CT-scanning med fuld blære og faste
Undersøgelse med forberedelse
Du skal CT-scannes for at få et mere præcist billede af din tilstand.
Sådan forbereder du dig
Det er vigtigt, at du forbereder dig inden undersøgelsen, da det er afgørende for, om vi kan under søge dig. Kontakt os altid, hvis du er i tvivl.
Du skal før undersøgelsen:
- fjerne smykker og piercinger fra mave og under liv.
- undgå tøj med pynt, fx knapper og metal.
Faste
Du skal møde fastende og tørstende efter de retningslinjer, du har fået af afdelingen, så du kan være klar til operationen.
Fyldt blære
For at vi kan gennemføre undersøgelsen, skal du have en fyldt blære. Derfor skal du være opmærk som på, at:
- du ikke må tisse 2 - 3 timer før undersøgelsen.
- du skal drikke væske i det tidsrum, som retningslinjerne for faste giver mulighed for.
Graviditet
Hvis du er eller kan være gravid, skal du ringe til os på 79 40 53 00, så vi kan tage hensyn til det.
Ledsager
Du er velkommen til at have en voksen ledsager med på afdelingen.
Mens du bliver scannet, skal ledsageren som udgangspunkt vente uden for undersøgelsesrummet for ikke at blive udsat for unødvendig røntgenstråling.
Sådan foregår undersøgelsen
Ved en CT-scanning bruger vi røntgenstråler til at danne billeder på en computerskærm. Du kan ikke mærke røntgenstrålerne.
CT-scanningen er en avanceret røntgenundersøgelse, der giver meget detaljerede billeder af kroppens indre organer som fx lunger, mave, bløddele, hjerne og knogler.
Vi hjælper dig til at ligge så godt som muligt.
I scanneren
Til undersøgelsen skal du ligge på et bevægeligt leje, og vi hjælper dig til at ligge så godt som muligt.
Lejet kører langsomt frem og tilbage gennem CT-scanneren, der har form som en stor ring. Der er god plads omkring dig, og du har det meste af kroppen uden for scanneren.
Når scanneren tager billeder, roterer røntgenrøret rundt i ringen. Det giver en lyd, der minder om en vaskemaskine.
Vi kan både se og høre dig under hele undersøgelsen. Det er vigtigt, at du ligger helt stille imens, for det giver de bedste billeder.
Vi beder dig undervejs om at holde vejret i cirka 10 sekunder ad gangen, fordi bevægelse fra din vejrtrækning kan påvirke billederne.
Undersøgelsen varer typisk 15 - 45 minutter, og du kan tage hjem umiddelbart bagefter.
Vi kan både se og høre dig under hele undersøgelsen.
Sådan får du svar
Du får resultatet af undersøgelsen af den læge eller afdeling, der har henvist dig.
Mere viden om røntgenstråling
Røntgenstråling giver en meget lille forøget risiko for udvikling af kræft på langt sigt. Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose og sikre den rigtige behandling er større end risikoen ved røntgenstråling.
Du kan læse mere om røntgenstråling påwww.sundhed.dk. Søg på ”røntgenstråler”.
|
Kontakt Røntgen og Scanning Beriderbakken 4 7100 Vejle 79 40 53 00 |
|
pinfoSLB-1173572183-25 179836|20.04.2026 |