Skip til primært indhold

Ring til Fødeafsnittet

Du skal ringe til Fødeafsnittet, når du har vandafgang, regelmæssige veer, kraftig blødning, og hvis du har brug for vejledning.

Fødeafsnittet telefon 76 36 24 44

Du skal ringe til Fødeafsnittet:

  • ved tvivl om veaktivitet tidligere end tre uger før terminsdatoen
  • ved veaktivitet, der giver dig behov for vejledning og vurdering
  • når veerne er så intense, at du må koncentrere dig helt om dem og ikke kan tale med nogen
  • ved vandafgang eller tvivl om vandafgang
  • ved kraftig frisk blødning
  • ved konstante smerter
  • hvis du ikke mærker barnet, som du plejer
  • hvis du er utryg

Jordemoderen kan vejlede dig i, hvordan du håndterer dine veer, og hvornår det er tid for jer at køre til Fødeafsnittet. Det er ikke unormalt at have kontakt til Fødeafsnittet flere gange inden fødslen.

Ring altid inden du tager af sted hjemmefra, så vi ved, at du er på vej og kan planlægge din ankomst.

Medbring din vandrejournal.

Find vej til Fødeafsnittet

Kolding Sygehus, Sygehusvej 30, 6000 Kolding.

I kan tage trappen eller elevatoren til Plan 2.

Modtagelse i Fødeafsnittet

Når du ankommer til Fødeafsnittet, bliver du modtaget af en jordemoder, som undersøger dig og vurderer, hvor langt du er i fødslen.

  • Du får foretaget en udvendig undersøgelse af maven
  • Du får lyttet fosterhjertelyd
  • Du får målt blodtryk, puls og evt. temperatur
  • Du bliver undersøgt indvendigt

Sammen med jordemoderen lægger I en plan for det videre forløb.

Jordemoder modtager kvinde på Fødegangen
APPFWU01V