Man har anslået, at der forekommer mere end 30.000 tilfælde årligt i Danmark, men en stor del registreres ikke i cancerregisteret.

Kan jeg få basalcellekræft mere end én gang?

Ja, det har du stor risiko for, da 40 % får en ny basalcellekræft igen i løbet af deres livstid. Det er ikke usædvanligt, at 90-årige har haft 10 eller flere.

Kontakt Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Kommunikation KOKA Beriderbakken 4 7100 Vejle Hudkræftcenter 79 40 56 00 (hverdage kl. 08.00-15.00)

pinfoSLB-1749254457-185 172575   |   27.08.2026