Det sårbare barn

Denne folder omhandler typiske vanskeligheder hos børn, der er blevet eksponeret for rusmidler, alkohol og/eller afhængighedsskabende medicin under graviditeten.

Sanse-sart

Et sårbart barn kan være født med et mere sensitivt sansesystem, der kan gøre det vanskeligt for barnet at rumme og sortere i forskellige former for sanseindtryk. Barnet mangler et velfungerende "filter". Et sårbart barn kan således nemt blive overvældet og overreagere på sanseindtryk, der for andre spædbørn opleves helt naturlige.

Det sårbare barn kan have svært ved at rumme forskellige former for sanseindtryk i form af:

• Synssansen (hvad barnet ser)
• Høresansen (hvad barnet hører)
• Følesansen (hvad barnet mærker)
• Krops- og balancesansen (hvordan barnet er i rummet)
• Lugte- og smagssansen (hvad barnet lugter og smager på)

Barnet kan let blive overstimuleret, og det er meget vigtigt, at omsorgspersonener er opmærksomme på at skærme barnet mod for mange sanseindtryk.

Det sårbare barn kan vise dets reaktioner på overstimulering på forskellige måder:

• Nogle børn bliver meget urolige og grædende
• Nogle børn trækker sig ind i sig selv og bliver passive (man kan fx tro barnet sover)
• Nogle børn reagerer ved, at søvn eller spisning påvirkes (for lidt/meget søvn eller spiseværing/overspisning)

Det sårbare barn kan reagere modsat af, hvad man forventer. For eksempel kan det være svært at trøste ved tæt kropskontakt og vuggen frem og tilbage. I stedet falder det bedst til ro ved at blive svøbt. Det sårbare barn er ekstra afhængig af, at man er god til at aflæse dets signaler og behov samt afstemme kontakt, omsorg og stimulation.

Barnets reaktioner

Det er ikke altid, barnet reagerer i situationen. Der kan opleves efterreaktioner, hvor barnet eksempelvis reagerer med ovennævnte adfærd 1-2 døgn efter, overstimuleringen har fundet sted. Når barnet er overstimuleret, hindrer det normaludviklingen.

Når barnet bliver ældre, kan symptomerne på sårbarhed blandt andet vise sig ved fortsat at have vanskeligheder inden for regulering med spisning, søvn, aktivitetsniveau, koncentration og opmærksomhed.

Hverdagen med et sårbart barn skal være en balance mellem over- og understimulering. Det handler om at skærme barnet bedst muligt og være opmærksom på, at mange af de ting, som vi andre til daglig ikke tænker over, kan være yderst forstyrrende for det sårbare barn. Når man har et sårbart barn, kan det ofte være en god huskeregel, at man kun skal stimulere 1 eller 2 sanser af gangen og skærme de øvrige sanser.

Tal roligt og stille omkring barnet, sørg for dæmpet belysning og vær opmærksom på:

• Ikke at lave høje/pludselige lyde.
• Ikke at udsætte barnet for bratte overgange i lys.
• At det vigtigste input for barnet er kontakt med omsorgspersonerne.
• TV og mobiltelefoner bør slukkes (mobiltelefoner evt. på lydløs).
• Det er i mange tilfælde hensigtsmæssigt at undgå for meget legetøj fremme af gangen.

Det vigtigste er, at man som omsorgsperson til det sårbare barn lytter til dets signaler og er opmærksom på, hvordan barnet reagerer i forskellige situationer. Man må have et skærpet fokus på barnet og tage de relevante hensyn. Eksempelvis kan man undersøge i hvilke situationer, barnet har det godt og er afslappet - og efterstræbe at skabe så mange af disse stunder som muligt. Barnet har behov for en hverdag i trygge, stabile rammer med tydelig struktur, forudsigelighed og faste rytmer. Dette indebærer, at især mad- og søvnrytme bør foregå i så stabile og faste rammer som muligt.

Hjælp til det sårbare barn

Det sårbare barn kan i hverdagen hjælpes på mange måder.

Et par eksempler er:

• Skabe en rolig og forudsigelig hverdag for barnet.
• Skabe faste rutiner omkring pusling og madgivning, så barnet hjælpes til at etablere og stabilisere sit søvn- og spisemønster.
• Skærm barnet fra lys og lyd.
• Giv barnet megen én-til-én kontakt.
• Hold pauser i kontakten med barnet.
• Nøjes med at stimulere få af barnets sanser af gangen.

Erfaringen viser, at en del af de vanskeligheder,

eksponerede og sårbare børn er i risiko for at udvikle, kan forebygges eller begrænses ved et godt

opvækstmiljø særligt i de første leveår. Det er blandt andet vigtigt, at barnet tilbydes en rolig og struktureret hverdag, der er præget af rutiner, og hvor barnet skærmes mod mange sanseindtryk.

Kontakt Børne- og Ungeafdelingen Sygehusvej 24 6000 Kolding 76 36 33 12

pinfoSLB-655458838-214 157084   |   12.06.2026