Magnesia
Information om din medicin
Du skal have medicinen Magnesia, som er et afføringsmiddel. Medicinen virker ved at øge indholdet af væske i tarmen.
Sådan tager du medicinen
Du skal tage medicinen med et glas vand. Medicinen virker efter 6-8 timer.
Bivirkninger
Magnesia kan give bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger er:
- diarré
- smerter i maven
- luft i maven
- kvalme og opkastning
- hovedpine.
Vær opmærksom på
Der er nogle forhold, du skal være opmærksom på, når du tager magnesia.
Drik rigeligt med vand, og bevæg dig
Når du tager et afføringsmiddel, er det vigtigt, at du drikker rigeligt med væske. Du skal også sørge for at bevæge dig for at stimulere tarmens bevægelser.
Tag jern og Magnesia forskudt
Hvis du tager et tilskud af jern, skal du sørge for, at der går 2 timer mellem, at du tager jern og Magnesia.
Mere viden
Du kan finde flere oplysninger om medicinen påmin.medicin.dk
|
Kontakt Rygcenter Syddanmark Sygehusvej 24 6000 Kolding Rygmedicinsk Ambulatorium 76 36 13 00 Rygkirurgisk Ambulatorium 76 36 14 00 |
|
pinfoSLB-350259950-60 140891|17.03.2026 |