Christine fulgte sin mavefornemmelse - og blev hædret for det
Christine Max Hansen fulgte som sygeplejerske sin mavefornemmelse, og det reddede en patient, der var faldet i sit eget hjem. Torsdag blev hun hædret for en helt ekstraordinær indsats, da hun modtog Sygehus Lillebælts sygeplejepris.
Hvis ikke det havde været for Christine Max Hansens vedholdenhed og intuition kunne en alvorlig hændelse været endt med et tragisk udfald.
For sygeplejersken fra Øjenafdelingen på Vejle Sygehus fornemmede, at noget ikke var, som det skulle være, da en patient ikke dukkede op til en aftale på sygehuset. Derfor fik Christine Max Hansen – med stor dedikation og iver – sat en eftersøgning i gang. Det resulterede i, at politiet blev tilkaldt og fandt kvinden i sit hjem, hvor hun var faldet og havde ligget alene i op mod to døgn.
Tre var nominerede til pris
Torsdag blev Christine Max Hansen hædret for indsatsen, da hun modtog ”Margueritteprisen” 2026, der er Sygehus Lillebælts sygeplejepris, som bliver givet til en sygeplejerske for en indsats udover det sædvanlige.
- Jeg synes, det er helt fantastisk, og det er fantastisk med den anerkendelse. Jeg er meget beæret over at have fået den pris. Det giver en følelse og en glæde indeni over, at jeg har gjort noget ekstraordinært, siger hun.
I alt var tre medarbejdere fra Sygehus Lillebælt nominerede til prisen, der, traditionen tro, blev uddelt ved det årlige sygeplejesymposium i Vingsted. Også Camilla Bach Rasmussen, der er sygeplejerske på Hjertesygdomme på Vejle Sygehus, og Laura Nielsen, som er sygeplejerske på Medicinske Sygdomme på Kolding Sygehus, var - blandt en lang række indstillinger fra kollegaer, pårørende og patienter – udvalgt og nomineret.
Christine Max Hansens bliver i sin indstilling rost for en ekstraordinær indsats og for sit engagement i altid at sætte patienten først. En indstilling, der bunder i den konkrete hændelse med den udeblevne patient.
Politiet fandt kvinden
Personalet havde gentagne gange forgæves forsøgt at kontakte kvinden, da hun ikke mødte på sygehuset, som ellers aftalt. Christine Max Hansen fulgte sin mavefornemmelse og opsporede den eneste, kendte pårørende – en niece – som hun ringede til. Både niecens mand og en hjemmehjælper, som Christine Max Hansen fik fat i, kørte ud til kvindens hjem. Men de kunne heller ikke få kontakt til hende og kunne konstatere, at alle gardiner i hjemmet var trukket for.
Politiet blev derfor tilkaldt, og betjente brød ind i huset og fandt kvinden liggende alene på gulvet, men i live. Hun fik herefter den hjælp, hun havde brug for.
Videoer med de tre nominerede til dette års Marguerittepris
Familien bemærkede siden, at Christine Max Hansens vedholdende indsats fik afgørende betydning for, at kvinden blev fundet og fik den rette hjælp i tide.
- Det ligger meget dybt inde i mig at drage den omsorg for ikke mindst ældre mennesker. Jeg har selv ældre pårørende, der har været faldet, og som faktisk også har ligget i noget tid, inden de blev fundet. Så jeg fulgte min mavefornemmelse med dét, jeg har med mig fra mit privatliv, og kunne ikke rigtig slippe det. Det var min fornemmelse, at noget var galt, og det skulle jeg lytte til og reagere på, fortæller hun.
I indstillingen til årets Marguerittepris skriver Christine Max Hansens leder, at dét, som sygeplejersken gjorde den dag, ”ikke bare var fagligt korrekt – det var ægte omsorg i praksis. Hun så ikke kun en udeblivelse, men et menneske, som potentielt var i fare. Hun reagerede ikke ud fra rutine, men ud fra hjerte og intuition. Christine stræber ikke kun efter at gøre sit arbejde godt – hun rækker ud efter mere. Hun ser det hele menneske, og hun tager ansvar, også når det kræver at gå ud over egne rammer.”
Pressekontakt