Skip til primært indhold

Mundtørhed

Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Der kan være flere årsager til mundtørhed, blandt andet sygdom, nervøsitet, stress og angst samt medicin (fx blæreafslappende medicin).

Mundtørhed er en fornemmelse af ikke at have tilstrækkeligt spyt i munden. Det har betydning for vores oplevelse af velvære samt vores almene helbred og livskvalitet.

Tegn på nedsat spytproduktion

  • Tørhed i mund og svælg
  • Tale, tygge og synkeproblemer
  • Sejt spyt og tungen kan klistre til ganen
  • Fornemmelse af øget tørst og øget væske indtag, eventuelt også om natten.

Konsekvenser af mundtørhed

Nedsat spytproduktion øger hyppighed for huller i tænderne, tandkødsbetændelse og svamp.

Gode råd ved mundtørhed

  • God mundhygiejne (tandbørstning med flour-tandpasta morgen og aften. Dette gælder også tandprotese. Benyt eventuelt tandtråd/tandstikker efter tandlægens anvisning).
  • Begræns forbruget af alkohol og tobak.
  • Sukkerfrie bolsjer, pastiller og tyggegummi kan stimulere spytdannelsen.
  • Der findes forskellige produkter som kan lindre mundtørhed. Spørg på apoteket.
  • Du kan selv fremstille kunstigt spyt ved at blande vand og glycerol i forholdet 1:1. Tilsæt eventuelt et par dråber citronsaft. Gurgles i munden i cirka 30 sekunder og spyttes derefter ud. Mundskylning med danskvand med et par mundfulde i timen, da danskvand har en brusende effekt.
  • Alternativt kan munden sprayes med vand fra en forstøver flaske (kan med fordel benyttes om natten).
  • Brug læbepomade.

Kontakt

Kvindesygdomme Ambulatorium

Sekretær: 76 36 24 77 (tast 3).
Hverdage 8.00-15.00.

Sygeplejerske: 76 36 24 77 (tast 2).
Hverdage 9.00-10.00.

Kontakt

Kvindesygdomme og Fødsler

Sygehusvej 24

6000 Kolding

76 36 20 00

www.sygehuslillebaelt.dk/gynobs


pinfoSLB-1926437636-109 102464   |   23.06.2026

APPFWU02V