Oxycodon (depottabletter) – Behandling med OxyContin Depot
Information om din medicin
Du skal have medicinen oxycodon som depottabletter mod stærke smerter. Depottabletter frigiver lægemidlet langsomt, så virkningen varer længere tid.
Sådan tager du medicinen
Du skal tage medicinen med et glas vand. Du må ikke tygge eller knuse tabletterne.
Du kan forvente at mærke den fulde virkning i løbet af 3 timer. Medicinen stopper med at virke 12 timer.
Hvis du tager tabletterne 2 gange dagligt, kan du bedre lindre dine smerter døgnet rundt.
Bivirkninger
Oxycodon kan give bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger er:
- forstoppelse
- kvalme og opkastning
- tørhed i munden
- træthed
- svimmelhed
- besvær med at tisse
- forvirring
- kløe eller udslæt på huden.
Vær opmærksom på
Der er nogle forhold, du skal være opmærksom på, når du tager oxycodon.
Medicinen har rød advarselstrekant
Medicinen er mærket med en rød advarselstrekant Det betyder, at medicinen sløver og kan påvirke din evne til at færdes i trafikken og betjene maskiner.
Du må kun køre bil, når du tager oxycodon som depotbehandling, hvis du vurderer, at du kan køre forsvarligt. Der kan dog være individuelle forskelle, og derfor bør du altid tale med din egen læge om det.
Du må under ingen omstændigheder køre erhvervskørsel med passagerer, så længe du tager oxycodon.
Alkohol
Hvis du drikker alkohol, forstærker det medicinens sløvende effekt.
Trap ud af medicinen
Hvis du skal stoppe med medicinen, anbefaler vi, at det sker gradvist, da man kan få abstinenser ved ophør. Abstinenser kan fx være:
- hjertebanken
- uro i kroppen
- besvær med at sove.
Tag et afføringsmiddel forebyggende
Medicinen giver forstoppelse. Derfor er det ofte nødvendigt at tage et afføringsmiddel fast hver dag, så længe du får medicinen.
Mere viden
Du kan finde flere oplysninger om medicinen påmin.medicin.dk
Du kan læse mere om trafikfarlig medicin påwww.laegemiddelstyrelsen.dk
|
Kontakt Rygcenter Syddanmark Sygehusvej 24 6000 Kolding Rygmedicinsk Ambulatorium 76 36 13 00 Rygkirurgisk Ambulatorium 76 36 14 00 |
|
pinfoSLB-350259950-73 139571|09.04.2026 |