Øjenscreening af børn og unge
Diabetes- og Hormonsygdomme
Velkommen til voksenambulatoriet, hvor øjenundersøgelsen foregår. Når I kommer, skal I registrere jeres ankomst med sygesikringsbevis ved scanneren på gangen.
Børn og unge, der har haft diabetes i mindst 3 år, skal have undersøgt deres øjne, når de er 11 år, 13 år, 15 år og 17 år.
Sådan foregår undersøgelsen
Først får du lavet en synstest
Det foregår ved, at du kigger på et billede inde i et apparat. Derefter skal du på samme måde se på bogstaver og tal.
Fotografi af dine øjne
Herefter skal vi se på de små blodkar, der ligger inde bag øjet. Det foregår ved, at vi fotograferer ind i dine øjne.
Først får du dryppet dine øjne, for at dine pupiller skal udvide sig, så vi kan få et rigtig godt billede af dine øjne. Dråberne kan godt svie kortvarigt, men det gør ikke ondt. Du skal vente cirka 15 minutter, indtil dråberne virker.
Når du får øjnene fotograferet, skal du også kigge ind i et apparat og følge et grønt kryds på skærmen.
Hele undersøgelsen varer cirka 45 min. I får svar på undersøgelsen, når I kommer i Børne- og Ungeambulatoriet næste gang.
Kom til aftalt tid
Det er meget vigtigt, at du kommer til aftalt tid, da der ikke er så mange muligheder for at ændre aftalen.
Er det slet ikke muligt for dig/jer at komme på det aftalte tidspunkt, skal du/I kontakte Ambulatoriet for Diabetes og Hormonsygdomme på 76 36 33 02 så lang tid i forvejen som overhovedet muligt, for at personalet har mulighed for at bede en anden komme på det tidspunkt, I ikke kan komme på.
|
Kontakt Medicinske Sygdomme Sygehusvej 24 6000 Kolding Diabetes- og Hormonsygdomme, Medicinsk Ambulatorium 76 36 33 02 |
|
pinfoSLB-1740106373-14 155130 | 18.06.2026 |