Kørsel
Kørsel til og fra sygehuset (regler for tilskud eller kørselsgodtgørelse).
Kørsel til og fra sygehuset
Som udgangspunkt skal alle patienter selv sørge for og betale for kørsel til og fra sygehuset.
I nogle tilfælde sørger Region Syddanmark dog for kørsel eller udbetaler kørselsgodtgørelse.
På Region Syddanmarks hjemmeside kan du se, om du er berettiget til tilskud til transport: Læs mere om siddende transport til og ansøgning om tilskud til transport.
Er du berettiget til siddende befordring, kan du bestille det ved at kontakte afdelingens sekretariat på 79 40 64 50 (tast 1).
Undersøg, om du må føre bil efter din undersøgelse
Du skal være opmærksom på, at man ved mange øjenundersøgelser får udvidet sin pupil, og derved ikke må føre bil i op til 4 timer.
Vi anbefaler derfor, at du får en pårørende til at køre for dig efter undersøgelsen.