Klinisk Patologi
Information til fagpersoner om forskning på Klinisk Patologi på Vejle Sygehus.
Et stærkt forskningsmiljø med fokus på kræft
Klinisk Patologi har et aktivt og målrettet forskningsmiljø med samarbejdspartnere både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Vores forskning understøtter Region Syddanmarks sundhedsforskningsstrategi samt Sygehus Lillebælts og Syddansk Universitets overordnede mål – med særligt fokus på kræftforskning.
Fokus på resultater og klinisk anvendelighed
Vores forskning er resultatorienteret og har til formål at skabe ny viden, der hurtigt kan omsættes til gavn for patienter – særligt inden for screening, diagnostik, behandling og opfølgning. Vi arbejder målrettet med innovation og hurtig implementering af nye løsninger i klinikken.
Forskningsområder
Vi deltager aktivt i en række forskningsprojekter, især inden for kræftsygdomme, og indgår i flere etablerede forskningsgrupper på Sygehus Lillebælt:
- DCCCS (tyk- og endetarmskræft)
- Prostata forskningsgruppe
- VELCRO (lungekræft)
Vi har også forskningssamarbejder med kliniske partnere lokalt og nationalt samt med andre forskningsgrupper, blandt andet Kræftens bekæmpelse inden for en bred vifte af patologiske subspecialer:
- Gastrointestinal patologi
- Urogenital patologi
- Brystpatologi
- Hudpatologi
- Lungepatologi
- Gynækologisk patologi
- Molekylær patologi
Forskningsmetoder
Vores forskning kombinerer både retrospektive og prospektive studier. Vi undersøger væv ved hjælp af klassisk histologi og avancerede molekylære analyser med fokus på tumorgenetik (tumor-DNA).
Et særligt indsatsområde er brugen af digitale løsninger og kunstig intelligens (AI) i analyse af både histologisk og cytologisk materiale.
Uddannelse og målsætninger
Afdelingen har tilknyttet tre kliniske lektorater, der støtter både interne og eksterne forskningsprojekter.
Vi har som mål at igangsætte 1-2 ph.d.-forløb årligt fra egen afdeling og deltager aktivt i vejledning af ph.d.-studerende fra andre afdelinger – som en del af Sygehus Lillebælts samlede forskningsindsats.
Kontakt
