Patient i Diagnostisk Center

• Henvisning: Du bliver henvist til Diagnostisk Center enten fra egen praktiserende læge eller fra anden sygehusafdeling.
• Kontakt: Du bliver bedt om at svare på et spørgeskema inden du kommer. Skemaet kan du sende retur eller tage med ind ved første besøg.
• Første besøg: Tag gerne en pårørende med. Når du kommer i Diagnostisk Center får du skrevet en journal. Ved behov får du en udredningsplan med eksempelvis supplerende blodprøver, CT skanning, røntgen billeder, PET CT. Hvis det er muligt får du lavet undersøgelserne samme dag ellers hurtigst muligt derefter.
• Andet besøg: Andet besøg er typisk 1½-2 hverdage efter første besøg. Du får tid til svar på de supplerende prøver og evt. videre forløb. Alt efter svar får du information om dit videre forløb i relevant afdeling.
• Yderligere opfølgning kan ske enten på sygehus eller via telefon.

Følg den gule streg i gulvet fra hovedindgangen, tag elevatoren til 2. sal, hold til venstre, når du kommer ud af elevatoren.

Ring til Diagnostisk Center, hvis du ønsker at melde afbud eller ændre dine tider.

• Hvad er vigtigt for dig?
• Til dig som pårørende
• Velkommen til Diagnostisk Center

• AK-behandling
• Blodprop i benet - Dyb venetrombose
• Udtømning af lungen hos DC og lungepakken

Klik på linket for at høre podcasten: Velkommen til Diagnostisk Center

Podcasten i tekst

Velkommen til Medicinsk Afdelings patientpodcast om, hvad det vil sige at blive henvist til undersøgelse i Diagnostisk Center.
Mit navn er Bent Andersen og jeg er overlæge her på afdelingen. Vi har bygget programmet op, så først taler vi om;

1. Hvad er Diagnostisk Center? Og hvorfor er du blevet henvist?
2. Hvad skal der ske.
3. Hvad gør du mens du venter på svar.

Patient: Bent, hvad er Diagnostisk Center? Og hvorfor er jeg blevet henvist

Bent: Du er blevet henvist til Diagnostisk Center, fordi der er rejst mistanke om, at du kunne være syg og hvor det er usikkert hvad årsagen eventuelt kan være. Det kan være at du har nogle symptomer, som er vanskelige at tolke, eller det kan være unormale blodprøver, eller en røntgenundersøgelse, f.eks. en scanning som ser afvigende ud. Måske har du fået at vide, at man ikke kan udelukke kræft, og det er blandt andet det som skal bekræftes eller afkræftes. Det er selvfølgelig noget af en voldsom besked at få, men du skal være klar over at, det heldigvis viser sig at hovedparten af vores patienter IKKE har kræftsygdom.

Patient: Så…,hvad skal der ske, når jeg møder op første gang?

Bent: Ved det første besøg vil du tale med en sygeplejerske, der blandt andet vil måle dit blodtryk og puls og din vægt. Du skal tale med en læge som vil undersøge dig, og oftest henvise dig til yderligere undersøgelse på røntgenafdelingen. Det kan f.eks. dreje sig om, at du skal have lavet en CT scanning. Det kan også være aktuelt at du får taget supplerende blodprøver. Mange af undersøgelserne vil foregå den samme dag. Men i nogle tilfælde skal der laves undersøgelser som skal planlægges lidt nøjere, og derfor ikke kan foretages samme dag. Vi vil desuden ved behov i forbindelse med det første besøg planlægge en opfølgende samtale.

Patient: Har du nogle forslag til hvad jeg kan gøre mens jeg venter på, at komme ind til Jer, eller venter på at få svar fra Jer?

Bent: Jeg vil gerne give dig fire gode råd til at håndtere usikkerhed og følelser.

1. Skriv dine tanker ned, og få dem ud af hovedet på den måde.
2. Skriv dine spørgsmål ned, for det er ofte svært at huske hvad man vil spørge om, når man pludselig bliver spurgt.
3. Tal med din partner eller en god ven, og det er en god ide at sætte Jer sammen, og genhøre denne her podcast. 
4. Fortsæt dit liv som du plejer, vaner skaber tryghed, når den del af liver er lidt usikkert.

Patient: Bent, kan du helt kort opsummere, hvad er hovedpointerne i det vi lige har snakket om?

Bent: Sammenfattende kan man sige, at du skal til undersøgelse fordi du måske er syg. Men at det først skal afdækkes ved, at du bliver nærmere undersøgt. Hvis det viser sig at du er syg, vil du sædvanligvis blive henvist til den afdeling der skal behandle dig. Heldigvis viser det sig, at flertallet af patienter der kommer til undersøgelse, ikke er alvorligt syge. Vi ved godt at du selvfølgelig er nervøs for, om du kan fejle noget alvorligt, men jeg kan love dig for, at vi skal nok undersøge dig rigtigt grundigt, så vi er sikre på at vi ikke overser en eller anden form for alvorlig sygdom. Så vi skal nok passe på dig.

Klik på linket for at høre podcasten: CT scanning

Podcasten i tekst

Velkommen til Medicinsk Afdelings patientpodcast om hvad det vil sige at komme til en CT-scanning. Mit navn er Bent Andersen, og jeg er overlæge her på afdelingen.

Vi har bygget programmet op, så først taler vi om;

1. Hvorfor skal du til CT-scanning?
2. Hvad er en CT-scanning?
3. Hvad gør du, mens du venter på svar?

Patient: Bent, hvorfor skal jeg overhovedet til en CT-scanning?

Bent: Du er blevet henvist til Diagnostisk Center og meget ofte er det aktuelt, at du i den forbindelse vil blive henvist til en CT-scanning. Det kan for eksempel være, at vi skal undersøge dig for om du har en kræftsygdom. Det ved vi ikke. Det er det CT-scanningen skal hjælpe med til at afdække. Det kan selvfølgeligt være voldsomt at få at vide, at man skal scannes, fordi man måske har en kræftsygdom, men du skal være klar over, at hovedparten af de patienter som vi scanner, viser sig faktisk ikke at være alvorligt syge.

Patient: Kan du prøve at forklare mig, hvad er en CT-scanning og hvad kommer der til at ske?

Bent: En CT-scanning er en form for røntgenundersøgelse, hvor man får mulighed for at se dine organer meget detaljeret og dermed hjælpe til at afgøre om der er tegn på sygdom eller ej. Undersøgelsen er uden større ubehag. Oftest vil man sprøjte en såkaldt kontrastvæske ind i en blodåre, hvilket kan give en varm fornemmelse i kroppen, men ikke noget der gør ondt. Den samlede varighed af undersøgelsen er cirka 10-20 minutter.

Patient: Hvor lang tid går der før jeg får svar på scanningen?

Bent: Når CT-scanningen er foretaget, skal CT-billederne ses af en røntgenlæge. Der går derfor typisk et par dage, før du kan få svar på scanningen. Svaret bliver givet, enten ved at du møder frem i Diagnostisk Center eller telefonisk. Det vil være aftalt inden du bliver scannet. Under alle omstændigheder er det en god ide, når du skal have svar på scanningen, at der er en pårørende til stede eller hvis det er telefonisk, at der er en med på medhør, sådan at du får det hele med.

I forbindelse med, at du får svar på scanningen, vil du sædvanligvis også få at vide, om der er behov for yderligere undersøgelser eller om du er færdigundersøgt.

Patient: Mens jeg enten venter på at komme ind og blive scannet, eller mens jeg venter på svar, har du så nogle gode råd til hvad jeg kan gøre imens?

Bent: Det kan være at du allerede går med en masse tanker og overvejelser om sygdom eller ej. Vi ville ønske, at vi kunne give dig et svar nu, men først skal du undersøges nærmere. Blandt andet ved, at du får lavet en CT-scanning. Jeg kan give dig fire gode råd, som måske kan være med til at håndtere den usikkerhed og de følelser som kører oppe i hovedet på dig.

1. Skriv dine tanker ned og få på den måde dem ud af hovedet.
2. Skriv dine spørgsmål ned, som du har, fordi det kan være rigtigt svært at huske hvad det er man skal spørge om, når man kommer til svar på undersøgelsen.
3. Tal med din partner eller en god ven om hvad det her handler om, og eventuelt hør den her podcast igen.
4. Jeg vil foreslå at du fortsætter dit liv fuldstændigt som du plejer, det vil sige, få den motion som du plejer, spis og drik som du plejer og tag den medicin, som du har fået at vide du skal tage.

Patient: Okay. Kan du prøve kort at opsummere hvad det er vi har snakket om i løbet af de her sidste par minutter?

Bent: Så kort fortalt, du skal have foretaget en CT-scanning og når der er svar på den, så kan vi sammen med dig og dine eventuelle pårørende eller venner, snakke om hvad den videre plan skal være. Vi ved godt, at du selvfølgelig er nervøs for om du kan fejle noget alvorligt, men jeg kan love dig for, at vi skal nok undersøge dig rigtigt grundigt, så vi er sikker på, at vi ikke overser en eller anden form for alvorlig sygdom. Så vi skal nok passe på dig.

Klik på linket for at høre podcasten: Vævsprøve

Podcasten i tekst

Velkommen til Medicinsk Afdelings Patientpodcast om hvad det vil sige at få taget en vævsprøve. Mit navn er Bent Andersen og jeg er overlæge her på afdelingen. Vi har bygget programmet op, så først taler vi om;

1. Hvorfor skal du have taget en vævsprøve?
2. Hvordan laver man en vævsprøve?
3. Hvad gør du mens du venter på svar?

Patient: Bent, kan du starte med at fortælle mig, hvorfor skal jeg overhovedet have taget en vævsprøve?

Bent: Du er blevet henvist til Diagnostisk Center, med henblik på at afklare, om du har en eller anden form for sygdom. Det er selvfølgelig en voldsom besked at få at vide, at det eventuelt kan dreje sig om kræftsygdom, men jeg skal understrege, at vi ved det altså ikke på nuværende tidspunkt. Det er det vævsprøven skal fortælle os. En vævsprøve skal hjælpe til med at afklare om du eventuelt er syg og i givet fald, hvilken sygdom det drejer sig om. Det kan også være, at vævsprøven viser, at du er rask.

Patient: Okay. Vil du så prøve at gennemgå hvordan man overhovedet laver en vævsprøve?

Bent: Ofte foretages vævsprøven på røntgenafdelingen. Typisk vil du få taget en blodprøve kort tid inden vævsprøven, ofte den samme dag. Det er for at sikre at dit blod kan størkne normalt. Hvis du får noget blodfortyndende medicin, kan det være at vi har sagt, at du skal holde pause med det nogle dage forinden. Selve vævsprøven tages som sagt på røntgenafdelingen. For at tage vævsprøven det rigtige sted, vil du samtidigt få lavet enten en ultralydsscanning eller en CT-scanning, der kan vise røntgenlægen præcist hvorfra prøven skal tages. For at det ikke skal gøre ondt, vil du selvfølgelig blive lokalbedøvet inden vævsprøven tages. Hvis du er nervøs, kan du få noget beroligende medicin på forhånd. Du skal bare sige til, det er ikke flovt. Når vævsprøven er taget, skal du observeres noget tid. Varigheden afhænger af, hvor vævsprøven er taget. Du skal derfor regne med, at du i alt skal afsætte 4-6 timer til det hele.

Patient: Hvor lang tid skal jeg regne med der går før jeg får svar?

Bent: Vævsprøven vil blive sendt til mikroskopi. Det tager desværre noget tid. 4-9 dage afhængigt af, hvad det er for en vævsprøve inden svar på prøven foreligger. Normalt vil vi planlægge en tid til svar på vævsprøven allerede når vi kender tidspunktet for vævsprøven. Når vi har svar på vævsprøven, kan det afgøres, om der er behov for yderligere undersøgelser, eller om vi ved tilstrækkeligt – det vil du selvfølgelig blive grundigt informeret om. Det er altid en god ide at have en pårørende med, når der skal gives svar, så man får det hele med.

Patient: Hvad synes du jeg skal gøre, mens jeg venter på at få svar fra den her prøve?

Bent: Det kan være du allerede går med en masse tanker og overvejelser om sygdom eller ej. Vi ville ønske vi kunne give dig et svar nu, men først skal du undersøges nærmere. Blandt andet ved, at du får taget en vævsprøve. Jeg kan give dig fire gode råd, som måske kan være med til at håndtere den usikkerhed og de følelser som kører oppe i hovedet på dig.

1. Skriv dine tanker ned og få på den måde dem ud af hovedet.
2. Skriv dine spørgsmål ned som du har, for det kan være rigtigt svært og huske hvad det er man skal spørge om, når man kommer til svar på undersøgelsen.
3. Tal med din partner eller en god ven om hvad det her handler om og eventuelt hør den her podcast igen.
4. Jeg vil foreslå at du fortsætter dit liv fuldstændigt som du plejer, det vil sige, få den motion som du plejer, spis og drik som du plejer og tag den medicin, som du har fået at vide du skal tage.

Patient: Kan du kort sammenfatte de vigtigste pointer i det du lige har fortalt?

Bent: Så kort fortalt, du skal have taget vævsprøve og når der er svar på den, kan vi sammen med dig og dine pårørende snakke om, hvad den videre plan skal være. Vi ved godt at du selvfølgelig er nervøs for, om du kan fejle noget alvorligt. Men jeg kan love dig for, at vi skal nok undersøge dig rigtigt grundigt, så vi er sikker på, at vi ikke overser en eller anden form for alvorlig sygdom. Så vi skal nok passe på dig.