Skip til primært indhold

Når du skal indlægges

Hvad du skal huske at tage med, og hvad du skal lade blive hjemme, når du skal indlægges.

Hvad skal med?

Når du skal indlægges, skal du medbringe:

  • Din egen medicin
    Hvis du får medicin, er det vigtigt, at du tager den med på sygehuset, så du kan fortsætte med at tage den under indlæggelsen. Medbring både dosispakket medicin og medicin i original emballage, så personalet kan se, hvad du tager.
  • Dit gule sundhedskort.
  • Toiletsager fx tandbørste, tandpasta, sæbe, kam og barbermaskine.
  • Tøj (behageligt tøj, evt. morgenkåbe, sko og hjemmesko).
    Du må gerne bruge dit eget tøj, mens du er indlagt, men du skal selv sørge for at få det vasket.
  • To kontaktadresser, dvs. navn, adresse og telefonnummer på familie, venner eller en god nabo, som vi kan kontakte, hvis der er behov for det.
  • Eventuelle hjælpemidler fx briller, høreapparat, stok.
  • Underholdning fx læsestof, tablet, håndarbejde eller kryds & tværs.
  • Eventuelt mobiltelefon og oplader. Husk at bruge den med omtanke på sygehuset, så du ikke forstyrrer andre patienter.

Hvad skal ikke med?

Lad værdigenstande som mange penge og smykker blive hjemme. Sygehuset kan ikke tage ansvar for disse ting

APPFWU02V