Gabapentin – Behandling med fx Gabapentin, Gabamed eller Gabaratio
Information om din medicin
Du skal have medicinen gabapentin mod nervesmerter. Gabapentin kan i andre tilfælde bruges mod epilepsi.
Sådan tager du medicinen
Du skal tage medicinen med et glas vand.
Dosis trappes normalt gradvist op efter aftale.
Medicinen virker ofte i løbet af 1 time. For nogle kan der dog gå op til 1 uge, før man mærker den fulde virkning.
Bivirkninger
Gabapentin kan give bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger er:
- træthed
- svimmelhed og besvær med at holde balancen
- hovedpine
- influenzalignende symptomer
- mavegener (fx diarré og forstoppelse)
- besvær med at huske
- følelsesmæssige udsving
- smerter i muskler og led
- øget vægt
- problemer med rejsning.
Vær opmærksom på
Der er nogle forhold, du skal være opmærksom på, når du tager gabapentin.
Medicinen har rød advarselstrekant
Medicinen er mærket med en rød advarselstrekant. Det betyder, at medicinen virker sløvende og kan påvirke din evne til at færdes i trafikken og betjene maskiner.
Når du tager gabapentin, må du kun køre bil, hvis du vurderer, at du kan køre forsvarligt. Du skal være særligt opmærksom, når du starter din behandling, og hvis du øger din dosis.
Hvis du har kørekort til gruppe 2 (fx lastbil eller bus), eller dit arbejde er erhvervskørsel med passagerer, skal du være ekstra opmærksom på, om du kan køre forsvarligt.
Tal med din læge, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig.
Gabapentin kan påvirke humøret
Har du tidligere har haft en depression eller psykose, kan medicinen påvirke dit humør negativt. Hvis du oplever dette, skal du ringe til din egen læge.
Trap ud af medicinen
Hvis du skal stoppe med medicinen, anbefaler vi, at det sker gradvist over minimum 1 uge, da man kan få abstinenser ved ophør.
Mere viden
Du kan finde flere oplysninger om medicinen påmin.medicin.dk
Du kan læse mere om trafikfarlig medicin påwww.laegemiddelstyrelsen.dk
|
Kontakt Rygcenter Syddanmark Sygehusvej 24 6000 Kolding Rygmedicinsk Ambulatorium 76 36 13 00 Rygkirurgisk Ambulatorium 76 36 14 00 |
|
pinfoSLB-350259950-71 139722|09.04.2026 |