Forskning på Nuklearmedicinsk Afdeling
Information til fagpersoner om forskning på Nuklearmedicinsk Afdeling på Vejle Sygehus.
I Nuklearmedicinsk Afdeling fordeler vores forskningsaktivitet sig på disse 3 områder:
- Samarbejde med kliniske forskningsenheder og medicinalindustrien inden for forskning om hæmatologiske kræftsygdomme, brystkræft, lungekræft, kolorektalkræft og prostatakræft.
- Bidrag til ph.d.-studier og investigator-initierede studier. Aktuelt primært inden for brystkræft og prostatakræft.
- Interne forskningsprojekter og samarbejde med eksterne partnere, hvilket både drejer sig om kamera-orienterede studier som fx tinfilter, men også evaluering af nyopsatte undersøgelser som fx Cholin-PET ved parathyroideasygdom.
Forskningsmetoder
Ved bidrag til andres studier kan det være randomisering til type af behandling eller type af scanning.
Til interne projekter anvendes sommetider forskellige typer af fantomer, som muliggør gentagen scanning uden stråledosis til patienter.
Desuden arbejder vi med kvalitetssikring og optimering af nye teknologier på kameraerne.
Målsætninger for vores forskning
I samarbejdet med kliniske forskningsenheder og medicinalindustrien går vi efter at sikre kapacitet til at scanne patienter i kliniske forsøg, især fase 2 og 3 studier. Vores succeskriterium er at levere rettidige og kvalitetsmæssigt korrekte undersøgelser.
I bidraget til ph.d.-studier og investigator- initierede studier vil vi fortsat støtte ph.d.-studier og nationale kræftgruppestudier. Vores mål er at være medforfatter på 1-2 artikler årligt.
I den interne forskning og samarbejdet med partnere vil vi initiere egne projekter og samarbejde med teknologipartnere. Målsætningen er årligt at udforme i alt 2-3 artikler samt 3-5 abstracts til kongresser.
Kontakt

Henrik Boel Jørgensen
Cheflæge
Nuklearmedicinsk Afdeling, Vejle
79 40 58 10 Sikker post, Nuklearmedicinsk Afdeling, Vejle
Paw Christian Holdgaard
Forskningsansvarlig overlæge
Nuklearmedicinsk Afdeling, Vejle
79 40 58 12 Paw@rsyd.dk
Mette Rode Pedersen
Specialeansvarlig bioanalytiker
Nuklearmedicinsk Afdeling, Vejle
79 40 58 00 Mette.Rode@rsyd.dk