Velkommen til Diagnostisk Center
Velkommen til Diagnostisk Center. I denne patientinformation finder du praktiske oplysninger om Centeret. Vi håber, at den vil besvare nogle af de spørgsmål, du kan have i forbindelse med dit besøg.
Podcast
I Diagnostisk Center har vi valgt at lave en podcast (en lydfil) til dig, der skal gennem et forløb hos os. Ved at lytte til podcasten får du mulighed for at vide lidt mere om forløbet.
Du finder podcasten på vores hjemmeside:
sygehuslillebaelt.dk/podcast-diagnostisk-center
Om Diagnostisk Center
Diagnostisk Center ligger i Stjernetårnet på 2. sal.
Følg den gule streg i gulvet fra hovedindgangen.
Centerets læger og plejepersonale diagnosticerer og udreder personer med forskellige symptomer og alvorlige sygdomme:
- At diagnosticere er at opdage og bestemme, hvilken sygdom en patient har.
- At udrede er at undersøge og klarlægge en bestemt sag.
I Centeret bliver du undersøgt og får eventuelt taget relevante prøver eller scanninger. Samtidig bliver dit forløb planlagt.
Udredningen foregår ofte med kort varsel typisk inden for 10 hverdage. Nogle gange endda med endnu kortere varsel som fx 3 hverdage. Når du er udredt, bliver dit forløb i Centeret afsluttet, og du bliver informeret om den videre plan.
Information om udredningen
Når du er blevet henvist af din praktiserende læge, speciallæge eller af en anden sygehusafdeling, vil du få en tid i Diagnostisk Center. Sammen med indkaldelsen modtager du et oplysningsskema, som du skal udfylde. Du skal have taget blodprøver forud for dit første besøg.
I Centeret vil du modtage mange informationer fra både læger, sekretærer og sygeplejersker. Personalet informerer dig grundigt om forløbet og eventuelle undersøgelser og behandlinger. Du bliver inddraget i alle beslutninger vedrørende dit forløb og din behandling.
Når du møder op til svar på undersøgelserne, er du altid velkommen til at have en pårørende med til samtalerne. Alle mennesker har deres egen måde at forstå og give information videre på. Det er derfor vigtigt, at du eller I spørger, hvis der er noget, I ikke helt forstår, eller der er tvivl om noget vedrørende dit forløb og undersøgelserne.
Information om ventetid
Du kan opleve ventetid i Centeret. Det er nødvendigt, at du afsætter god tid til besøget og eventuelt tager læsestof eller andet med. Sygeplejersken i Centeret vil fortælle dig om, hvor lang ventetiden cirka er.
Der er drikkevarer og frisk frugt og mulighed for at få frokost, hvis du får en længerevarende behandling.
Gode råd
Vores råd er:
- Tag en pårørende med.
- Stil spørgsmål, hvis du mangler svar eller er i tvivl om noget.
- Bed om at få uddybet informationen, hvis du har brug for det.
Hvis du eller dine pårørende har spørgsmål, er I meget velkommen til at kontakte personalet.
Blodprøver
Du kan få taget blodprøver på nærmeste sygehus.
Du skal booke tid til blodprøvetagning online på
For information om åbningstider tjek hjemmesiderne for de enkelte sygehuse.
|
Kontakt Medicinsk Afdeling Diagnostisk Center Beriderbakken 4 7100 Vejle 79 40 53 61 |
|
pinfoSLB-761011106-246 105563 | 10.06.2026 |