Margueritte-prisen 2026

Anette Lindholm har indstillet Christine Max Hansen for hendes ekstraordinære indsats og engagement i altid at sætte patienten først, men også med udgangspunkt i en konkret situation fra dagligdagen. Her kunne en hændelse være endt tragisk, hvis ikke det var for Christines vedholdenhed og stærke faglige intuition.

Et tydeligt eksempel på Christines dedikation opstod for nylig, da en patient ikke dukkede op som planlagt. Vi forsøgte gentagne gange at kontakte patienten uden held – opkald gik til telefonsvareren, og der var ingen livstegn. Hvor andre måske ville have afsluttet forsøget der, fulgte Christine sin mavefornemmelse. Hun opsøgte kontaktoplysninger på den eneste kendte pårørende – en niece – og fik via hende opsporet, at der af og til kom en hjemmehjælper fra kommunen i hjemmet.

Christine tog initiativ til at få hjemmehjælperen til at køre ud og tjekke op på patienten. Da det ikke førte til afklaring, fulgte Christine proaktivt op igen og kontaktede niecen. Hun fik herfra at vide, at alle gardiner i hjemmet var trukket for, og at ingen svarede ved døren. Niecens mand kørte selv ud og måtte til sidst tilkalde politiet, da der stadig ikke var kontakt. Politiet kunne først komme, når en patrulje blev ledig.

Inden Christine gik til møde, sørgede hun for at overdrage sagen til mig, da det ikke føltes rigtigt bare at slippe det. Senere på dagen fik vi at vide, at politiet var brudt ind og havde fundet patienten – hun var faldet og havde ligget alene i hjemmet i op mod to døgn. Familien var dybt taknemmelig for, at Christine havde reageret så hurtigt og insisterende. Der er ingen tvivl om, at Christines handlinger fik afgørende betydning for, at patienten blev fundet og fik hjælp i tide.

Det, hun gjorde den dag, var ikke bare fagligt korrekt – det var ægte omsorg i praksis. Hun så ikke kun en udeblivelse, men et menneske, som potentielt var i fare. Hun reagerede ikke ud fra rutine, men ud fra hjerte og intuition. Christine stræber ikke kun efter at gøre sit arbejde godt – hun rækker ud efter mere. Hun ser det hele menneske, og hun tager ansvar, også når det kræver at gå ud over egne rammer.
Derfor er Christine en oplagt og meget værdig kandidat til Margueritte-prisen.

Camilla Bach Rasmussen er indstillet af en patient

Patienten blev i løbet af sommeren 2025 indlagt flere gange på Hjertemedicin efter gentagende tilfælde af ildebefindende. Patienten var bekymret og fortvivlet over, at der ikke umiddelbart kunne findes en årsag til hændelserne. Da patienten endnu en gang blev indlagt en søndag i august, mødte hun Camilla Bach Rasmussen.

Patienten skriver i sin indstilling:

Klokken 17 kommer Camilla og fortæller, at jeg har haft hjertestop, og at jeg skal have indopereret en pacemaker. Jeg brød sammen. Ikke fordi jeg skulle have en pacemaker, men fordi der endelig var fundet en årsag til mine hændelser. Camilla var lyttende, forstående og gav mig en krammer. En krammer, som jeg kan mærke endnu, varm og hjertelig. 

Camilla tog sig god tid til at informere på en forståelig måde og svare på alle spørgsmål. Min mand var til tider i forløbet bekymret. Det tog Camilla alvorligt og svarede på alle spørgsmål. Min udskrivelse og vores farvel var grundig og favnende. Alle medarbejdere på afdelingen var imødekommende og venlige. Det, der gør Camilla til noget særligt, er hendes smilende, smittende væsen og hendes empatiske tilgang. Hun hjalp mig på den mest venlige, imødekommende og kærlige måde. 

Laura Nielsen er indstillet af pårørende Camilla Kjær, der til daglig selv er ansat som sygeplejerske på Sygehus Lillebælt

Camilla Kjær har indstillet Laura Nielsen efter et forløb, hvor Camillas mormor var indlagt sin sidste tid. Hun skriver i sin indstilling:

Da du første gang trådte ind på min mormors stue, præsenterede du dig straks med navn og fortalte, at du var sygeplejersken den aften, og at du gerne ville lære Karin, min mormor, bedre at kende. Du kom hen til stuen helt af dig selv, og du viste en oprigtig interesse for os som pårørende og for min mormor som menneske. Du spurgte ind til, hvem vi var, hvem Karin var, og hvad hun særligt holdte af. Der var en ægte nysgerrighed for personen bag patienten.

Jeg husker særligt en episode, hvor du skulle hjælpe med at pleje min mormor. Du spurgte forsigtigt til hendes ring, som hun altid havde i en kæde om halsen, og var nysgerrig på hendes liv. Din stemme, din ro og den måde, du bevægede dig rundt på stuen, skabte en tryg og fredfyldt atmosfære.
Det var de små, men betydningsfulde ord og handlinger, der gjorde en stor forskel. Og det var netop den aften, min mormor fik fred. 
Du gjorde hendes sidste afsked helt særlig. Din professionelle, men samtidig varme og medfølende tilgang, gav både min mormor og os som familie en følelse af, at vi var i trygge hænder. 
Det var ikke bare sygepleje – det var en oplevelse af medmenneskelighed på et niveau, der fortjener stor anerkendelse.
Du fortjener en guldmedalje eller Margueritte-prisen, for den type sygepleje, du udøvede, er et ægte eksempel på Excellent sygepleje.
Du kan være stolt af dig selv. Og jeg bliver ekstra stolt af mit fag, når jeg møder en sygeplejerske som dig, Laura. Tak for alt, du gjorde.