Skip til primært indhold

Undersøgelse for forsnævring på halspulsåren

Formålet med undersøgelsen er at finde årsagen til dine symptomer. Når du skal undersøges, er det vigtigt, at du forbereder dig og sætter dig ind i, hvordan undersøgelsen foregår.

Undersøgelse før, under og efter

Før du møder til første undersøgelse (forundersøgelse), beder vi dig udfylde et spørgeskema, som er vedhæftet dit indkaldelsesbrev. Spørgeskemaet kan du:

  • Udfylde og indsende digitalt
  • Printe og udfylde i hånden
  • Få udleveret i receptionen ved ankomsten til ambulatoriet og udfylde det i hånden

Der kan være behov for en blodprøve før undersøgelsen. Hvis det er tilfældet, så står det i dit indkaldelsesbrev. Der vil stå, om du skal have taget blodprøven en uge før undersøgelsen eller en halv time før undersøgelsen.


Du må gerne:

  • Medbringe dit medicin eller en opdateret medicinliste
  • Tage tøj på, der er nemt at tage af og på
  • Evt. tage en pårørende med

Du starter med at møde på Røntgenafdelingen og får lavet en MR-skanning af dit hoved og halsen. Skanningen er med kontrast, så vi kan se dine pulsårer. Det er vigtigt, at du giver os besked, hvis du

  • Har metal indopereret i kroppen
  • Har pacemaker
  • Lider af klaustrofobi


Efter skanningen møder du i Karkirurgisk Ambulatorium. Her får du en samtale og undersøgelse hos en læge. Lægen fortæller dig resultatet af skanningen og spørger ind til dine symptomer.

Sammen med dig vil lægen beslutte, om du skal opereres eller behandles med medicin.

APPFWU02V